Mellemfolkelige muligheder
Mellemfolkeligt Samvirke ser spændende muligheder i Mellemøsten og Nordafrika, men organisationen er kritisk, når regeringen under etiketten ’terrorbekæmpelse’ bruger penge fra u-landsbistanden. Desuden gør regeringen alt for lidt ud af landbruget i sin bistandsstrategi. Også hér har Mellemfolkeligt Samvirke nogle bud.
06. oktober 2003"Jeg vil gerne sige tak for denne - sjældne - invitation til at debattere u-landspolitik med regeringen.
Først må jeg sige, at jeg udmærket forstår, at enhver ny regering har et ønske om at sætte sit præg på politikken. Dermed ikke sagt, at vi i Mellemfolkeligt Samvirke er lige begejstret for alle fingeraftrykkene – en del af dem trykker den helt forkerte vej.
Jeg vil heller ikke forsømme denne lejlighed til at kritisere, at vores bistand til de fattigste lande ikke længere på nogen måde er koblet sammen med udviklingen i vores egen velstand.
Det betyder, ifølge et meget overbevisende regnestykke som Jesper Helgaard har lavet, at regeringen sparer 3,2 mia. kr. på u-landsbistand i år sammenlignet med det beløb, vi havde haft, hvis vi havde brugt den nøgle, der var gældende i den forrige regerings tid.
Forklaringen er, at regeringen gerne vil sænke skatterne. Vi i Mellemfolkeligt Samvirke synes, det er en forkert prioritering. Og det synes flertallet af regeringspartiernes vælgere også jævnfør en undersøgelse i foråret, som blandt andet viste, at V og K’s vælgere foretrækker u-landsbistand for skattelettelser.
Endelig synes vi ikke, at regeringens måde at håndtere samarbejdet med de folkelige organisationer på er særlig vellykket, og vi tvivler meget på, at vi får en mere effektiv og folkelig bistand ud af det. Men det er jo synspunkter, vi har udtrykt i mange sammenhænge..
Vi er også kritiske, når regeringen under etiketten ’terrorbekæmpelse’ bruger penge fra u-landsbistanden i områder, der ikke kvalificerer sig til u-landsbistand. Som ministerens egen terrorkonference understregede, er den sammenkædning af fattigdom og terror, som man ofte hører, ganske søgt. Jeg har ellers ikke indtryk af, at udenrigsministeren tilhører den del af regeringen, som er mest døv på det øre, der vender mod eksperter og lignende.
Når det er sagt, skal det også siges, at det er en rigtigt, rigtig god idé at overveje, hvordan vi kan bidrage konstruktivt til at løse nogle af de udviklingsproblemer, der findes i blandt andet den mellemøstlige region og Nordafrika, og som især drejer sig om at være fattige på demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse.
Det bliver ganske givet ikke let. Man behøver ikke betvivle, at flertallet i befolkningen i samtlige lande vil hilse en sådan bistand velkommen, men nogle vil bekæmpe den. Palæstina-konflikten vil også hæmme os. I nogle lande er civilsamfundet så svagt, at det er svært at finde samarbejdspartnere. Jeg har for eksempel ladet mig fortælle, at der er siger og skriver en NGO i Syrien.
Alligevel er der grøde i luften mange steder. I Iran har islamisterne øjensynlig tabt den ideologiske kamp. Mange steder spirer det civile samfund. Der er sat noget i gang med EU's Barcelona-proces, som vi kan bygge på fra dansk side. Vi har som bekendt også arabiske diasporaer, blandt andet her i landet, som har forbindelserne i orden til de arabiske samfund, og som måske kunne komme til at spille en ny rolle. Ingen tvivl om, at der ligger nogle meget spændende - jeg havde nær sagt mellemfolkelige - udfordringer her.
Endelig synes vi, at regeringen gør alt for lidt ud af landbruget i sin bistandsstrategi. Hvis vi mener noget alvorligt med at halvere antallet af fattige før 2015, så er der ingen vej uden om at styrke landbrugsudviklingen i u-landene. Faktisk falder landbrugets andel af bistanden - bare lidt, men det går altså den gale vej.
Det er rigtigt, at øget handel er en vigtig hovedvej, men de fattigste bønder i de fattigste lande er milevidt fra vejen. Der er brug for en sammensat strategi, der kombinerer støtte til dannelse af regionale frihandelsområder, styrkelse af bondeorganisationer, massive investeringer i landbrugsforskningen i u-landsafgrøder m.m.
Et meget interessant bud på løsninger er lavet af gruppe bestående af Per Pinstrup Andersen, Niels Kærgard, Arne Larsen, Finn Tarp og Christian Friis Bach. Mellemfolkeligt Samvirke udsender deres tanker her om et par dage til dansk og international debat. Det gør vi blandt andet i håbet om, at vi kan inspirere regeringen til at gøre mere ud af spørgsmålet herhjemme og ISÆR i EU. Efter Cancun er der virkelig behov.
Ved at kaste sig endnu mere energisk ud i arbejdet for en grundlæggende reform af EU's landbrugspolitik, der også ville støtte fattige bønder i fattige lande, kunne der være en positiv bivirkning for regeringen. Danskerne ville opleve en EU-debat, hvor EU ikke kun er noget, der enten gavner danskerne eller generer dem mindst muligt.
Vi i Mellemfolkeligt Samvirke bidrager meget gerne til debatten om, hvordan EU kan bruges som et vigtigt redskab i arbejdet for en mere ansvarlig og bæredygtig globalisering.
Tak for ordet."