Guatemala: mord på menneskerettighederne
Der er brug for bistand til at styrke politi og retsvæsen, siger direktør for Ærkebiskoppens menneskerettighedskontor i Guatemala i dette interview.
|
I 1998 blev ærkebiskoppen i Guatemala, Juan Jose Gerardi, som også var koordinator på Kontoret for menneskerettigheder (ODHAG), snigmyrdet af militæret. Mordet skete kort efter udgivelsen af en grundig rapport fra den guatemalanske sandhedskommission, som giver hæren hovedansvaret for overgreb på menneskerettighederne under borgerkrigen.
Borgerkrigen, der varede fra 1960 til 1996, efterlod ca. 180.000 døde, 40.000 forsvundne, mere end 400 nedbrændte landsbyer, over 100.000 flygtninge samt omkring en million internt fordrevne.
Mordet på biskoppen var et koldblodigt forsøg på at tie sandheden ihjel, og militæret fortsætter i dag i samme stil. Fire år under Den Guatemalanske Republikanske Front (FRG) med den gamle general og folkemorder Rios Montt ved roret som formand for kongressen og præsident Portillo som kransekagefigur for regeringen har sat sine spor. Reel demokratisk regeringsførelse lader meget tilbage at ønske, og respekt for menneskerettighederne er en luksus forbeholdt de få.
Den 9. november var der præsidentvalg i Guatemala. Den første valgrunde eliminerede kandidaten Rios Montt. FRG. står imidlertid stadig stærkt, især i kongressen, som efter valget tæller endnu flere ex-medlemmer af hæren.
Ifølge den nuværende direktør for ODHAG, Nery Rodenas, giver den aktuelle situation megen grund til bekymring, først og fremmest fordi militæret fortsat har deres tentakler langt inde i alle civile instanser af det guatemalanske samfund.
"I de sidste fire år under Portillo har vi været vidne til en markant forværring af menneskerettighedssituationen. Journalister og menneskerettighedsaktivister har især været udsatte for forfølgelse og intimidering. Retsvæsenet har vendt det blinde øje til, mens hæren har tilranet sig flere og flere privilegier, " udtaler Nery Rodenas.
"Oscar Berger og Alvaro Colom, som går videre til anden valgrunde om præsidentposten den 28. december for partierne GANA og UNE, lader til at have masser af gode intentioner i forhold til at gøre op med den udbredte straffrihed, men det er langtfra nok. Hæren er på mange måder urørlig, og alle forsøg på at føre retssager mod officerer vil højst sandsynligt bare munde ud i, at deres velorganiserede kriminelle netværk vil tilpasse sig nye forhold, så at sige mutere for at undgå lovens lange arm", fortsætter Rodenas.
"Der skal international bistand til for at få ryddet ud i alle de illegale og hemmelige grupper, der fortsat lægger pres på nyhedsmedier og menneskerettighedsorganisationer. FN har lanceret et forslag vedrørende en kommission (CICIACS), der skal forestå undersøgelsen og demobiliseringen af disse hemmelige netværk. Det er alfa og omega, at kommissionen bliver oprettet og får tilført de nødvendige ressourcer for at kunne fungere effektivt.
Tilførsel af ressourcer er vigtig for at styrke retsstaten Guatemala. Ombudsmanden for Menneskerettigheder har et alt for lille budget til at kunne udfylde sit mandat. Det samme gælder politiet: man kan blive politimand på tre måneder, og det siger alt om, hvor meget der bliver investeret i træning af rekrutterne."
"FNs fredsmission i Guatemala, MINUGUA, er begyndt udfasningen af deres arbejde i landet. Det gør behovet for alternativ bistand til at styrke politi og retsvæsen endnu mere påtrængende. Det forlyder, at FNs Kommissær for Menneskerettigheder i et vist omfang vil overtage arbejdet med at sikre implementeringen af fredsaftalerne, men det er et begrænset mandat i forhold til det reelle behov," slutter Nery Rodenas, direktør for Ærkebiskoppens Kontor for Menneskerettigheder i Guatemala.
Lone Hvass er kooperant hos MS' partner Accion Ciudadana i Guatemala