EU kan hjælpe verdens fattigste
Statsministeren har chancen for at løfte både EU og nogle af verdens tungeste problemer. EU kunne gøre sig til primus motor i en proces, der trækker de fattigste bønder i de fattigste lande ud af fattigdommen i løbet af en overskuelig årrække.
Af Bent Nicolajsen, formand for MS20. oktober 2003
Hvordan engagerer man danskerne i debatten om Danmarks plads i Europa?
Det spørgsmål er som bekendt ikke noget 10.000 kroners spørgsmål. Det er langt mere værd – både målt i penge og i indflydelse. Derfor er det også rimeligt nok at stille det til statsministeren, sådan som politisk redaktør på Berlingskes Nyhedsmagasin Thomas Larsen har gjort i interviewbogen 'I godtvejr og storm'.
Anders Fogh Rasmussens svar rammer plet: "Jeg vil frem på banen og stille forslag (..) jeg tror på, at hvis vi skaber en debat ved at komme med konkrete forslag og være i offensiven, kan vi øge engagementet, " svarer statsministeren.
Tidligere regeringer har blot forsøgt at anbringe sig der, hvor EU-partnerne i sidste ende ville mødes alligevel, men sådan en "opgivende og defensiv holdning kan ikke engagere noget menneske," fastslår Fogh Rasmussen.
Jeg er overbevist om, at Uffe Ellemann-Jensen & co. vil bære over med denne lidt bastante self promotion på forgængernes bekostning. Det kan vi andre også roligt, den er ikke vigtig. Det centrale i budskabet har statsministeren ret i. Hvis han vil engagere os i EU, så må han vise os, hvad EU kan bruges til. Så enkelt er det faktisk.
Derfor spidsede jeg også øren, da statsministerens nåede til den sætning i sin åbningstale, hvor han lovede, at Danmark skal spille en "aktiv og stærk rolle i EU". Jeg gik ud fra, at sætningen var begyndelsen til en gennemgang af nye engagerende, danske initiativer i unionen. Siden formandskabet sluttede har jeg ikke kunnet få øje på Danmarks profil.
Desværre var der ingen danske EU-initiativer i talen overhovedet. Den del, der var helliget EU, gik med at omtale de danske forbeholds skæbne i den kommende, såkaldte forfatningstraktat.
Konsekvenserne for en engageret, folkelig europadebat er lammende. Den underforståede præmis er jo, at EU især er sat i verden for at genere og begrænse os danskere. Denne gang er det så ikke folkepensionen, EU påstås at ville berøve os, men vores stramme udlændingepolitik.
Jeg har forstået, at regeringen har fået foretaget meningsmålinger, der fortæller, at det vil være klogt at gøre det reelle hovedtema for den næste EU-afstemning til et ja eller et nej til den stramme udlændingepolitik.
Jeg har også set at Karsten Madsen ligefrem anser det for at være nødvendigt, og han er vistnok ikke bare regeringens defensor, men også en slags medium for folkeånden. Danskerne skal beroliges, og det bliver vi måske. Men engagerede, dét bliver vi næppe.
Man kan faktisk sagtens forestille sig det modsatte. For mange af os, der har set hen til EU som et middel til at løse nogle af verdens mest brændende problemer, har dette år været ganske demoraliserende.
Nogle vil fremhæve Irak som eksempel. Andre vil pege på det kvarthjertede opgør med den dybt amoralske landbrugspolitik, der senest viste sig i EU's sølle optræden under handelsforhandlingerne i Cancún.
Hvis statsministeren savner en idé, der kan engagere, kunne han finde inspiration i et forslag, som en ekspertgruppe udsendte i sidste uge – og som Mellemfolkeligt Samvirke har lagt papir og tryksværte til. Forslaget er, at EU gør sig til primus motor i en proces, der trækker de fattigste bønder i de fattigste lande ud af fattigdommen i løbet af en overskuelig årrække.
En liberalisering af den internationale handel med landbrugsvarer er en helt afgørende del af sådan en proces, konstaterer de fem forfattere. Frihandel er til gengæld ikke løsningen i sig selv. Bl.a. fordi det kræver et vist udviklingsniveau at få en landbrugseksport af betydning op at stå.
Der er f.eks. brug for veje, billige kreditter og adgang til landbrugsfaglig viden, der kan øge de fattige bønders produktivitet. Der er også behov for at åbne for genmodificerede afgrøder og give u-lande lov til at se bort fra den stadig mere udbredte patentbeskyttelse af særligt ydedygtige sorter.
De i alt tolv forslag i buketten fra "vislandmændene" Niels Kærgaard, Arne Larsen, Finn Tarp, Per Pinstrup-Andersen og Christian Friis Bach udgør et bud på en samlet plan, der virkelig kunne gøre en forskel for fattigfolk over hele kloden.
Sådan en opgave kan Danmark naturligvis ikke føre ud i livet på egen hånd. Alene udgifterne, der let løber op i 100 milliarder euro eller endnu mere i løbet af de kommende fem-ti år, er selvsagt helt uoverkommelige.
Men EU kunne løfte opgaven – for de 25 EU-lande er 20 milliarder euro om året ikke uoverkommeligt – og for øvrigt i god overenstemmelse med tidligere løfter.
EU kunne også bløde lidt op på sit fedtspilleri i de globale handelsforhandlinger, der forbitrer mennesker over hele kloden.
Kære Anders Fogh, her har du chancen for at løfte både EU og nogle af verdens tungeste problemer - og samtidig give dine tvivlrådige landsmænd end idé om, hvad EU egentlig skal gøre godt for.