Elsebeth Krogh: Jeg har en forpligtelse til at fortælle, at det virker

Mødet mellem og respekten for mennesker er drivkraften i Elsebeth Kroghs næsten 30-årige karriere inden for udviklingsarbejde. Fra den 3. januar afløser hun Trine Pertou Mach som forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke. Og det er bestemt ikke uden ambitioner.

Af Sara Schlüter

21. december 2010

"Hvis der er et barn, som rører ved dig, skal du skynde dig at afspritte dine hænder. Du ved aldrig, hvad, der kan ske."

Elsebeth Krogh gnider sine hænder mod hinanden for at illustrere, mens hun fortæller om oplevelsen for fire år siden i Afghanistan, da en soldat fortalte hende om reglerne for feltbesøg. Hun fulgte ikke ordren.

"Det var sådan helt... Jeg var chokeret over den holdning. En holdning om afghanerne som de vilde, og man bliver syg, hvis børnene rører en, og man skal ånde lettet op, når man er tilbage i campen. Sådan kan man ikke lave udviklingsarbejde."

Udviklingsarbejde handler om respekt. Og mødet mellem mennesker. Det er de ting, der driver 54-årige Elsebeth Krogh, der nu har tilbragt næsten 30 år i udviklingsbranchen og har rejst i en stor del af verdens lande.

Vil rigtig meget
Fra den 3. januar kan hun skrive forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke på et i forvejen imponerende CV, når hun overtager posten fra Trine Pertou Mach, der går på orlov. Hun er dog ikke ny i MS-regi og har både siddet i bestyrelsen og været ambassadør for Kvinder for Indflydelse. Derudover er det ikke helt tilfældigt, at hun har valgt at engagere sig i MS.

"På kort tid er der sket utrolig meget med MS. Fra næsten at være dømt ude på et tidspunkt har organisationen rejst sig og er blevet meget stærk og meget spændende. MS har tiltrukket rigtig mange gode folk – både frivillige og ansatte," siger Elsebeth Krogh og tilføjer, at organisationen har en slags helt særlig tiltrækningskraft.

"Der er simpelthen så meget liv i den organisation. Den vil hele tiden noget. Den vil rigtig meget."

En verden udenfor
Det hele startede med et lysbillede. En aften i 2.G havnede Elsebeth Krogh og hendes veninde ved et tilfælde hos nogle bekendte, der viste et lysbilledshow fra en tur til Nepal.

"Jeg var totalt betaget. Der var sherpaer. Og så var der bjerge og skægge små huse," siger Elsebeth Krogh om oplevelsen, som hun betegner som en ren "åbenbaring".

"At der boede spændende mennesker i de lande, som man blot havde lært om som ensartede masser i geografi. Pludselig så jeg, hvordan de boede og arbejdede, og hvordan deres familie boede."

En to en halv måned lang tur til Indien med en venindes familie efter gymnasiet bekræftede hende i valget af fremtid. Men planen var ikke fra starten lagt an til udviklingsarbejdet.

"Jeg har hele tiden haft en plan i mit liv, men det er ikke altid, at den er blevet til noget. Jeg havde en plan om at blive gymnasielærer. Men det her synes jeg er meget bedre."

Verden er ikke som i avisen
Med en næsten 30-årig karriere inden for udvikling er der rigeligt at tage fat i. Uddannelsen til kulturgeograf (som hun elskede), de tre år i Zimbabwe (hvor den yngste af to døtre er født), opholdet i Sydafrika (der til sidst sled så meget på nerverne på grund af apartheid, at hun ikke kunne holde det ud) og de 12 år som international direktør i Folkekirkens Nødhjælp (en ekstremt spændende tid).

"Jeg kan ikke skifte til en anden branche. Jeg kunne aldrig arbejde på en pølsefabrik. Mit arbejde handler om mennesker, som har det svært. Det handler om uretfærdigheder og at være med til at gøre en forskel.

Det, som driver mig, er at komme ud og møde mennesker i de lande, vi arbejder i og møde den styrke, kreativitet og insisteren på, at de vil udrette noget med deres liv. Verden ser meget anderledes ud end det, man læser i avisen."

"Det møde med mennesker griber mig og holder mig kørende. Jeg har en forpligtelse til at blive ved og til at bringe historier med hjem og fortælle dem."

Hun affejer holdningen om, at udviklingsbistanden ikke virker.

"Det passer jo ikke. Vi, der har arbejdet med det her i mange år, ved jo, at det gør en forskel. Jeg mener, at det er en høj grad af uvidenhed, der giver den holdning, NGO'erne er heldigvis blevet bedre til at dokumentere deres resultater. Men det er meget, meget vigtigt at fortsætte, så andre også kan se, hvor mange mennesker der bliver hjulpet til at hjælpe sig selv."

MS som konstruktiv partner
Elsebeth Krogh har netop indrettet nyt kontor i hjemmet i Valby, hvor det nystartede firma "Copenhagen Consultants" har hjemme. Hun er netop sprunget ud som selvstændig efter en periode som seniorkonsulent hos Cowi. Hjemmet er også godt fyldt op med de bøger, der giver indhold i fritiden ved siden af arbejde. Men den er der ikke meget plads til. Når hun ikke arbejder, så "laver jeg mit frivillige arbejde," siger hun med et smil og skynder sig at understrege, at der stadig er plads til de mange gode venner.

Blandt det frivillige arbejde står MS lige nu øverst på dagsordenen. Og der er mange udfordringer at tage fat på det næste halve år. De tre vigtigste prioriteter i Elsebeth Kroghs kommende tid som forkvinde er at få sat tydelige spor af MS' mærkesager i den ny ActionAid-strategi, at være en konstruktiv spiller i forhold til dansk udviklingspolitik og at fortsætte organisationens store fokus på unge.

"Min ældste datter rejste for et par år siden ud med Next Stop Mellemøsten, og gennem hele forløbet fulgte jeg hendes begejstring. Det er hamrende spændende at møde de unge, som kommer med julelys i øjnene og et brændende engagement," siger hun.

Hun fremhæver også arbejdet i Kvinder for Indflydelse som et eksempel, der gerne må følges. Og der er en tydelig stolthed i stemmen, når det kommer til det frivillige engagement.

"MS kan give nogle rammer, fordi MS tænker kreativt og samtidig har en soliditet, så man ved, at det er kvalitet. Det siger jeg ikke for at smigre nogen. Sådan er det bare."