Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Pressemeddelelse fra Mellemfolkeligt Samvirke

Nye donorstrategier tvinger DACAAR til at omstrukturere

Nye mere begrænsede muligheder for at få økonomisk støtte resulterer i større omstrukturering af DACAAR, der er et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp, ASF Dansk Folkehjælp og MS.

22. februar 2005

Nye og mere begrænsede muligheder for at få økonomisk støtte resulterer i en større omstrukturering af hjælpeorganisationen DACAAR, der er et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp, ASF Dansk Folkehjælp og Mellemfolkeligt Samvirke.

Første led i den i gangværende proces er en omfattende nedskæring af antallet af fastansatte og introduktion af nye og tidsbegrænsede ansættelser med det formål at skabe mere fleksibilitet i DACAAR, der arbejder med åØåudvikling af vandforsyning, sundhedsoplysning, landbrug og infrastruktur i Afghanistan. I første omgang er 184 afghanske fastansatte sagt op, men de vil blive tilbudt nye kontraktansættelser, så snart muligheden byder sig rent økonomisk.   

Nedskæringen er en konsekvens af, at donorer ikke længere yder økonomisk støtte direkte til udviklingsorganisationer, men er gået over til at yde støtten direkte til den afghanske regering, der nu er ansvarlig for den overordnede økonomi og fordelingen af donormidler. Trods den seneste nedskæring er DACAAR stadig blandt de største udviklingsorganisationer i Afghanistan med omkring 1.000 ansatte.

‘Omstruktureringen af DACAAR vil forhåbentlig ruste os til den nye økonomiske virkelighed og muligheden for at sikre midler til udviklingsarbejde i Afghanistan. Der er dog en risiko for, at det kan gå ud over kvaliteten af udviklingsprojekter, når organisationer fremover kun er økonomisk sikret for kortere perioder. For DACAAR handler udvikling om at engagere sig i afghanske lokalsamfund over længere perioder for at sikre en holdbar udvikling i stedet for blot at skaffe hurtige og håndgribelige resultater. DACAAR’s programmer er baseret på en langvarig tilstedeværelse i yderområderne af Afghanistan - ofte over flere år - og det kan kun lade sig gøre, hvis vi ved at økonomien er sikret. Vi håber inderligt, at DACAAR kan fortsætte sit engagement og arbejde for nødlidende afghanere i landområderne, på trods af den nye økonomiske situation’, siger Gorm Pedersen, der er direktør i DACAAR.

De nye donorstrategier har bragt ikke alene DACAAR, men generelt alle NGO’er i Afghanistan i en vanskelig situation med ustabile budgetter og en skrøbelig økonomi. Problemerne til trods ses den nye situation også som et tegn på general fremgang og udvikling i landet. At det økonomiske ansvar nu overlades til regeringen og den lokale administration, er et naturligt led i den nødvendige udvikling af Afghanistan. Nu må NGO’erne tilpasse sig og forsøge at sikre den fremtidige udvikling i samarbejde med regeringen og nye lokale organisationer og virksomheder.

Yderligere information:

Direktør Gorm Pedersen             

Kabul, Afghanistan                      

Tlf.: (93) (0) 70 288 711              

Email: gorm.pedersen@dacaar.org