Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

WTO – en Fair deal?

Møderække om WTO og det globale handelsspil

14. oktober 2005

Mellemfolkeligt Samvirkes kampagnegruppe Stop Handelsrøveriet stiller skarpt på de globale spilleregler for handel med en række debatmøder og workshops.

Handelsrøvernes vej til WTO-mødet i Hong Kong
Hvad er WTO? Bryder forhandlingerne sammen under WTO’s topmøde i december i Hong Kong? Hvad laver Stop Handelsrøveriet frem mod topmødet? Vær med til at sætte dagsordenen for efterårets kampagne i Stop Handelsrøveriet. Oplæg, debat og workshop. Der bliver serveret sandwich, vand og kaffe undervejs.
Tid: Lørdag den 29. oktober 2005 kl. 11.00 – 15.00

Forbrugeren, firmaet og retfærdig verdenshandel
Har virksomheder et ansvar for at verdenshandelen bliver mere retfærdig? Hvordan arbejder danske virksomheder med socialt ansvar? Vi diskuterer ’Corporate Social Responsibility’ med Anne Grete Holmsgaard (SF), MA i menneskerettigheder Ida Ljunggren, en repræsentant fra et stort dansk firma og en CSR-forsker.
Tid: Tirsdag den 8. november kl. 19.00 – 21.30

Fair handel eller fri handel i WTO?
Hvad kan vi bruge WTO til? Skal WTO reglerne tage specielle hensyn til de fattigste lande? Oplæg og debat om de præmisser WTO reglerne opstiller for verdenshandelen. Panel: Martin Ågerup, direktør for CEPOS, Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp og Nils Brøgger Jakobsen, næstformand i Mellemfolkeligt Samvirke.
Tid: Torsdag den 17. november kl. 19.00 – 21.30

WTO-topmødet flytter til København!
Ekstraordinært foregår WTO’s næste topmøde i København. Følg det virkelighedstro forhandlingsspil mellem repræsentanter for EU, USA, Brasilien og de fattigste afrikanske lande. NGO’erne protesterer selvfølgelig udenfor. Til at forhandle har vi blandt andre ’castet’ følgende: Henrik Zobbe, Fødevareøkonomisk Institut (KVL), Kaj Lund Sørensen, underviser på Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø og Steen Folke, seniorforsker ved Center for Udviklingsforskning (DIIS).
Tid: Lørdag den 3. december kl. 11.00 – 15.00

Alle møder finder sted på Mellemfolkeligt Samvirke,
Landgreven 7, 2. sal, 1300 København K.
Læs mere på ms.dk eller ring på 77 31 00 00