Foldertekst til Tuvalu-video

Tuvalu - indtryk fra et truet samfund

Foldertekst med diskussionsoplæg om Tuvalu til samfundsfag, geografi og miljøundervisning.

Tekst og foto: Peter Bischoff og Saskia Bisp

Den lavtliggende østat Tuvalu midt i Stillehavet er blandt de første samfund, der vil lide under klimaforandringer og stigende have som følge af drivhuseffekten.

En ministat - fire meter høj

Orkanen i Danmark i november 1999 viste naturens kræfter. Videnskabsfolk diskuterer i disse år, om ozonhullet, drivhuseffekten og de seneste års ekstra kraftige orkaner er menneskeskabte. Disse teoretiske diskussioner får en anden dimension i det lille ø-samfund Tuvalu.

Langt ude i Stillehavet ligger Tuvalu - en af verdens mindste og mærkeligste østater med knap 10.000 polynesere. De bor på ni vidtspredte koraløer med et samlet areal på kun 26 km², som højst hæver sig fire meter over havet.

Tuvalu fik uafhængighed fra England i 1978 og har sit eget sprog og mini-parlament med 12 medlemmer og en regering på fem ministre.

Tuvalu blev skabt af små koraldyr, der levede på ydersiden af undersøiske vulkaner. Vulkanerne sank langsomt i havet, mens generation efter generation af koraller voksede oven på hinanden. Til sidst dannede deres skeletter en ring af kalksten - dét, der i dag er blevet til ringformede atoløer.

Man mener, at Tuvalu blev befolket for 2000 år siden af polynesere, der kom hertil i store katamaraner. De rejste i lange stræk over havet og navigerede ved at tage bestik af solen, stjernerne, skyerne, havet, bølgerne og fuglenes træk.

Den lillebitte østat Tuvalu befinder sig i en spændende og vanskelig overgangsfase mellem naturalie- og pengeøkonomi. Udviklingen er på vej i en vestlig retning med tilhørende miljøproblemer.

Problemer, som også er den industrialiserede verdens, selv om vi ofte gemmer dem væk. Den største miljøtrussel mod Tuvalu er drivhuseffekten med klimaforandringer og stigende have, skabt af den industrielle udvikling og vores hæmningsløse energiforbrug.

Funafuti og Nukufetau - små ø-samfund

Tuvalu betyder "otte der holder sammen", men omfatter de ni atoløer: Nanumea, Nanumanga, Nui, Niutao, Vaitupu, Nukufetau, Funafuti, Nukulaelae og Niulakita.

Hovedatollen er Funafuti. Her bor næsten halvdelen af hele befolkningen - ca. 4.000 - på kun 2,8 km². De fleste bor på deløen Fongafale, hvor en landingsbane optager en tredjedel af pladsen.

En af de såkaldt ydre øer er atollen Nukufetau med ca. 900 mennesker. Den er lidt større end Funafuti, men de fleste bor her på deløen Savave, der kun er 700 m lang og 300 m på det bredeste sted. På nabo-øen Fale dyrker de rodfrugten "pulaka" - deres vigtigste afgrøde ved siden af kokos. Kokos bruges til alt fra medicin til mad, drikke, tov, tømmer, brændsel og meget mere.

Selv om befolkningen er bittelille, taler man forskellige dialekter på de enkelte atoller, der er adskilt af ca. 100 km hav. Der findes en meget stærke ø-identitet. Det ses fx ved, at der på hovedøen findes maneapa'er - forsamlingshuse - for hver enkelt ø. Her mødes man og plejer øernes traditioner og interesser.

 

Drivhuseffekten

Den største miljøtrussel mod Tuvalus lave øer kommer udefra - fra den menneskeskabte drivhuseffekt, der bl.a. skyldes det øgede kuldioxid-udslip fra biler og brændsel. Drivhuseffekten giver ifølge mange forskere klimaforandringer og får temperaturen til at stige. Hermed smelter en del af iskalotten på polerne, og verdenshavene vil over en årrække stige. Konsekvenserne vil være store lige fra Ribe til Tuvalu, men vil naturligvis få uoverskuelige konsekvenser i et land, der kun er fire meter højt.

De seneste forudsigelser fra FNs Klimapanel anslår, at havene vil stige mellem 50 og 100 cm de næste 100 år. Det kan oversvømme tætbefolkede kystområder og udslette hele samfund som Tuvalu.

En dyne omkring jorden

Hvis Jordens atmosfære ikke indeholdt de såkaldte drivhusgasser, ville Jordens temperatur være ca. 18 grader under frysepunktet. Drivhusgasserne – kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) – opsuger Jordens infrarøde varmestråling og virker derfor som en dyne omkring Jorden. Denne naturlige drivhuseffekt er en forudsætning for liv på vores klode. Men i takt med industrialiseringen og vort stigende forbrug af kul, olie og naturgas som brændsel er atmosfærens indhold af kuldioxid steget voldsomt, og det har skabt en kunstig drivhuseffekt, der påvirker klimaet.

Penge, miljø og udvikling

I filmen fletter en 65-årig mand sig en kurv af palmeblade, som den naturligste ting i verden. Han skal transportere de kokosnødder, han lige har plukket, til familien på den modsatte side af lagunen.

Det udtrykker i et kort glimt noget grundlæggende om en kultur, der endnu ikke har gjort alting til varer, der skal købes eller sælges. Naturalieøkonomien spiller fortsat en stor rolle i Tuvalu.

Målt i penge hører Tuvalu til et af verdens fattigste lande, men penge-økonomien er endnu ikke dominerende. På de ydre øer lever de fleste stadig i en naturalie-økonomi som fiskere og bønder, hvor penge kun er et mindre tilskud. De stadig har en stærk tradition for at dele med hinanden.

Dåseskrald og solenergi

Men på hovedøen Funafuti, hvor befolkningen er vokset fra 500 til 4.000, er situationen anderledes. Der er simpelthen ikke jord eller fisk nok til alle, så her er der vokset en penge-økonomi og en "cargo-kultur" frem med massiv import, fordi kun meget få ting kan produceres på øerne. Over halvdelen af statsbudgettet på ca. 25 mio. australske dollars dækkes af udenlandske donorer. Med denne udvikling er miljøproblemerne også vokset. Og på så snævre atoller er der fx ikke mange steder at gemme skraldet - miljøets grænser er umiddelbart synlige. Alene de brugte øl- og sodavandsdåser fylder enormt.

Miljøproblemerne viser sig også på de ydre øer, men her er solenergi blevet en stor succes. 600 ud af de 900 husholdninger har solenergi, og mange steder er folk på venteliste for at få udstyret. Solenergi er billigere end petroleum, fordi selve installationen er betalt af u-landsbistand.

Påvirkninger udefra

Den første store bølge af påvirkning udefra var handelsmænd og kristne missionærer, der ankom fra Samoa i 1860'erne. Den dag i dag spiller kirken en meget stor rolle i tuvaluensernes liv.

En anden meget voldsom påvirkning udefra var, da amerikanerne ankom under 2. verdenskrig for at befæste Tuvalus strategisk vigtige øer mod den japanske ekspansion i Stillehavet. På et øjeblik blev Funafutis lagune fyldt med flere flådefartøjer og marinere, end tuvaluenserne nogensinde havde set. 22.000 kokospalmer og den bedste landbrugsjord blev ryddet for at anlægge landingsbanen - det ultimative symbol på vestlig udvikling.

For Tuvalu blev det en positiv åbning mod verden, der ligger i forlængelse af, at de fleste voksne mænd i en periode har arbejdet udenlands som sømænd. Det betyder, at hvor de fleste kvinder og børn aldrig har været uden for Tuvalu, kan man møde mænd på de fjerneste øer, som kender København og Christiania.