Da 'Stop Handelsrøveriet' var i Roskilde
Vellykket aktion på Hestetorvet og efterfølgende debatcafé, da MS i Roskilde afsatte lørdag d.18. januar til at informere om den uretfærdige verdenshandel med særlig fokus på EU's landbrugssubsidier.
Af Henrik Fisker og Lisbeth Bech31. januar 2003
Som led i Mellemfolkeligt Samvirkes handelskampagne, "Stop Handelsrøveriet", havde MS i Roskilde afsat lørdag d.18. januar til at informere om den uretfærdige verdenshandel med særlig fokus på EU's landbrugssubsidier.
Dagen startede med opstilling af skulptur af Jens Galschiøt, glad afrikansk musik gennem Roskilde og uddeling af informationsmateriale. Senere blev der afholdt debatmøde i Ildstedet.
Jens Galschiøt og hans billedhuggerkollega, Lars Calmar har lavet en 3,5 meter høj gigantisk bronzeskulptur. En skulptur, som forarger, forundrer, vækker opsigt, men som også skaber stof til eftertanke. Den er en karikatur, der forestiller en kæmpemæssig, vestligt udseende kvinde, der sidder på ryggen af en udhungret afrikansk mand.
Skulpturen blev hentet dagen før i Odense og opstillet lørdag formiddag på Hestetorvet i Roskilde. Skulpturen blev ligeledes opstillet på Kultorvet i København og var med i folkemødet i forbindelse med EU-Topmødet i december.
Omkring skulpturen vrimlede det med aktivister, der sludrede med folk og uddelte informationsmateriale. Happeningen blev afsluttet med en lille vestafrikansk musikgruppe, der spillede og dansede sig gennem gågaden. Dansetruppen fik en del af de ellers stressede lørdags-shoppere til at stoppe op et øjeblik for at se sveden dryppe af de dansende på denne ellers kolde januardag.
Aktivister mødte landmænd til spændende debat
Det efterfølgende debatmøde om EU’s landbrugsstøtte i Ildstedet var velbesøgt, og de fremmødte skulle blive vidner til en debat, der kredsede om landbrugsstøtteordninger, sukkerproduktion, u-lande og sågar giftige nødder.
Mødet havde et debatpanel bestående af Pia Olsen, næstforkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, Christian Friis Bach, lektor i International Økonomi på Landbohøjskolen og fritidslandmand, Karl Christian Møller fra Landbrugsrådet og planteavler Lars Berg Olsen.
Lars Berg Olsen fremlagde som argument for at holde fast i landbrugsstøtten, at uden tilskud er han ikke i stand til at betale afdragene på gården, og så er der kun tvangsauktion tilbage. Sidste år havde han et overskud på 99.000 kroner før skat – vel at mærke efter, at han havde modtaget hektarstøtte på 234.000 kroner.
Problemet er imidlertid, at den hektarstøtte, som er nødvendig for, at Lars Berg Olsen kan overleve som landmand, samtidig har alvorlige konsekvenser for mange bønder i Den tredje Verden.
Christian Friis Bach påpegede, at produktionsstøtten til EU's landmænd udkonkurrerer bønderne i u-landene, bl.a. fordi den fratager dem deres eksportmuligheder og vanskeliggør forarbejdning af deres råvarer.
U-landene har selv et medansvar for deres fejlslagne landbrugspolitik – bl.a. gennem beskatning af deres landmænd, utilstrækkelig forskning og rådgivning samt dårlig infrastruktur.
Men den væsentligste årsag er, at deres produkter bliver holdt ude fra vores markeder i kraft af EU's konkurrenceforvridende landbrugsstøtte.
Karl Christian Møller understregede, at "EU's landbrugsstøtte er skabt ud fra et ønske om, at landene skal være selvforsynende med fødevarer. Den har generelt stor opbakning blandt borgerne, fordi den især i EU's periferier er helt afgørende for, at landbruget kan overleve.
Alene i Danmark har vi i løbet af 1990'erne oplevet næsten en fordobling af produktiviteten, men en halvering af bytteforholdet. Sagt med andre ord skal en dansk landmand producere næsten dobbelt så meget på sin jord for at holde samme indtjening. Det kunne slet ikke lade sig gøre uden produktionsstøtte".
Sukker: Kan Afrika konkurrere?
Debatten kom også til omhandle produktionen af sukker, hvor en del af 'Stop Handelsrøveriets' fokus har ligget. Ifølge Christian Friis Bach har Fødevareøkonomisk Institut beregnet, at hvis EU afskaffede sine tilskud til egne sukkerroeproducenter, ville priserne på rørsukker i det sydlige Afrika stige med 20 procent. I dag er omkring ti procent af EU's sukkerforbrug importeret – det svarer til ca. to millioner tons om året.
Karl Christian Møller var direkte uenig med Christian Friis Bach, og fremhævede, at selv om EU i solidaritet med u-landene afskaffede hele sin produktion af sukker, ville det næppe kunne mærkes i de virkeligt fattige lande, da de store sukkerproducenter som Brasilien og Australien vil opsluge hele den europæiske produktion. Afrikanske landes produktionsapparat er så ineffektivt, at de slet ikke kan konkurrere på verdensmarkedet.
Afslutningsvis blev der fra Christian Friis Bach’s side givet et andet eksempel på, hvordan EU's politik påvirker afsætningsmulighederne for de fattigste lande: "EU har vedtaget nogle miljøregler for nødder, som er langt strengere end i resten af verden. Indholdet af svampegiften, aflatoxin, skal være så lavt, at afrikanske farmere ikke kan konkurrere.
Det betyder, ifølge Verdensbanken, at mens miljøkravene redder 1,4 menneskeliv om året i EU, så koster de samtidig afrikanerne 670 millioner dollars i tabte eksportordrer. Omsat i sultende er det formentlig langt flere menneskeliv, der går tabt", sagde Christian Friis Bach.
Han vurderede i øvrigt, at EU's udvidelse med ti nye lande under alle omstændigheder ville sætte landbrugsstøtten under pres. Unionen har ganske enkelt ikke råd til at opretholde det nuværende høje niveau. De ti nye medlemslande har enorme forventninger til stigende landbrugsstøtte.
Derfor kan vi vente nogle voldsomme slagsmål om dette spørgsmål. Af samme grund havde det været klogere at afmontere landbrugsstøtten, inden man optog de nye lande i december.
Derudover forudser han, at Polen og Frankrig vil blive den solide akse i EU mod ændringer i landbrugsstøtten.