"Ja, man kunne!": Bolaños er Nicaraguas nye præsident
Under hele valgkampen har den liberale Enrique Bolaños’ slogan været "Ja, man kan!". Søndag nat blev det til et "Ja, man kunne!", da det stod klart, at Daniel Ortega for tredje gang i træk trak det korte strå i kampen om landets øverste embede. Prognoserne slog fuldstændig fejl, og Bolaños kan nu med en solidt, folkeligt mandat styre landet de næste fem år.
|
28. september 2005
Nicaraguas præsident de næste fem år hedder Enrique Bolaños. Den 73–årige liberale kandidat ser ifølge både officielle og uofficielle målinger ud til at holde det komfortable forspring, som de første resultater fra Det Øverste Valgråd gav et fingerpeg om mandag morgen. Bolaños fik imidlertid aldrig chance for tidligt at udråbe sig som vinder, for allerede ved middagstid mandag erkendte den sandinistiske modkandidat, Daniel Ortega, sit nederlag: "Situationen i landet er af en sådan karakter, at vi alle skal arbejde sammen for at komme videre. Det er vores udgangspunkt som oppositionsparti, og vi hilser den liberale regering velkommen", udtalte en meget rolig Ortega på et pressemøde.
Dermed beviste han ikke alene, at hans afdæmpede stil fra valgkampen var udtryk for en reel, personlig forandring, men sendte også et politisk signal til Bolaños om at lægge uenighederne bag sig og arbejde sammen. Det var på forhånd frygtet, at Ortega muligvis ikke ville anerkende et nederlag, specielt fordi meningsmålingerne de sidste mange måneder har vist dødt løb mellem de to. Ved sine to tidligere nedlag, i 1990 til Violeta Barrios de Chamorro og i 1996 til den nuværende præsident Arnoldo Alemán, reagerede Ortega med trusler om at "regere nedefra" og anklager om valgsvindel.
|
Den slags beskyldninger har ikke været fremme denne gang, og blandt alle politiske partier og det samlede korps af nationale og internationale observatører hersker der enighed om, at valget i søndags var en milepæl i Nicaraguas demokratiske historie. Alt blev afviklet i fred og ro med kun ganske få uenigheder på valgstederne, men hvad der overraskede mest var den kolossale tålmodighed med hvilken vælgerne under den brændende sol stod i op til fem timer i kø, inden de fik lov til at stemme. Stemmeprocenten er endnu ikke opgjort, men den vurderes som meget høj, muligvis helt op til 90 pct. Der er i Nicaragua tradition for meget høj valgdeltagelse.
Nye, sandinistiske vinde
Ortegas fattede accept af sit tredje valgnederlag i træk er blevet rost fra alle sider, og selv i den liberale lejr, hvor han i går mødte op for at lykønske Enrique Bolaños, blev han mødt med klapsalver. Medier og analytikere opfordrer kraftigt Bolaños til at tage mod Ortegas tilbud om at arbejde sammen og de første forsigtige meldinger fra den nye præsident har været positive: "Jeg anerkender sandinisternes civiliserede kampagne og den respekt, de har udvist for det institutionaliserede demokrati. I anerkendelsen af resultatet har partiet vist sig som modent og moderne, klar til at konsolidere sin rolle som en af de drivende politiske kræfter i landet. Sandinisterne har været værdige modstandere, og jeg lykønsker af hele mit hjerte Daniel Ortega for hans opførsel. Nicaragua har vundet ved dette valg", udtalte Bolaños i går. Han tilføjede, at han nu tager den røde (liberale) trøje af og tager den blå–hvide på – farverne i det nicaraguanske flag.
Samtidig har det været genstand for en del opmærksomhed, at Ortega på pressemødet i går flere gange nævnede Convergencia Nacional (National Samling), som er det navn sandinistpartiets valgsamarbejde med 12 mindre, politiske grupper har haft. Samlingen har alene haft en regeringsdannelse for øje, fordi de mindre grupperinger ikke har opstillet kandidater til parlamentet, men kun var blevet lovet poster i en eventuel sandinistisk regering. Med nederlaget var der derfor ikke nogen reel grund til, at Ortega skulle holde fast i ideen om National Samling, men det gjorde han altså. Han betegnede Samlingen som en politisk kraft i landet og meddelte, at både Sandinistpartiet og Samlingen står overfor en ledermæssig fornyelse. Om han dermed varsler sin egen afgang, står ikke helt klart, men det er indlysende, at selv om Ortegas kontrol over partiet er stor, så vil han få vanskeligt ved at klare dette tredje og overbevisende nederlag.
Med på det sandinistiske pressemøde var også den social–kristelige kandidat til posten som vicepræsident, den tidligere rigsrevisor Agustín Jarquín, samt en række af Samlingens øvrige personligheder. Det talstærke fremmøde og de efterfølgende kommentarer styrker troen på, at Samlingen vil kunne overleve nederlaget og dermed danne en væsentlig politisk modvægt til Bolaños’ nye regering.
|
Parlamentets sammensætning usikker
Optællingen af stemmer går fortsat meget langsomt. De fleste af valgbordene har nu indsendt deres resultater til det nationale optællingscenter, men selve indtastningen af resultaterne, som faxes ind til centeret, har taget længere tid end ventet. Valgrådet havde egentlig lovet et endeligt resultat midt på eftermiddagen mandag, men da natten faldt på, var kun 28 pct. af stemmerne bearbejdet. Men både disse samt partiernes egne målinger og uafhængige organisationers optællinger viser det samme: en komfortabel sejr på helt op til 12 procent til Bolaños. Det var med baggrund i disse informationer, at Ortega allerede måtte erkende nederlaget på et tidspunkt, hvor kun 5 pct. af stemmerne var tastet ind i computerne.
Sammensætningen af det nye parlament kan blive det element, som afgør, i hvor høj grad Bolaños vil tage mod Ortegas tilbud om samarbejde. Parlamentet består af 90 medlemmer samt den tidligere præsident (Arnoldo Alemán) og valgets nummer to (Daniel Ortega), i alt 92 medlemmer. Hvis de liberale ikke opnår den kontrol med parlamentet, som de sigter mod, så vil Bolaños i udstrakt grad blive nødt til at søge kompromiser på tværs af salen. De første prognoser tyder på 49 mandater til de liberale, 42 til sandinisterne samt et enligt konservativt medlem.
Den første styrkeprøve i parlamentet vil sandsynligvis blive valget af den nye formand, en post som den nuværende præsident Arnoldo Alemán for lang tid siden har erklæret, at han gerne ville have. Alemán har en væsentlig kontrol over parlamentet, men Enrique Bolaños’ første meldinger efter valget tyder på, at slaget om formandsposten ikke vil komme til at gå stille af: "Jeg ville foretrække, at han ikke blev formand. Jeg synes, det er bedst, hvis en ekspræsident indtager en position som en slags patriark, man kan konsultere, når det er nødvendigt. Jeg ville ikke bryde mig om at sidde der i parlamentet og skulle styre skænderierne", udtaler Bolaños.
Han lægger dermed tilsyneladende på meget diplomatisk vis afstand til Alemán, hvis upopularitet på grund af en række korruptionsanklager gennem de seneste år er vokset voldsomt, selv internt i det liberale parti. Gennem en række udnævnelser af venner og familiemedlemmer har Alemán imidlertid sikret sig politisk allierede et godt stykke ind i fremtiden. Bolaños har derfor allerede i dag bedt parlamentet om ikke at foretage flere udnævnelser, indtil han overtager regeringsmagten den 10. januar 2002. Det forventes, at han allerede i denne uge præsenterer de første dele af sin nye regering, hvor specielt navnet på finans– og økonomiministeren er imødeset med interesse.
Christian Korsgaard er informationsmedarbejder ved MS Mellemamerika