dansk english Facebook Twitter

Zimbabwe

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder i Zimbabwe med støtte til nærdemokrati, forsoning og konflikthåndtering og retfærdig handel – fra et historisk lavpunkt og med særlig fokus på kvinder og unge.






Støtte til demokrati og konflikthåndtering

Siden starten af 1990erne har Zimbabwe været på en rutsjetur, der har ført landet fra en førerposition i det sydlige Afrika til at være et af de fattigste lande. Inflationen var i juli 2008 på 231 millioner procent – verdens højeste. Fra 1995 til 2003 steg antallet af fattige husholdninger i Zimbabwe fra 42 til 63 pct. I dag lever 85 pct. af alle i Zimbabwe i fattigdom, og arbejdsløsheden er på over 80 pct. Sundheds- og uddannelsessystemet var engang blandt de bedste i Afrika, men ligger i dag i ruiner.

De interne årsager til Zimbabwes fattigdom er både katastrofale økonomiske og sociale politikker og i mindst ligeså høj grad korruption, politisk vold og undertrykkelse.

"At overvåge og rapportere vold er en måde at skabe fred. Og kvinder har brug for fred mere end nogen andre. De er dobbelt sårbare, fordi de er nemme at ramme. De skal holde familien sammen, sørge for, at børnene får mad. De opgiver deres ret til indflydelse for at få det hele til at køre."

Jestina Mukoko, direktør for Zimbabwe Peace Project, der støttet af MS overvåger politisk motiverede voldshandlinger.

Video med Jestina Mukoko

Hvor andre organisationer bidrager med medicin, veje eller penge, satser MS på uddannelse, udveksling af erfaringer og kapacitetsopbygning. MS arbejder bl.a. med konflikthåndtering og forsoning – et vitalt tema i et land, hvor naboer og familiemedlemmer har slået hinanden halvt fordærvet eller ihjel i et politisk klima præget af frygt og vold. MS arbejder også for at fremme befolkningens tillid til og forståelse af demokrati – noget som de fleste forbinder med vold og frygt.


Sådan arbejder vi

MS arbejder for at udrydde fattigdom i Zimbabwe gennem støtte til opbygning af det lokale demokrati, støtte til konflikthåndtering og fredsskabelse og støtte til arbejdet for retfærdig handel. Det sker med særligt fokus på unge og kvinder – de to mest udsatte grupper i Zimbabwe.


- MS støtter organisationer, der arbejder med fortalervirksomhed for almindelige borgere, så de kan få indflydelse på lokale beslutninger, der påvirker deres liv.
- MS støtter oplysningsprojekter om demokrati og fredelig sameksistens.
- MS støtter en fri presse i Zimbabwe.
- MS støtter organisationer, der tilbyder undervisning i menneskerettigheder.
- MS støtter organisationer, der arbejder med jordrettigheder og salg af varer til en retfærdig pris.

Få mere at vide

I dybden om arbejdet i Zimbabwe
Dokumenter
18. august 2010 Dzingai Kangore og hans familie løber tør for mad inden jul. Sådan er hverdagen for de fleste af Zimbabwes 300.000 bomuldsbønder. Overskuddet fra MS' Fair Fælled Festival går til at støtte organiserring af bønderne.
30. juni 2010 Kampen om Zimbabwes nye forfatning er startet. Selv om folket bliver hørt, er vold, undertrykkelse og mangel på vilje til at lytte årsag til, at de ikke har høje tanker om processen. Til gengæld lærer de metoder til ikke at blive forfulgt.
19. april 2010 Med en fattig og udslidt befolkning som tilskuer fejrede præsident Mugabe og hans lakajer i går Zimbabwes 30 år som selvstændig nation. Ny uro ulmer med udsigt til et nyt valg næste år.
17. marts 2010 Som en ud af 10 kvinder modtog Jestina Mukoko fra Zimbabwe Peace Project årets "International Women of Courage Awards" ved en ceremoni i Washington den 10. marts.
17. februar 2010 Den 11. februar fyldte Zimbabwes samlingsregering mellem det tidligere oppositionsparti MDC og Robert Mugabes Zanu-PF et år. Men selv om samlingsregeringen har betydet øget stabilitet, skal man kigge langt efter lagkage og champagne på dagen.
05. januar 2010 Efter en årrække med et forholdsvist frit råderum strammer flere afrikanske regeringer diskret, men sikkert grebet om pressen. Det skyldes bl.a. pres fra oppositionen og utilfredse befolkninger.
13. november 2009 Zimbabwes kollaps har tvunget mange unge zimbabwiske kvinder illegalt til nabolandet Mozambique, hvor de arbejder som prostituerede, konstant udsat for politiets overgreb.
13. november 2009 Tusinder af zimbabwere lever fortsat i eksil – mange under elendige kår. Det gælder bl.a. mænd, kvinder og børn i en flygtningelejr i Mozambique nær grænsen til Zimbabwe.

Flere artikler fra Zimbabwe

Partnere i Zimbabwe
MS samarbejder med en række organisationer fra Zimbabwe. Oplysningerne på denne side er hentet fra vores centrale partnerdatabase og derfor kun tilgængelige på engelsk.

Partner aktiviteter i Zimbabwe
Her finder du artikler omkring de organisationer i Zimbabwe, som vi samarbejder med.


Blogs fra Zimbabwe

Mikkel Rytter Poulsen, Zimbabwe
http://mirpo.blogspot.com


Martin Buch Larsen og Helle, Zimbabwe
http://www.welcometozimbabwe.blogspot.com


Søe og Reit, Zimbabwe
http://www.madssoe.typepad.com 
 

Video fra Zimbabwe

Se videoklip, hvor Jestina Mukoko fra Zimbabwe Peace Project fortæller om den stigende vold op til anden runde af valget i Zimbabwe og om behovet for dialog. Hun besøgte Danmark som led i projektet ''Kvinder for Indflydelse 2008'' umiddelbart inden forbudde Jestina Mukoko fra Zimbabwe Peace Project
Jestina Mukoko fra Zimbabwe Peace Project fortæller om den stigende vold op til anden runde af valget i Zimbabwe og om behovet for dialog.


ActionAid International Zimbabwe
16 York Avenue
Newlands
Harare
Zimbabwe
Phone: +263 (0) 4 788122/3/5, 776127
Fax: +263 (0) 4 788 124


Press: Bertel Henning Jensen
Communications Advisor
ActionAid Zimbabwe
Skype: bertelhj
Mail: bertelhj@yahoo.dk
Cell: +45 5080 6080
(AAI-mail and Zim-cell coming shortly)


Send til en ven   Print siden