Fællesbrev fra Amman, Jordan, november 2005

Deltagerne i MS' workcamp, der forbereder åbningen af et dialogcenter i Amman, skriver i et fællesbrev om samværet med jordanske unge - og om terrorbomberne den 9. november: "Vi vil altid huske, hvor og hvem vi var sammen med den aften, Jordan blev ramt af terror, om vi så er danskere eller jordanere".

De danske og jordanske deltagere i workcamp'en, der forbereder åbningen af dialogcentret.

Workcampen med Mellemfolkeligt Samvirke til Jordan begynder mandag den 7. november for 10 spændte unge danskere i alderen 18 til 29 år samt en rejseleder. Den danske gruppe består af otte fantastiske piger og to enestående unge mænd, mens der i den jordanske gruppe er en lige fordeling mellem kønnene. Den samlede gruppe repræsenterer alt fra advokater, universitetsstuderende, pædagogstuderende, folk med uddannelse indenfor management, til unge på sabbatår.

Workcampens praktiske opgave er at indrette et dialogcenter i Jordans hovedstad Amman. Sammen skal vi male, købe møbler, lamper, reoler mm. til de lokaler, der skal huse dialogcentret. Gruppen som helhed er enig i, at centret skal kunne rumme flere forskellige aktiviteter. Det skal være et sted, hvor unge mennesker kan mødes over en kop kaffe, gå på internettet og finde information om NGOer både i Danmark og i Jordan.

Gæstfrie jordanere

Som udgangspunkt oplever vi jordanerne som meget gæstfrie, åbne, imødekommende, interesserede og omsorgsfulde mennesker. Vi er blevet inviteret hjem til familierne, de tager med os på markedet, følger os trofast rundt og prutter om prisen for at få det bedste køb til os. Hvis en har brug for at komme hjem på hotellet før hele gruppen, er der altid en, der følger til døren, og de sørger generelt for, at vi er ok. Mangler vi noget, stiller de hellere end gerne en bil og en chauffør til rådighed. På de tidspunkter, hvor der ikke er noget fastlagt program, opstår de gode, spændende og lærerige samtaler. Samtaler, hvor der er livlig gang i fortællingerne om vores hverdag og om, hvordan livet i henholdsvis Jordan og Danmark er. Emnerne er mange, men enkelte emner som familieforhold og religion går igen.

Forskel på dansk og jordansk tid

Forskelligheder mellem os har været flere, især når det kommer til arbejdsmetoder, som for eksempel hvordan danskere og jordanere maler. Vi danskere forbereder os med at sætte malertape på kontakter, idet vi ikke plejer at male dem. Men hvorfor skal man ikke male dem også? Ja, og hvorfor skal man dække gulvet til, når man bagefter kan sidde på alle fire og skrubbe, skrabe og rense gulvet med en spartel, vand og benzin? Og hvorfor ikke male loftet, mens man er i gang?

Samtidig er jordanernes indtryk af os danskere, at vi er lige lovlig optaget af tid og detaljer. Vi går umådeligt højt op i, at dialogcenterets detaljer skal være i orden, samt at nå aftaler et bestemt tidspunkt. Her er vi simpelthen nødt til at vænne os til "Jordan Time", som betyder, at afgang er en halv eller hel time senere end aftalt.

Terrorbomberne styrkede fællesskab

Indtil videre har turen været en oplevelse, som ingen ville have været foruden. Vi ville selvfølgelig helst have undværet terrorbomberne på hotellerne i Amman den 9. november, men samtidig gav det os også en vis fællesskabsfølelse. Flertallet af jordanerne valgte at blive på hotellet sammen med os, frem for at tage hjem til deres familie på trods af, at mange har givet udtryk for, at familien har en meget høj prioritet i deres liv. Terrorbomberne var et stort chok for jordanerne, der normalt regner deres land for det mest sikre i Mellemøsten.

Angrebet var en oplevelse, som for nogle af os gav anledning til blandede følelser. På den ene side var vi kede af det og bange og tog del i sorgen. Og på den anden side var det svært helt at sætte sig i jordanernes sted – deres land var ramt af terror.

Begivenheden onsdag aften den 9. november bragte os sammen på en måde, som en workcamp aldrig ville kunne gøre almindeligvis. Vi vil altid huske, hvor og hvem vi var sammen med den aften, Jordan blev ramt af terror, om vi så er danskere eller jordanere.