Med Mette i Mumbai

14 nepalesere, én svensker og én dansker. Sådan så MS-Nepal og syv partnerorganisationers bidrag ud til World Social Forum, der blev afholdt fem hektiske dage i Mumbai (Bombay) i Indien den 16.-21. januar i år.

Danskeren i gruppen hedder Mette Landau. Hun er uddannet i kommunikation og psykologi fra RUC og har sammen med sin mand og to børn siden februar 2003 boet i Nepalgunj, en mellemstor by i den vestlige del af Nepal, hvor hun er udsendt for Mellemfolkeligt Samvirke. Her arbejder hun med kapacitetsopbygning og organisationsudvikling for to af MS Nepals partnerorganisationer, Center for Women Development og Dalit Welfare Organisation.

- Vi havde til WSF medbragt alt, hvad vi kunne tænke på af særligt nepalesisk, traditionelt, kulturelt materiale – kurve, punge og tasker lavet af kvindegrupper, nepalesisk mad, som folk kunne smage, et stort kort over Nepal og så en masse forskellige brochurer fra partnerorganisationerne, fortæller Mette.

- Og det var en stor succes. Der var RIGTIG mange, der kom til vores stand. Responsen var overvældende. På sådanne steder er det bare sådan, at nogle stande på en eller anden måde er uinteressante, mens andre bliver enormt populære. Vores var en af de populære. Vi havde også dekoreret den rigtig flot, og så havde vi lagt måtter ud over det hele, så man kunne gå ind og tage skoene af og sætte sig og sludre, mens man ved de andre stande var nødt til at stå op. Det hjalp også på opmærksomheden, at der to dage kom et tv-hold og filmede netop vores stand.

To af deltagerne i MS Nepals gruppe var repræsentanter fra Dalit Welfare Organisation, DWO. I det hinduistiske kastesystem er dalitter den laveste kaste, "de urørlige", som trods love om det modsatte stadig diskrimineres voldsomt i både Nepal og Indien. DWO arbejder for at forbedre dalitternes situation i Nepal. Det sker både gennem direkte tiltag såsom støtte til opsparingsgrupper og mikroentrepriser samt undervisning i forskellige håndværk; og det sker gennem en oplysnings- og lobbyindsats rettet såvel mod dalitterne selv for at styrke deres selvtillid og viden om deres rettigheder som mod det øvrige samfund for at stoppe diskriminationen.

- Dalit var en stor ting på WSF i år; sikkert fordi det blev holdt i Indien, siger Mette og fortsætter: Noget af det, vi har fået mest ud af ved deltagelsen, er en masse kontakter til andre Dalit-organisationer i Indien. Det betød især meget for partnerne; dels oplevelsen af at der er mange rundt omkring i verden, som står med samme problemer som dem selv. At diskrimination ikke kun er noget, man sidder med i DWO i Nepalgunj. Det tror jeg, giver dem håb: Så tør de godt stille sig op og sige, "Jamen det er forkert; det er ikke rimeligt. Det er vi mange, der synes!".

Dels var det jo en enorm oplevelse for os alle sammen at være et sted med 100.000 mennesker samlet, som alle sammen delte den holdning at "Det må for fanden kunne lade sig gøre at lave denne her verden bedre".

Samtidig er Mette ikke blind for, at der er ting, hun synes, kunne gøres bedre.

- For mig var det samtidig lidt irriterende at opleve den stemning, der herskede, hvor globaliseringen ses som det store udyr, der simpelthen bare skal nedkæmpes. Det er jo ikke dét, det handler om. Det handler, mener jeg, tværtimod om at bruge globaliseringen konstruktivt, om at udnytte dens muligheder: Globalisér lighed, uddannelse, menneskerettigheder… Globalisér adgangen til globaliseringen!

Den 11. og 12. februar mødes den lille WSF-delegation til et opfølgningsmøde, hvor de vil drøfte, hvordan de videre kan bruge erfaringerne fra WSF, og hvorvidt en deltagelse i WSF 2005 skal komme på tale. For Mette er nytten af WSF uafviselig, men hun peger også på, at forummet står foran nogle udfordringer og skal igennem en udviklingsproces, hvis det virkelig skal føre til noget.

- WSF er opstået som respons på de store økonomiske topmøder, hvor kloge, veluddannede mennesker mødes og trækker i nogle tråde, som har stor indflydelse overalt i verden. Der er også mange meget kloge og veluddannede mennesker på WSF. Men der er også alle de andre. Alle de fattige, de uuddannede og de marginaliserede mennesker uden magt og stemme. Det er en svær flok at samle, siger Mette, som dog understreger, at hun er sikker på, at det nok skal komme.

- WSF er jo en meget ung bevægelse. Det tror jeg er en af grundene til, at fokus nogle gange stadig er uklart. "Another world is possible", siger vi. Ja, men hvad for en anden verden er det, vi mener? Vi har fået nogle enormt værdifulde kontakter og kommer helt sikkert til at netværke og arbejde sammen i fremtiden, men hvor er det, vi gerne vil gå sammen hen? Det bliver en af WSFs udfordringer at give svar på dét. Jeg synes, at der hvert år bør sættes en klar dagsorden og nogle klare mål for hvad, vi skal nå på WSF, så at vi ikke bare kommer for at møde hinanden. Vist er det vigtigt at mødes og lære hinandens problematikker og dagsordener at kende, men det er også vigtigt, at vi når et sted hen med det.