dansk english Facebook Twitter

Uganda

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder i Uganda for at styrke det lokale demokrati og bekæmpe korruption. Vi støtter også arbejdet for retfærdig handel og bedre vilkår for fattige producenter.





Støtte til nærdemokrati og et aktivt civilsamfund  

I godt ti år har Uganda gennemført en decentraliseringspolitik med stigende overførsler af penge og ansvar til de lokale forvaltninger. Det har betydet, at flere deltager aktivt i lokale beslutninger – især flere unge og kvinder. Men der er fortsat lang vej igen.

I månedsvis gik folk forbi byggegrunden, hvor en skole skulle opføres. Men der skete ikke noget, før netværket Kocisonet med støtte fra MS meldte sagen til en klageinstans. Kocisonet hjælper borgerne med at sikre nærdemokrati og holde de lokale myndigheder ansvarlige.

”Når vi går sammen i netværk, kan vi få indflydelse”, siger Grace Akundru fra Kocisonet.

Når skolen ikke bliver bygget

Ugandas borgere får langt fra de serviceydelser, som de har ret til. Der er tvungen og gratis skolegang fra 1. til 6. klasse, men lokalt mangler der både skoler og lærere, og i landområderne undervises der mange steder i klasser med op til 120-140 elever. Ugandas offentlige sundhedssystem tilbyder i princippet gratis medicin og behandling til alle, men i virkelighedens verden mangler der både klinikker og sundhedspersonale, og op mod 75 pct. af medicinen forsvinder i systemet pga. svindel og snyd. Der er derfor ofte modstridende interesser mellem lokalforvaltningernes dispositioner og borgernes reelle behov.


Sådan arbejder vi

MS arbejder for at styrke nærdemokratiet ved at støtte civilsamfundet til at engagere sig i planer og budgetter på lokalplan og dermed genåbne den kortsluttede dialog mellem de lokale myndigheder og borgerne. Vi støtter også vore partnerorganisationer i at overvåge implementeringen af serviceydelser. Vi støtter bl.a.:


- Fora, hvor politikere, embedsfolk og lokalbefolkning kan diskutere problemer og holde hinanden ansvarlige.
- Dialogmøder mellem brugere og personale på sundhedsklinikker og evalueringer og forslag til forbedringer.
- Paraplyorganisationer, som taler på vegne af lokale interesseorganisationer.
- Folkeoplysning i radioen og på landsbymøder om rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
- Frivillige samfundslærere, som oplyser borgerne om rettigheder og pligter.

Vi støtter også

Antikorruption. Vi støtter korruptionsbekæmpelse gennem oplysning, information og overvågning nationalt og regionalt – herunder Ugandas årlige antikorruptionsuge, der hvert år sætter fokus på en særlig ramt sektor.


Retfærdig handel. På nationalt plan støtter vi politisk lobbyvirksomhed for at ændre de ulige handelsvilkår og forbedre fattige bønders vilkår. Vi støtter også hiv/aids-ramte kvinder og fattige bønder med at sælge deres produkter til en rimelig pris på lokalplan.

Få mere at vide

I dybden om arbejdet i Uganda
Dokumenter
18. marts 2010 Uganda har mistet et af sine vigtigste nationale monumenter, da de historiske Kasubi-kongegrave den 16. marts brændte ned til grunden. Tre mennesker blev dræbt af regeringsstyrker, da landets præsident besøgte ruinerne.
08. februar 2010 Det kan være en kompleks affære at sikre afrikanske kvinders juridiske lige rettigheder. Det viser en aktuel sag i Uganda, hvor en mand tvang sin kone til at amme tre hundehvalpe, uden efterfølgende at kunne blive retsforfulgt.
21. januar 2010 MS Ugandas kontor lukkede den 1. januar, men MS' arbejde med lokaldemokrati og korruptionsbekæmpelse i Uganda fortsætter – nu som en del af ActionAid Ugandas arbejde.
02. december 2009 MS har fornyet sit personelprogram, så der nu udsendes globale volontører, rådgivere og såkaldte "inspiratorer". De første inspiratorer er netop startet i Kenya og Uganda.
13. november 2009 Der kom hul på bylden, da borgerne begyndte at tale åbent om svindel med offentlige midler i Masindi. En skandale for over 2,8 mio. kr. er ved at blive rullet op.
16. september 2009 MS' partner KOCISONET har afsløret svindel for 46.000 kr. og sikret skoler og vand. Metoden kombinerer borgerkontrol med dialogmøder mellem borgere og myndigheder.
16. september 2009 Investorers opkøb af enorme arealer af landbrugsjord i Afrika truer fattige bønders overlevelse. Der er behov for internationale regler kontrolleret af FN.
12. september 2009 Urolighederne i Kampala fortsætter til trods for massivt opbud af politi og militær. Kendt meningsdanner forsvundet.

Flere artikler fra Uganda

Partnere i Uganda
MS samarbejder med en række organisationer fra Uganda. Oplysningerne på denne side er hentet fra vores centrale partnerdatabase og derfor kun tilgængelige på engelsk.

Partner aktiviteter i Uganda
Her finder du artikler omkring de organisationer i Uganda, som vi samarbejder med.


Blogs fra Uganda

Familien Hoxer/Nielsen, Uganda
http://ug.hoxer.dk/


Video fra Uganda

Betty Akulu fortæller om sit frivillige arbejde med at bekæmpe korruption - bl.a. så gratis malariamedicin ikke mod hensigten bliver solgt på det private marked. Not for sale - video fra Uganda
Betty Akulu fortæller om sit frivillige arbejde med at bekæmpe korruption - bl.a. så gratis malariamedicin ikke mod hensigten bliver solgt på det private marked.


ActionAid International Uganda
Plot 2514/2517 Kansanga, Gaba Rd
Box 676 Kampala, Uganda
Phone: + 256 (0) 41 510 363
Phone: + 256 (0) 392 220 0002/3
Web: www.actionaid.org/uganda
Mail: aaiuganda.info@actionaid.org


Press: Vibeke Quaade
Communications Advisor
Mobile + 256 (0) 78 2 178 200
Skype: vibekequaade
Mail: vibeke.quaade@actionaid.org


Send til en ven   Print siden