Danmark må gå forrest for at standse hykleriet i EU’s landbrugspolitik

I december er der topmøde i verdenshandelsorganisationen WTO, hvor ambitionen er at samle stumperne fra forligssammenbruddet i Cancun i september 2003 og give u-landene den markedsadgang, der er helt afgørende for deres økonomiske vækst. Aktuelt er udsigterne til et forlig desværre ikke store.

EU har et stort ansvar for denne udvikling, fordi Europa med næb og kløer holder fast i en landbrugspolitik, der er skadelig i enhver henseende: 
• For u-landene, der bliver udkonkurreret på verdensmarkedet fordi EU's eksportsubsidier dumper landbrugsvarer til under produktionsprisen samtidig med at fattige bønder holdes ude af det europæiske marked med toldbarrierer og tekniske handelshindringer. 
• For forbrugerne, der betaler dyrt for varerne uden en tilsvarende kvalitet. 
• For skatteborgerne, der i rollen som sponsorer tappes for milliarder af Euro. 
• For samfundet, der må betale de ekstra miljøomkostninger, der er en konsekvens af den intensive landbrugsproduktion.

Samtidig med den berygtede planøkonomiske landbrugspolitik prædiker EU benhårde liberaliseringer, når det gælder andre samhandelsområder. Ofte til stor skade for lokale initiativer i u-landene, der ikke matcher den massive konkurrence fra multinationale firmaer fra Vesten. Dette hykleri, der på den ene side beskytter relativt velstående europæiske landmænd, og på den anden side fastholder det store flertal af udviklingslandenes befolkninger i en skruestik af fattigdom og manglende udviklingsmuligheder, må stoppes nu.

Udnævnelsen af tidligere fødevareminister Mariann Fischer Boel til landbrugskommissær i EU blev af nogle politiske iagttagere anset for at være en stor sejr for danske interesser med henblik på at reformere EU’s landbrugspolitik. Hvis dette er rigtigt, må man sige, at dividenden lader vente på sig. Endnu mangler Fischer Boel at dokumentere sin gennemslagskraft, men intet tyder på, at den danske regering hjælper hende. Det er længe siden, man har hørt om reelle danske initiativer, der kan understøtte den positive holdning til at reformere landbrugspolitikken, som regeringen hævder, at den kæmper for.

Derfor må statsminister Anders Fogh Rasmussen nu sørge for, at spørgsmålet om landbrugs- politikken får højeste prioritet blandt EU’s regeringsledere. Hvis ikke der sker noget, styrer forhandlingerne i WTO mod et nyt sammenbrud. Regningen betales i givet fald af alle de fattige mennesker i udviklingslandene, der i forvejen ikke har noget at give af, og det vil selvfølgelig være helt uacceptabelt. Statsministeren er - i hvert fald under valgkampene til Folketinget - meget optaget af sammenhængen mellem holdninger og handlinger. Nu har Anders Fogh Rasmussen chancen for at bevise, at det ikke kun er hul retorik, når han hævder, at Danmark går foran i at reformere EU’s landbrugspolitik.

At det også er i dansk interesse fremgår af regeringsgrundlaget, hvor det fremhæves, at Danmark har interesse i fri handel og fri adgang til at investere på tværs af landegrænserne. Det forudsætter internationale handelsregler og et stærkt internationalt handelssystem, som kan regulere handelen, så det ikke kun er de største handelsnationers interesser, der bestemmer farten. Dansk erhvervsliv, som er præget af små og mellemstore virksomheder, har også interesse i internationale konkurrenceregler, som hæmmer monopoldannelse og konkurrenceforvridende adfærd. Men en retfærdig verdenshandel indebærer også, at fattige udviklingslande gennem erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik kan styrke deres egen internationale konkurrencedygtighed uden at blive tromlet over ende af voldsomme og hastige liberaliseringer. Uden denne sikkerhed vil de økonomiske og sociale konsekvenser for u-landene være fatale. 

Et åbent og globaliseret marked betyder også et globaliseret arbejdsmarked og globale standarder for miljøpolitik. Dette kræver, at der indarbejdes sociale og miljømæssige klausuler i WTO- systemet for at sikre respekt for miljøhensyn og lønmodtageres grundlæggende rettigheder, som de er udtrykt i ILO’s konventioner. 

Vedtaget af MS' repræsentantskab den 17. april 2005