Kan WTO stoppe handelsrøveriet?

Under WTO-topmødet går aktivister fra Mellemfolkeligt Samvirke og Ibis sammen i en aktion mod de uretfærdige handelsvilkår i verden

I morgen lørdag den 13. september kl. 11 handler det om handel på Kultorvet i København. Der vil være sketches, WTO-sange og meget mere, når aktivister fra Mellemfolkeligt Samvirke og Ibis under sloganet "De rige lande gi’r – de rige lande ta’r" sætter de helt urimelige vilkår for handel med landbrugsprodukter på dagsordenen,

"Landbrug er livsgrundlaget for store dele af befolkningen i den fattigste del af verden. Mange u-lande kan producere både bedre og billigere landbrugsvarer, end vi kan. Men toldbarrierer på op til 100% frarøver producenter i u-landene mulighederne for at sælge varer til de rige lande. Og for at gøre ondt værre, sælger de rige lande overskudsproduktion på u-landenes markeder til langt under produktionsprisen," fortæller aktivist Eva Moll Sørensen.

"U-landene skal have bedre adgang til at eksportere til vores markeder. Og så må de rige lande holde op med at udkonkurrere de fattige landes bønder ved at dumpe billige statsstøttede landbrugsvarer på markederne i u-landene," fortsætter hun.

Folkelige organisationer fra hele verden har aftalt at holde fælles aktionsdag lørdag d. 13. september, for at gøre opmærksom på, at WTO-forhandlingerne i Cancún bør bruges til at skabe mere retfærdige handelsvilkår for u-landene.

Se mere på www.ibis.dk eller www.ms.dk

Kontakt:

Aktivist i Ibis, Eva Moll Sørensen, på 35394175, 28114593 evamoll@yahoo.com

Politikmedarbejder i MS, Lars Anderskouv, på 77310082

De rige lande giver hvert år 375 milliarder kroner i u-landsbistand, bl.a. til udvikling af landbruget, som er livsgrundlaget for verdens fattigste.

Samtidig giver de rige lande 2310 milliarder kroner i støtte til deres egen landbrugssektor.

En af konsekvenserne af denne politik er, at hver ko i EU får 15 kroner i tilskud om dagen, mens vi giver 25 øre til hver af verdens fattigste mennesker.

De rige landes statsstøttede landbrugsvarer koster de fattigste lande 150 milliarder kroner om året i tabte eksportindtægter.