Bragt i 24 timer 31. januar 2012
Af Søren Bjerregaard, Kenya
31. januar 2012
For tre måneder siden stak David Yekos storebror, Joseph, af fra den lille masai-hytte, hvor David og deres bedstemor stadig bor.
Tørken i Østafrika var på det tidspunkt så slem, at den lille familie ofte delte en kop med blandet blod og mælk fra deres sidste ged til middag.
»Begge mine forældre er døde, og nu er min bror flygtet. Jeg har ikke noget tilbage her. Jeg ved ikke, om jeg skal stikke af eller blive og hjælpe min bedstemor. Nu får jeg trods alt frokost i skolen, og vi får også normalt middag, nu hvor regnen er kommet,« siger 13-årige David.
Davids stemme knækker flere gange, mens han beretter om, hvordan han har vænnet sig til at lukke øjnene.
Han fortæller, at han har det bedst, når han glemmer. Han vil allerhelst starte helt forfra.
»På et tidspunkt inden jeg er blevet helt voksen, skal jeg så langt væk som muligt. Ellers dør jeg - ligesom mine forældre gjorde og mange andre heromkring,« fortsætter han og understreger, at hans plan netop nu er at gøre de sidste to år i folkeskolen færdig.
Davids landsby ligger i Phokot i det vestlige Kenya. Phokot-stammen lever et traditionelt nomadeliv, og mange af de gamle stamme-ritualer er stadig helt naturlige.
»Mine klassekammerater skal snart igennem ritualerne, der gør dem voksne, men jeg er ikke sikker på, at jeg kommer til at deltage. Jeg bliver behandlet, som om jeg ikke hører til, fordi mine forældre døde af sygdommen.«
David kan ikke sætte år og måneder på, hvor længe det er siden, hans forældre døde af aids, men det er de tungeste pejlemærker i hans liv.
»Min far døde bare, da jeg var helt lille. Min mor var syg i meget lang tid, men medicinen gjorde, at hun holdt ud. Det er ikke så længe siden, hun var her - under et år, tror jeg. Vores bedstemor har taget sig af os, så godt hun kunne. Men hun er 100 år gammel og næsten blind. Da det var mest tørt, og vi aldrig havde mad nok, stak min bror af.«
Davids bedste oplevelser har været sammen med broren, og han føler sig på en gang skuffet og svigtet over, at han stak af.
13-årige David: Det bedste er at glemme
13-årige David Yeko bor i et område af Kenya, der er hårdt ramt af fattigdom og aids. »Inden jeg bliver helt voksen, skal jeg så langt væk som muligt. Ellers dør jeg - ligesom mine forælde gjorde,« siger han.
|
|
David Yekos
|
31. januar 2012
For tre måneder siden stak David Yekos storebror, Joseph, af fra den lille masai-hytte, hvor David og deres bedstemor stadig bor.
Tørken i Østafrika var på det tidspunkt så slem, at den lille familie ofte delte en kop med blandet blod og mælk fra deres sidste ged til middag.
»Begge mine forældre er døde, og nu er min bror flygtet. Jeg har ikke noget tilbage her. Jeg ved ikke, om jeg skal stikke af eller blive og hjælpe min bedstemor. Nu får jeg trods alt frokost i skolen, og vi får også normalt middag, nu hvor regnen er kommet,« siger 13-årige David.
Davids stemme knækker flere gange, mens han beretter om, hvordan han har vænnet sig til at lukke øjnene.
Han fortæller, at han har det bedst, når han glemmer. Han vil allerhelst starte helt forfra.
»På et tidspunkt inden jeg er blevet helt voksen, skal jeg så langt væk som muligt. Ellers dør jeg - ligesom mine forældre gjorde og mange andre heromkring,« fortsætter han og understreger, at hans plan netop nu er at gøre de sidste to år i folkeskolen færdig.
Davids landsby ligger i Phokot i det vestlige Kenya. Phokot-stammen lever et traditionelt nomadeliv, og mange af de gamle stamme-ritualer er stadig helt naturlige.
»Mine klassekammerater skal snart igennem ritualerne, der gør dem voksne, men jeg er ikke sikker på, at jeg kommer til at deltage. Jeg bliver behandlet, som om jeg ikke hører til, fordi mine forældre døde af sygdommen.«
David kan ikke sætte år og måneder på, hvor længe det er siden, hans forældre døde af aids, men det er de tungeste pejlemærker i hans liv.
»Min far døde bare, da jeg var helt lille. Min mor var syg i meget lang tid, men medicinen gjorde, at hun holdt ud. Det er ikke så længe siden, hun var her - under et år, tror jeg. Vores bedstemor har taget sig af os, så godt hun kunne. Men hun er 100 år gammel og næsten blind. Da det var mest tørt, og vi aldrig havde mad nok, stak min bror af.«
Davids bedste oplevelser har været sammen med broren, og han føler sig på en gang skuffet og svigtet over, at han stak af.
Hiv i kenya
Blandede følelser- Andelen af hiv-smittede kenyanere er faldet fra 13,4 procent omkring årtusindeskiftet til nu 6,9 procent.
- Kampagnerne i Kenya om ændret sex-adfærd og brug af kondom har været mere succesfulde end i mange andre områder af Afrika.
- Hiv er stadig udbredt i områder af Kenya, hvor folk lever efter de gamle traditioner, der i mange tilfælde betyder, at mænd har mange sex-partnere.
- Unicef vurderer, at cirka 1,2 millioner kenyanske børn er forældreløse på grund af aids. I alt skønnes det, at der er 2,6 millioner forældreløse børn i Kenya.
»Han er stærkere end mig, og som storebror har han et ansvar. På den anden side tog han af sted for, at der skulle være mere mad tilbage til mig og vores bedstemor,« forklarer David tøvende.
De fleste af Davids klassekammerater vil være kvæghyrder ligesom deres fædre. For Phokot-stammen er antallet af køer et direkte mål for status.
Det er helt almindeligt, at mænd stikker af, hvis de har mistet deres kvæg. Nogle efterlader ligefrem kone og børn for at flytte til storbyernes slumkvarterer, hvor mange får job som medhjælper på et marked eller som nattevagt.
»Min bror sagde, han ville være forretningsmand i Kisumu (storby ved Victoria-søen). Han sender sms-beskeder til én af vores naboer og selv om han ikke er kommet så langt, har han det o.k. Jeg savner ham. Han er min eneste rigtige ven.«
Hjælp til familier
Da tørken var værst i oktober, sultede mange i Davids landsby.
»Mændene var vandret langt væk med deres kvæg, mens familierne blev tilbage med deres geder. De døde en efter en, så der var mange familier, der sultede. Nu er det nogle måneder siden, det regnede, så folk er begyndt at høste grøntsager. Vi har dog ikke vores eget stykke jord. Min bedstemor tjener lidt penge ved at plukke vildtvoksende Aloe Vera og sælge det.«
For at hjælpe beboerne med at komme ovenpå efter tørken har Mellemfolkeligt Samvirkes søsterorganisation i Kenya, ActionAid, delt geder ud til 50 af de hårdest ramte familier.
»Det betyder, at jeg får mælk hver dag, når jeg har malket gederne. Vi avler også, så snart kan vi sælge nogle gedekid og få råd til majsmel og andre slags mad,« siger David.
ActionAid deler også såsæd ud til småbønder og afholder kurser i at dyrke afgrøder, der bedre kan klare tørken. Herudover har organisationen arbejdet meget med hiv og aids i området.
»Nu ved jeg, hvordan jeg selv kan undgå sygdommen. Det er også blevet o.k. at fortælle, at den slog mine forældre ihjel. I dag er der flere heromkring, der lever normalt, selv om de er syge. De startede tidligt på medicin og har et liv som så mange andre,« fortæller David.
Danmarks indsamling
- Danmarks Indsamling på DR1 fredag den 3. februar samler ind til børn på flugt.
- 24timer og Mellemfolkeligt Samvirke, der er en af de 12 udviklingsorganisationer bag Danmarks Indsamling, bringer i denne uge artikler om børn, der er på flugt i forskellige ulande.
Støt Danmarks Indsamling og børn på flugt:
- Sms 'DI' til 1212 og støt med 150 kroner (+ alm. sms-takst).
- Du kan kun sende en sms i døgnet.
Artiklen er lavet i samarbejde med avisen 24timer.
