Vores arbejde
Valget i Nicaragua 2001
04. november 2001
Billeder fra valget i Nicaragua
En billedreportage fra selve valgdagen ved præsidentvalget den 4. november i Nicaragua.
Alle fotos: Christian Korsgaard04. november 2001
|
|
Analytikere forudså, at regnvejr ville øge muligheden for en sejr til Daniel Ortega. De sandinistiske vælgere synes at trodse alt for at komme til at stemme, mens de liberale vurderes som mere påvirkelige over for vanskeligheder i forbindelse med stemmeafgivelsen. Men orkanen Michelle trak nordpå i går, og sikrede solskinsvejr på valgdagen.
|
|
|
Hver enkelt vælgers identitetskort perforeres efter stemmeafgivningen, hvilket udelukker enhver mulighed for at stemme to gange med det samme kort.
|
|
|
Stemmeafgivningen er ekstremt bureaukratisk, fordi formanden for valgbordet skal forklare hver enkelt vælger hele processen, inden de fire stemmesedler udleveres. Næste vælger bliver ikke betjent før den forrige har forladt valglokalet, hvilket giver en meget lang behandlingstid.
|
|
|
Selv om ventetiden nogle steder er på flere timer, så tager mange vælgere det som en oplevelse - og med et smil.
|
|
|
Fra klokken 4 om morgenen begyndte kødannelserne ved valgstederne, og dagen igennem holdt dette billede. Flere timer efter at valgstederne officielt lukkede, stod vælgere stadigvæk i kø.
|
|
|
De valgtilforordnede har alsidige opgaver, blandt andet at holde småbørn, mens mødrene stemmer.
|
|
|
Antallet af observatører har vaeret overvældende: 10.000 nationale og 3000 internationale har fulgt valghandlingen i dag. Dertil kommer de enkelte partiers repræsentanter ved hvert enkelt valgbord, som i bogstaveligste forstand har kigget de valgtilforordnede over skuldrene.
|
|
|
Det såkaldte 'valgpoliti' tæller godt 10.000 mand, hvis opgaver er begrænset til at holde ro og orden foran og i selve valglokalet.
|
|
|
Hver enkelt vælgers højre tommelfinger males med uafvaskeligt blæk efter stemmeafgivingen. Mangler den højre, males den venstre. Mangler begge, snupper man bare en anden finger...
|
|
|
Det gælder om at holde tungen lige i munden, når stemmesedlerne udfyldes. Der skal ikke alene stemmes på en præsident, men også på nationale parlamentsmedlemmer og repræsentanter fra departementerne samt på medlemmer til Det Mellemamerikanske Parlament. Fire stemmesedler, hverken mere eller mindre.
|
|
|
De demokratiske terninger kastes: Ortega, Bolaños eller Saborío?
|



