Resultatet lader vente på sig

Valget i Nicaragua trækker ud. Valgstederne åbnede sent, og en meget bureaukratisk stemmeproces har gjort, at vælgerne flere timer efter lukketid stadigvæk står i kø ved valgbordene. Lysten til at bidrage til den demokratiske proces har tilsyneladende været stor, men alt er foregået i fred og ro, trods rygter om en mulig undtagelsestilstand.

Selv om de 9502 valgborde rundt omkring i landet officielt lukkede for to timer siden, så er køerne af vælgere, som ønsker at afgive deres stemme, stadigvæk meget lange foran valgstederne i hele landet. Nationale observatører vurderer, at forsinkelsen dels skyldes, at meget få valgsteder åbnede til tiden klokken 7 i morges, dels at selve afstemningen er ubegribeligt bureaukratisk og tidskrævende. Det Øverste Valgråd ventes ikke at offentliggøre resultater før i løbet af natten, og de organisationer, som har foretaget uafhængige målinger på valgstederne, har forbud mod at offentliggøre deres resultater, indtil Valgrådet kommer med sin første prognose.

Selve valgdagen har været rolig, selv om de lange ventetider på op til tre timer har skabt en vis utilfredshed blandt vælgerne, som ganske vist gerne vil udøve deres demokratiske ret, men på den anden side ikke vil bruge hele søndagen på det. "Jeg vil gerne stemme, men jeg har jo også ting at lave derhjemme. Jeg kan ikke stå her hele dagen", siger María Auxiliadora Cordero, da hun efter tre en halv time endelig har afgivet sin stemme ved et valgbord i landsbyen Vera Cruz, 15 kilometer syd for Managua. Først nu hvor mørket falder på, og rygterne om afviste vælgere begynder at cirkulere, fornemmes en vis anspændthed ved valgstederne. Situationen forbedres ikke af, at præsident Arnoldo Alemán i går meddelte, at han "ikke vil ryste på hånden, hvis det skulle blive nødvendigt at erklære landet i undtagelsestilstand."

Hæren har udkommanderet 6000 bevæbnede soldater, og sammen med 6000 uniformsklædte politifolk og godt 10.000 personer fra det såkaldte valgpoliti har sikkerhedsopbuddet været ganske stort. Både de militære topfolk, uafhængige observatører samt lokale medier og analytikere mener derfor også, at en undtagelsestilstand er helt ude af proportioner, blandt andet fordi selve valgkampen har været uden problemer og med ganske få voldelige episoder.

Men Alemáns udtalelser skal tages alvorligt. Præsidenten har under hele sin regeringsperiode udvist en så voldsom interesse for magt, at det til tider nærmest har virket som en besættelse. Han har aldrig lagt skjul på sine hensigter om at vende tilbage i 2006, når han ifølge valgloven igen er opstillingsberettiget til republikkens øverste embede. Lokale analytikere mener derfor, under løfte om anonymitet, at en undtagelsestilstand vil være i Alemáns interesse, fordi han dermed vil kunne annullere valgresultatet og lade det parlament, som han har i sin hule hånd, udnævne ham selv til midlertidig præsident. Sker det, vil han dels kunne gennemtrumfe en grundlovsrevision og udskrive nyvalg – og det valg vil han selv kunne stille op til.

Det er derfor i alle kandidaters interesse, at befolkningen bevarer roen for ikke at give Alemán en mulighed for at erklære undtagelsestilstand. Alle lever derfor også op til en aftale indgået med den tidligere præsident Violeta Barrios de Chamorro om ikke at erklære sig vinder, før Valgrådet har talt. Enkelte partimedier har ganske vist haft svært ved at leve op til denne aftale, men kandidaterne selv har ført en forbløffende tilbagetrukket stil i dag. Hvis man ellers ser bort fra den demokratiske sabotage, som udelukkelsen af små partier medførte allerede for to år siden, synes det foreløbige resultat af dagens valghandling derfor at pege på i det mindste en tydelig vinder: demokratiet i Nicaragua.

Christian Korsgaard er informationsmedarbejder hos MS Mellemamerika