Sådan foregår valget
Det kan næsten ikke blive mere besværligt, men den omfattende kontrol på valgstederne gør det næsten umuligt at snyde med stemmesedlerne.
Af Christian Korsgaard04. november 2001
I Nicaragua drejer det at vælge sig om langt mere end et kryds. I et land med blot 11 års demokratisk erfaring og med så dybe politiske skel, at det ofte synes vanskeligt at slå bro over dem, er det uendelig vigtigt, at befolkningen har tillid til valgresultaterne. For at sikre sig mod svindel er stemmeafgivningen forbundet med så mange sikkerhedsforanstaltninger, at det næsten grænser til det absurde.
Valgbordet er sammensat af repræsentanter fra alle de deltagende partier. Obligatorisk er formanden, to assistenter og en vagtmand det såkaldte valgpoliti. Dertil kommer, at stort set alle partier stiller med observatører ved hvert af de 9052 valgborde, og at der er registreret 10.000 uafhængige, nationale observatører samt 3000 internationale.
Først kontrolleres rigtigheden af vælgerens identitetskort med en infrarød lampe, hvorefter hans eller hendes navn markeres i listen af vælgere. Hvert valgbord har 400 vælgere på listen. Hvis en vælger ikke er opført på listen, kan man med to vidner og en vitterlighedserklæring alligevel få lov til at stemme.
Når identiteten er fastslået, forklarer valgbordets formand processen. Forinden har formanden og de to assistenter skrevet under på bagsiden af hver enkelt stemmeseddel samt noteret den talkode, som de valgtilforordnede ved åbningen af valghandlingen aftalte. Koden er desuden ophængt i vinduet, og uden denne kode og de tre underskrifter er en stemmeseddel ugyldig. Vælgeren går derefter til et aflukke, og efter at have stemt foldes hver enkelt af de fire stemmesedler på en sådan måde, at en farvet stribe er synlig: blå, brun, grå og sort. Hver enkelt seddel repræsenterer et separat valg til enten præsident, nationalt eller departamentalt parlamentsmedlem, samt til Det Mellemamerikanske Parlament, PARLACEN.
Stemmesedlerne anbringes i fire urner, hvorefter vælgerens højre tommelfinger males med uafvaskeligt blæk. Mangler den højre, bruges den venstre tommelfinger. Mangler begge, bruges en anden finger, efter behag. For at sikre sig at blækket fungerer, bliver vælgeren bedt om at vente lidt. Imens perforeres identitetskortet med en ruderformet tang, og enhver mulighed for at prøve lykken endnu engang ved et andet valgbord synes dermed udelukket. Vælgeren kan forlade lokalet, og den næste kan begynde processen.
Der hersker udbredt enighed om, at det omfattende sikkerhedsapparat gør det endog meget vanskeligt at svindle ude på de enkelte valgsteder, men samtidig kritiseres processen, fordi man frygter, at mange vælgere simpelthen opgiver ævred, når de ser de timelange køer foran valgbordene.
I forhold til svindel samler interessen sig om, hvad der sker, når resultaterne fra hvert enkelt valgbord skal overføres til det departamentale valgcenter, enten fysisk eller via fax. Herfra sendes informationerne til det nationale optællingscenter i Managua, hvor observatører også står på spring for at kunne følge den elektroniske behandling af informationerne.
En lokal analytiker vurderer, med henvisning til den politiske pagt indgået mellem liberale og sandinister for snart to år siden, at sandsynligheden for elektronisk svindel er lille: "Valgsvindlen er allerede sket. Den er demokratisk", kommenterer kilden.
Christian Korsgaard er informationsmedarbejder hos MS Mellemamerika