Grasia lever livet farligt i Honduras

19-årige Grasia María Banegas rejste sidste år rundt i Danmark som en af de unge agenter i På Sporet af Velfærden. Nu læser hun psykologi og er fortsat politisk aktiv i kampen for demokrati i det fattige mellemamerikanske land, hvor militæret for over to år siden kom til magten ved et kup.

Tekst og foto: Bettina Gram og Gitte Pedersen, freelancejournalister. Rejsen til Honduras er støttet af Danidas Oplysningsbevilling

14. december 2011

Vi møder Grasia Banegas i det supermoderne stormagasin Plaza Miraflores i hovedstaden.

– Siden jeg besøgte Danmark, har jeg arbejdet hårdt med mit studie og deltaget i kampagnen for en folkeafstemning, der skal føre til en ny og tiltrængt forfatning i Honduras, fortæller hun.

Hun mangler kun to år af sin uddannelse, men hendes økonomiske situation er blevet drastisk ændret. For kort tid siden døde hendes far, som også var hendes økonomiske støtte. Trods sin store sorg, giver hun ikke op.

– Mit håb er at finde et job, så jeg kan afslutte mine studier hurtigt og få et job som socialpsykolog.

Vold og kriminalitet

Situationen i Honduras er stadig dårlig her over to år efter militærkuppet i juni 2009. Arbejdsløsheden er katastrofal stor ligesom korruption i hverdagen, og mange lever i ekstrem fattigdom. Dertil kommer at kriminalitet, vold og mord gennemsyrer samfundet.

Grasia Banegas gør alt, hvad hun kan for at skabe politiske forandringer. Hun er politisk aktivist i modstandsbevægelsen La Resistencia, som bekæmper militærdiktaturet – og det er ikke helt ufarligt i Honduras. Politiet slår hårdt ned på demonstranter, og modstandere af styret er blevet fængslet og dræbt.

Lader sig ikke skræmme

Grasia María Banegas lader sig imidlertid ikke skræmme, hun kæmper for en stor sag.

– Jeg kæmper for at der bliver demokrati i Honduras. Min store drøm er, at vi en dag vil opnå reelt demokrati, og at vi kan blive i stand til at lægge fattigdom bag os.

Besøget i Danmark sidste år har givet hende ny inspiration til modstandskampen.

– I Danmark oplevede jeg, at staten takket være meget lidt korruption rent faktisk tager sig af sine borgere. Helt modsat af Honduras, hvor borgerne har mistet tiltroen til regeringen og politikerne. Mit land behøver nye ledere og nye politikere, som tør gøre op med korruption, og som vil arbejde for at forbedre livet for mennesker i Honduras. Det vil jeg fortsat kæmpe for.