Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Rio 10 Johannesburg Summit:

Hvad laver MS i Johannesborg?

MS vil til den officielle konference være repræsenteret af formanden Bent Nicolajsen, der har en del års miljøerfaring, blandt andet gennem arbejde i Natur og Ungdom. Han har adgang til konferencecenteret, hvor de officielle forhandlinger foregår, men er ikke i den officielle danske delegation. Her er MS godt repræsenteret af 92-gruppens Hans Peter Dejgård og John Nordbo.

Bent Nicolajsen kan under topmødet kontaktes på bn@MS.dk

Derudover vil flere af vores samarbejdspartnere fra Syd-projektet, være tilstede. Sydprojektet er en større indsats som MS, WWF samt Ibis har foretaget i regi af 92-gruppen. Syd-projektet har gennem de senere måneder satset på at være en slags "brobygger" mellem internationale NGO'ere og Syd-netværk. Der har været mange aktiviteter i gang i de 30 u-lande, hvor 92-gruppen i det sidste års tid har givet støtte til NGO'ernes forberedelse af Johannesborg. For at disse muligheder kan blive brugt bedst muligt, er det vigtigt at koordinatorer fra NGO-netværkene i Afrika, Asien og Latinamerika har et samarbejde under topmødet. Syd-projektets "Support Team" med to danskere og fem Syd-folk skal hjælpe med denne indbyrdes information, få kopier af forhandlingstekster, få formuleret forslag til regeringsforhandlerne og lave pressearbejde.

Med i Johannesborg er også to af MS' informationsmedarbejdere fra Lesotho, Ulla Abildtrup og Peter Rathmann. De kan kontaktes på petulaclark29@hotmail.com

Derudover er Tomislav Tomasevic fra Kroatien og Aleksandar Petrovic fra Serbien en til stede. De er med i det MS-støttede ungdomsnetværk SEEYN på Balkan. De kan også kontaktes under topmødet på henholdsvis totomase@globalnet.hr og bebekmis@yahoo.com

Udviklingsarbejder Tim Connell, der er udsendt for Mellemfolkeligt Samvirke i Zambia og arbejder for Participatory Ecological Land Use Management Association (PELUM), der står bag De Afrikanske Landmænds Karavane, er også en af MS' folk i Johannesborg. Han kan kontaktes på timcon@zamnet.zm