En skæv verden mødes på ulige vilkår
Lige nu får Johannesborg i Sydafrika gæster, så det er til at få øje på. Blandt de 60.000 deltagere i Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling er Mellemfolkeligt Samvirke repræsenteret på mange måder.
25. august 2002"Vi er her for at være med til gøre en skæv verden mere lige", siger Mellemfolkeligt Samvirkes formand Bent Nicolajsen fra verdenstopmødet i Johannesburg og fortsætter: "En af de allervigtigste forhindringer for en bæredygtig fremtid er, at verden er vanvittig skæv. Hvis resten af verden skulle komme op på vores levestandard, er denne ene jordklode ikke nok".
Ressourceforbruget er ét udtryk for skævheden i verden. Et andet er mulighederne for indflydelse.
" Der er brug for, at fattige folk fra fattige lande. også kan høres i Johannesborg. Og det er på dette punkt vi særligt sætter hernede", siger Bent Nicolajsen. "Der skal være forbindelse mellem almindelige mennesker og verdenssituationen. Det er ikke kun os fra den rige del af verden, der i forvejen er foran på point, der skal have muligheden for at blande os. MS samarbejder med vores partnere i Syd, så det, de siger også kan høres!"
Flere af samarbejdspartnerne fra det såkaldte Syd-projekt vil være tilstede i Johannesborg. Sydprojektet er en større indsats som MS, WWF samt Ibis har foretaget i regi af 92-gruppen. Syd-projektet er en slags "brobygger" mellem internationale NGO'ere og Syd-netværk. Der har været mange aktiviteter i gang i de 30 u-lande, hvor 92-gruppen i det sidste års tid har givet støtte til NGO'ernes forberedelse af Johannesborg. Syd-projektets "Support Team" med to danskere og 5 Syd-folk hjælper i Johannesborg med at få kopier af forhandlingstekster, få formuleret forslag til regeringsforhandlerne og lave pressearbejde.
Bent Nicolajsen, der har arbejdet med Agenda 21 på forskellig vis lige siden Rio-konferencen i 1992, repræsenterer MS på den officielle konference i Johannesborg. Han har adgang til konferencecenteret, hvor de officielle forhandlinger foregår, og vil bandt andet følge arbejdet den officielle danske delegation. Her er MS også godt repræsenteret af 92-gruppens Hans Peter Dejgård og John Nordbo.
Med i Johannesborg er også to af MS' informationsmedarbejdere fra Lesotho, Ulla Abildtrup og Peter Rathmann. De kan kontaktes på petulaclark29@hotmail.com
Derudover er Tomislav Tomasevic fra Kroatien og Alaksandar Petrovic fra Serbien en til stede. De er med i det MS-støttede ungdomsnetværk SEEYN på Balkan. De kan også kontaktes under topmødet på henholdsvis totomase@globalnet.hr og bebekmis@yahoo.com
Udviklingsarbejder Tim Connell, der er udsendt for Mellemfolkeligt Samvirke i Zambia og arbejder for Participatory Ecological Land Use Management Association (PELUM), der står bag De Afrikanske Landmænds Karavane, er også en af MS' folk i Johannesborg. Han kan kontaktes på timcon@zamnet.zm
Udover det er MS herhjemme med i en række aktiviteter under topmødet, bl.a. Freedom To Pollute kampagnen. Derudover vil MS løbende dække topmødet på www.ms.dk og sende informationer til andre medier.
For yderligere oplysninger
MS´ formand Bent Nicolajsen kan i Johannesborg kontaktes på bn@ms.dk og +27 722806538
Mellemfolkeligt Samvirke, Borgergade 14, 1300 København K, www.ms.dk



