Sådan vælter du en diktator uden at bruge vold

Befolkninger skal vide, at de har magten til at skabe forandringer. Det giver håb. Sådan lyder budskabet fra Canvas – organisationen, der har trænet tusinder af unge i Mellemøsten og Nordafrika og som netop har gæstet Mellemfolkeligt Samvirke.

Fra undervisningen hos Mellemfolkeligt Samvirke, foto: Peter Bischoff.

Klistermærker med påskriften ”han er færdig” bredte sig i sommeren 2000 ud over Serbien. De blev klistret over Slobodan Milosevics valgplakater, på husmure, på folks tøj til demonstrationer og sågar på ryggen af intetanende politifolk. De næsten én million klistermærker var en af ungdomsbevægelsens mange ikkevoldelige aktioner mod Milosovics styre, der mobiliserede befolkningen til offentligt at vende sig mod ham.

Da Milosevic blev tvunget til at gå af i oktober 2000, satte aktivisterne sig for at omsætte deres erfaringer og succes til unges kamp for demokrati i andre lande og dannede Center for Applied NonViolence Action and Strategy (Canvas), der i dag blandt andet er involveret i træning af unge fra Mellemøsten og Nordafrika.

Blacklistet
I sidste uge lagde en Canvas-træner turen forbi Mellemfolkeligt Samvirke. Her var unge fra Mellemøsten, Nordafrika og Danmark samlet for at diskutere muligheder i det arabiske forår.

Træneren, der selv var studenteraktivist i Serbien og har gennemført workshops i 37 lande, ønsker ikke at stå frem med navn, hun vil ikke blacklistes, hvor Canvas arbejder.

”Et navn spreder sig hurtigt gennem medierne, og hvis regimer ved hvem vi er, kan det gå ud over vores rejsefrihed og i sidste ende bringe dem, der arbejder med os, i livsfare”, understreger hun.

Flere personer i Canvas er allerede ”persona non grata” rundt om i verden.

De gode og de onde
Dagen hos Mellemfolkeligt Samvirke stod på en koncentreret gennemgang af succeskriterierne for vellykkede ikkevoldelige aktioner.

”Stil magthaverne i dilemmaer, hvor de ikke kan vinde. Når vi stod over for politiet i en demonstration, sørgede vi for at smile og virke glade. Vi heppede på politiet i stedet for at råbe af dem”, forklarer den unge aktivisttræner.

Når man viser overskud, viser man også befolkningen, at magthaverne ikke er uovervindelige. Derfor træner Canvas aktivister i at håndtere frygt, anholdelser og afhøringer, så de kan bevare roen. Og det giver håb ifølge træneren:

”Befolkningen skal forstå, at vi er de gode, og regimet er de onde. Vi smiler, mens politiet skuler. De har våben, og vi er ubevæbnede.”

Vold kan derfor aldrig tolereres under en aktion, og Canvas foreslår, at man træner aktivister til særligt at spotte mulige uromagere under demonstrationer og til at sikre pressen adgang til sårede demonstranter.

Fra Serbien til Mellemøsten
Selv med strategisk trænede aktivister er der dog ingen garanti for en fredelig revolution. Det viser situationen i Mellemøsten og Nordafrika med al tydelighed.

Canvas har selv taget del i træningen af eksempelvis unge egyptere, hvis kamp omkring valgkrisen i 2009 blev sammenlignet med Jasminrevolutionen i Tunesien.

Ifølge aktivisttræneren er en af de helt store farer, at målet for en revolution bliver politisk.

”En fredelig revolution bliver ødelagt, når formålet politiseres. Det splitter folk og skaber for eller imod. Det resulterer i borgerkrig og ikke revolution. I stedet skal man samles om et banalt problem som rent vand eller mangel på arbejde. Noget, der berører manges liv.”

På den måde bliver revolution noget, der er til gavn for alle. Og spørger man Canvas, er det kilden til at mobilisere befolkninger og udstille regeringers utilstrækkeligheder.