Kom og spis forloren hare og støt MS og Kvinder for indflydelse
01. februar 2011
Kære Venner
Endelig kan vi løfte sløret for arrangementet den 21. februar.
Gennem halvandet skød Den Løse Kanon på høj som lav. Ingen kunne vide sig sikre – heller ikke Kanonen selv. Men hjalp vi nogen? Måske… måske ikke. Heldigvis er chancen der nu for at gøre noget, hvor vi ved det hjælper!
I samarbejde med Mellemfolkelig Samvirke stiller Henning Larsen Architects lokaler og køkken til rådighed mandag d. 21. februar. Vi lukker dørene op hos Henning Larsen Architects på Vesterbrogade 76 kl. 18.30, hvor vi byder velkommen og giver en kort introduktion til "Kvinder for Indflydelse" og projektet i Zimbabwe. Herefter byder Karen på sin berygtede forlorne hare, og Huxi sørger for øl og alskens smagsprøver fra de lokale butikker samt en masse anden underholdning, bl.a. banko med flotte præmier og eksotiske musikindslag.
Middagen er med 2 retter og vin og øl ad libitum. Desuden kommer Summerbird med flødeboller og gavekort til alle samt alverdens andre dejlige smagsoplevelser bla. en meget lækker kirsebærvin fra Lolland.
Bankopræmierne er bl.a.
• en middag for to på Les Trois Cochons
• en Bestlights stander lampe (6000kr)
• et gavekort på 1000 kr til tøjbutikken Remvig,
• to dame- eller herreklip
• håndflettet cykelkurv
• ostekurv
• solbriller
• frokost og overnatning på Valdemarslot for to personer
• chokolade, te, vin
Vi regner med at være færdige ved 21.00 tiden, hvor dem som skulle ha lyst kan få en rundvisning hos Henning Larsen Architects.
Så hvis du vil tilbringe denne aften med os, så bestil plads til dig og hvem du skulle have lyst til at dele denne oplevelse med. Billetterne koster 500 kr. og går ubeskåret til "Kvinder for Indflydelse".
I kan godt begynde at glæde jer - der bliver ikke et øje tørt!
Huxi og Karen
Download flyer her (pdf)



