MS-dagbog fra World Social Forum 2005

World Social Forum fik besøg af Manu Chao og præsident Lula

Wahu Kaara fra en af MS-Kenyas partnere kalder World Social Forum for folkets talerør, når politikerne svigter.

Af Niels Johan Juhl-Nielsen og Mikkel Iversen

27. januar 2005

Åbning af World Social Forum
Solen skinner stadigt fra en skyfri himmel i Porto Alegre, og temperaturen svinger om dagen mellem 30-40 grader celsius. Omkring 100.000 deltagere fra hele verden er kommet og er klar til nogle spændende dage med masser af nye indtryk. Udover et væld af forskellige strategimøder for at klargøre diverse arrangementer som vil finde sted de næste par dage, var hele dagen i går, onsdag den 26. januar, afsat til åbningen af det femte World Social Forum (WSF).

Åbningen bød på en festlig og farverig march fra byens centrum og ned til området ved floden, som er centrum for afviklingen af WSF. Udover de mange deltagere i WSF var en stor del af Porto Alegres omkring 1,5 millioner indbyggere også aktive i marchen, enten ved selv at følge med, eller ved at juble fra fortovskanten. Indbyggerne i Porto Alegre er generelt glade for at have arrangementet i byen, dels fordi det er godt for byens økonomi, og dels fordi det bringer fest og glade dage.

Koncert og tsunami - Bush er den største tsunami

Efter marchen var der musikalsk åbningsarrangement med et væld af bands fra forskellige dele af verden, bl.a. blev det til optræden fra de fransk-spanske Manu Chao og fra den brasilianske kulturminister Gilberto Gils side. Gilberto er elsket af enhver brasilianer og leverede et pragtfuldt show. Mon vi nogensinde ser Brian Mikkelsen sådan, og kan han i øvrigt spille på noget? 

Der blev tændt lys og afholdt 1 minuts stilhed til minde for ofrene for flodbølgen i Asien. Efter et dusin af bands og mange tusinders næsten opgivende venten på Manu Chao, gik bandet endelig på scenen klokken halv fire om morgenen. Bandet dedikerede koncerten til ofrene for tsunamien i Asien, men slog fast, at der findes andre tsunamier end de naturlige. Nemlig de tsunamier som kan og bør stoppes som f.eks. de dødelige politikker, som Mexicos regering fører over for deres egen befolkning. Manu Chao gjorde klart, at den største tsunami, som hersker i øjeblikket, er den, som kommer rullende de næste fire år fra George W. Bush og hans regering. 

Manu Chao fik endnu engang slået fast. at de er et slagkraftigt politisk band med trang til altid at forny sig. Manu Chao udtrykte sine solidariske følelser for en bedre verden for verdens fattigste og udstødte således: no falo español, no falo portugues…..falo portuñol……y yo no soy de ningun lugar (jeg taler ikke spansk, jeg taler ikke portugisisk….jeg taler portospansk……og jeg kommer ingen steder fra) Et udtryk for håb om en bedre verden uden alt for mange mure, og hvor vi alle er i samme båd. I nattens koncert blev Manu Chao ledsaget af sine franske venner fra bandet La Phaze, som efter at spille med på Manu Chaos mange kendinge som Clandestino, Mr. Bobby, Tijuana osv. sluttede af med et bombastisk show, som man skal lede længe efter. Der var både plads til hip hop, hård rock, drum’n bass, big beat med selveste Manu Chao på stortromme.

Lula til stadionhyldest

Manu Chao sluttede først showet klokken fem torsdag morgen, så det var en træt MS’er, der stod op klokken syv og tog til lanceringen af kampagnen The Global Call to Action Against Poverty på Gigantinho Stadium i centrum af Porto Alegre. Global Call to Action Against Poverty er en verdensspændende alliance af hundrede organisationer, som bl.a. omfatter fagforeninger, kvindegrupper og udviklingsorganisationer, og som spænder over en lang række forskellige kulturer fra hele verden. Denne kampagne kalder på verdens ledere for at få dem til at opfylde deres løfter om retfærdig verdenshandel, mere og bedre u-landsbistand og eftergivelse af gæld.

Et hvidt armbind - symbolet på kampagnen - blev delt ud til alle ved indgangen til stadion. I løbet af 2005 er det planen at få millioner af mennesker til at deltage i ”White Band Days”. Dette kommer til at inkludere G8-topmødet i Edinburgh til juli, FN-topmødet til september og WTO-ministertopmødet i Hong Kong til december. Information om kampagnen kan findes på www.whiteband.org, og initiativet viser, at der udover handelskampagnen Global Week of Action, som MS og andre danske organisationer deltager i, også findes andre kampagner med samme tema. Dette bør ikke betragtes som konkurrence, men derimod en sejr, da det lader til, at 2005 bliver året, hvor vi endelig får den uretfærdige verdenshandel på dagsordenen og får politikere til at vågne op og være med til at skabe en mere bæredygtig udvikling for alle verdens borgere.

Inde på stadionet er stemningen på kogepunktet. Det er fyldt af jublende partisoldater fra Lulas arbejderparti PT, Partido do Trabalhadores. Men det går hurtigt op for én, at der også er modstandere. Det minder meget om en fodboldkamp mellem FCK og Brøndby, hvor der bliver piftet hver gang, modstanderen har bolden, og indimellem kom det da også til håndgemæng. Modstanderne er nogle af dem, der stemte Lula til magten i efteråret 2002. De er skuffede over Lulas manglende opfyldelse af valgløfter på det sociale område og over hans tilsyneladende eftergiven over for den Internationale Valutafond (IMF), som han ellers i sin valgkamp gjorde et stort nummer ud af at ville afbryde forbindelsen med. Man må indse, at Lula er hårdt presset fra alle sider. Et er, at han sidder i en koalitionsregering, hvor han må forhandle sig frem. Noget andet er, at IMF presser hårdt på mht. udlandsgælden, hvis han ikke gør, som de siger, og det tredje er, at mange af hans trofaste støtter har vendt ham ryggen. Men han har stadig mange støtter, og man kan ikke komme uden om, at han er en præsident, der er kendt for at tale de fattiges sag i internationale sammenhænge. At få ham med i en civilsamfunds-handelskampagne til de fattige landes fordel kan kun ses som en sejr for folkets røst.

Lula nævnte, at de rige lande er nødt til at droppe deres landbrugssubsidier: Det kan godt være, at Bush, Blair og Chirac ikke er enige med mig, men jeg har millioner af sultne bønder, der gerne vil sælge deres sukker, så de også kan få råd til at købe mad. Der blev givet udtryk for, at politiske diskussioner er domineret af temaerne terrorisme og sikkerhed, men at den største form for terrorisme er den sult, der til hverdag eksisterer inde i millioner af menneskers maver rundt omkring i verden.

MS-partner fra Kenya

Med i panelet som fortaler for kampagnen var en af MS’ samarbejdspartnere fra Kenya, Wahu Kaara, fra organisationen GCAP. Hun pointerede, at denne kampagne er vigtig for, at man kan lægge pres på verdens ledere og beslutningstagere, også dem fra Afrika, som ofte har vist sig til at være nogle af de værste til at lytte til deres egne befolkninger.

Wahu Kaara sagde: Vi skal især forbedre FN’s Millineum Development Goal nr.8, som er partnerskabet mellem nord og syd. Vi skal nytænke det økonomiske forhold mellem parterne, og det kan World Social Forum bevægelsen være med til, for den er folkets talerør, når politikerne svigter. Derfor bød hun også WSF velkommen til Kenya i 2007, en stor udfordring for Afrikas civilbefolkning og også for Mellemfolkeligt Samvirke, som kan spille en vigtig rolle i dette.