Dag 2 - Eksemplet bomuld

Her kan du følge tre MS-handelsaktivisters dagbog fra WTO-topmødet i Mexico i 2003.

Fra venstre: Niels Johan Juhl-Nielsen, Mads Jules Feer, Nils Brøgger Jakobsen. Foto: Jan Kjær.

De officielle NGO-konferenceaktiviteter er i dag blevet skudt i gang med et flot arrangement af den tyske udviklingsminister angående bomuld.

I det hele taget kan man se på folks ansigtsudtryk, at hele showet så småt er ved at være alvor. De små hyggelige møder i hjørnerne, hvor folk tidligere stod og hilste på kollegaer fra fjerne dele af verden, er blevet afløst af møder, hvor man kan se, at folk ikke længere taler hyggesnak, men er gået i gang med selve arbejdet.

På nuværende tidspunkt består arbejdet i at opnå gode forhandlingskontakter og i at komme i de rigtige medier med de rigtige udtalelser, så der kan blive lagt mest mulig pres på politikerne, som i sidste ende sidder med det helt overordnede ansvar.

Bomuld som eksempel

Dagens møde angående bomuld havde stor interesse for Mads, da han lige har afleveret sin bachelor-opgave om denne problemstilling. Mødet var dog også af stor interesse for mange andre, da bomuld let kan gå hen og blive et af de såkaldt hotte emner under mødet.

Mali’s industri- og handelsminister forklarer bomuldsproblematikken. Choguel Maïga sagde bl.a.: "Hvis det internationale samfund ikke engang kan finde en løsning på bomuldsproblematikken, som er så indlysende, så kan u-landene ikke håbe på løsninger i deres favør på andre områder, og så vil WTO miste al sin troværdighed".

Problemstillingen inden for bomuld er nemlig på mange måder den samme som dén, vi i går refererede til med billedet af mælkepulver i de mexicanske supermarkeder. For en række produkter som bomuld, sukker og mælkeprodukter kan man altså se en overordnet skitse over de problemstillinger, som opstår mellem de rige og fattige lande under WTO-forhandlingerne.

Problemet er, at EU og USA subsidierer deres landbrug ved hjælp af forskellige former for støtte, som giver bonden incitamenter til at øge produktionen. Denne store produktion betyder øget udbud på verdensmarkedet. Øget udbud betyder ikke nødvendigvis øget forbrug, men resulterer i, at verdensmarkedsprisen for det enkelte produkt falder. Lavere verdensmarkedspriser betyder lavere indkomst til de lokale bønder i udviklingslandene.

Faldende verdensmarkedspriser på bomuld er katastrofalt for Central- og Vestafrikanske lande, da op mod 70 pct. af deres eksportindtægter kommer fra bomuld. I dette område afhænger 10 millioner småbønders indkomst direkte af verdensmarkedsprisen for bomuld.

Bomuld er den vigtigste salgsafgrøde for disse bønder, hvilket betyder, at de bruger indkomsten, der kommer fra salget af bomulden, til at sende deres børn i skole, købe tøj, medicin, redskaber til deres bomuldsproduktion m.m. Det betyder også, at den indkomst, som de går glip af pga. de lave priser, er med til at bremse deres generelle udvikling.

Den subsiderede bomuldsproduktion har altså en del af ansvaret for, at verdensmarkedsprisen i perioden fra 1995 til 2001 er faldet med 50 pct. I 2001 støttede USA sine 25.000 bomuldsfarmere med et beløb, der oversteg Benin’s bruttonationalprodukt.

I panelet sad også den tyske udviklingsminister Mrs Heidemarie Wieczorek-Zeul, som tog et modigt sidespring fra de generelle EU-holdninger og støttede afrikanernes position.

Samme år viser en Oxfam-undersøgelse, at USA’s subsidier til deres bomuldsfarmere var skyldige i verdensmarkedspriser, der var 22 pct. lavere, end de ville være uden disse subsidier.

En fjernelse af landbrugsstøtten i USA og EU ville betyde højere og mere stabile verdensmarkedspriser, som kan være med til at kickstarte økonomierne i udviklingslandene, hvor netop landbrug er det altdominerende erhverv.

Bomuld er altså endnu et eksempel på, hvordan den nuværende handelpolitik farvoriserer de rige lande. Mali’s industri- og handelsminister Choguel Maïga siger det sådan:

"Hvis det internationale samfund ikke engang kan finde en løsning på bomuldsproblematikken, som er så indlysende, så kan u-landene ikke håbe på løsninger i deres favør på andre områder, og så vil WTO miste al sin troværdighed".

Afrikanske ministre efter mødet.

NGO-centret

Ud over bomuldmødet har vi i dag også arbejdet på selve NGO-centret, og som det kan ses på billedet, er forholdene her fornuftige. Vi har 70 computere med printer og internet til rådighed samt et veludrustet kopirum. Rummene er dejligt kølige på trods af den hektiske aktivitet, og man glemmer næsten hvilket tropisk amerikansk honeymoon-koncentrat, man opholder sig i.

Så snart man går udenfor de officielle mødelokaler, bliver man dog mødt af slående kontraster mellem folk, som er fuld sving med arbejdet, og letpåklædte mænd og kvinder, som ligger i pool-baren og slænger sig, mens de blot kigger dovent på aktiviterne bag de fuldt udrustede sikkerhedsvagter.

NGO-centret med 70 computere er åbent fra 8 morgen til 12 aften.

Dagen i dag bød endvidere på os aktivisters første møde med pressen. To freelance-journalister fra Danmark var i gang med at lave en film med titlen "Hvem afgør spillets regler?". Journalisterne var særligt interesserede i Mads. Billedet viser ham blive interwievet om vores arbejde i Cancun, og hvorfor vi er her.

Mads Jules Feer interviewes af det danske filmhold.

Endnu et superstramt program ligger foran os i morgen, og vi er meget højtideligt blevet inviteret til et møde med den mexicanske chef for NGO-konferencen i Cancún, og det bliver spændende at høre, hvilke fine bevingede ord han har at sige om NGO’ernes arbejde i forhold til WTO.

EU’s forhandler i WTO, Pascal Lamy, skal også på talerstolen i morgen, og det bliver spændende at høre, om han mod forventning vil give afkald på nogle af de forhold, som farvoritiserer i-landenes position i forhold til verdenhandel og dermed er med til at fastholde u-landene i deres ikke-bæredygtige situation.

Mange hilsener fra

Niels Johan Juhl-Nielsen
Mads Jules Feer
Nils Brøgger Jakobsen