Sundhedsoplysning på græsrodsplan

Ønsket om prævention steg med næsten 200 pct. efter, at landsbyer var blevet undervist af lokale sundhedsoplysere. MS-Mozambiques partner Umokazi står i spidsen for sundhedsoplysning på græsrodsplan.

Sundhedsoplyser Rucia Bacar fortæller en landsby i Mozambique om brugen af kondomer, foto: Kirsten Vendelbo

Kvinden på billedet er én ud af 12 barfods-sundhedsoplysere, der er blevet valgt af beboerne i 12 landsbyer til at deltage i oplysning om sundhed. En del af dem er også traditionelle jordmødre. De er alle blevet valgt, fordi folk har tillid til dem, og fordi de kan læse og skrive en lille smule. De får støtte til deres arbejde fra MS-Mozambiques partner Umokazi.

MS-Mozambique koncentrerer sit arbejde i de nordlige provinser Nampula og Cabo Delgado, der er nogle af landets fattigste. Målet er at formindske fattigdom og at øge de fattiges deltagelse i udviklingen.

Selv om antallet af fattige falder, er Mozambique fortsat et af verdens fattigste lande. Den gennemsnitlige levealder er officielt 47 år, men FN vurderer, at den reelt kun er omkring 38 år.

Udvikling af landdistrikterne - sundhedsoplysere

Umokazi arbejder for at udvikle landdistrikterne. En af Umokazis opgaver er at uddanne kvinder til at blive lokale sundhedsoplysere. Kvinderne uddannes i hygiejne, mor/barn forhold, hiv/aids, ernæring og sanitet.

- Min opgave er at oplyse om hiv/aids, hygiejne - bl.a. latrinbygning og vandhygiejne - familieplanlægning, graviditetsundersøgelser, seksuelt overførte sygdomme, malaria, underernæring og sunde kostvaner, fortæller Ruquia Bacar.

- Jeg viser bl.a., hvordan man kan forbedre majsgrøden til fejl- og underernærede børn med olie, bønner eller jordnødder - alt sammen lokale produkter.

Beboere i en landsby hører på lokale sundhedsoplysere, foto: Kirsten Vendelbo

Ønsket om prævention steg markant efter oplysning

Umokazi har fulgt de 12 sundhedsoplyseres arbejde tæt: De har rådgivet dem og foreslået ændringer, og der er blevet skabt en tæt kontakt til de lokale sundhedsmyndigheder.

Og oplysningsarbejdet har faktisk haft stor effekt. F.eks. har sundhedsmyndighederne registreret, at ønsket om prævention på to sundhedscentre steg med næsten 200 pct. Der har været livlige diskussioner om fordelene ved familieplanlægning rundt om i landsbyerne. De hyppige børnefødsler er en af de største trusler mod kvindernes helbred - og også mod småbørnenes helbred. Hele 10 pct. af alle børn dør, inden de fylder fem år, og alt for mange kvinder svækkes eller dør i forbindelse med fødsler.

Kvinderne har taget budskabet til sig

Kvinderne har i høj grad taget budskabet til sig - det er værre med mændene. En deltager i sundhedsoplysernes landsbyforedrag fortæller:

- Jeg prøver at få min mand til at forstå, at det er bedre, hvis der går lidt længere tid mellem mine graviditeter. Børnene bliver ikke så syge, og det gør jeg heller ikke.

Den lavere børnedødelighed og de færre børnefødsler betyder forøget sundhed, og det frigør ressourcer til at udvikle lokalområdet. Samtidig har diskussionerne om familieplanlægning skabt mulighed for at komme til at rådgive om hiv/aids.

Et andet resultat af sundhedsoplysernes arbejde er, at antallet af latriner er steget med mere end 50 pct. i løbet af det seneste år. Folk har for vane bare at sætte sig på jorden eller i strandkanten, og det skaber en alvorlig sundhedsrisiko.