Dansk bistandspolitik: regeringens fingeraftryk?
Efter lang tids hemmelighedskræmmeri har regeringen offentliggjort sit bud på den fremtidige danske udviklingspolitik. MS håber, at planen vil blive udgangspunkt for reelle drøftelser mellem folketingets partier for at sikre bred opbakning om dansk u-landsbistand. Bistandspolitikken må ikke blive til en ligegyldig kastebold i forsøget på at score billige politiske point.
24. juni 2003Udspillet lægger op til en omfordeling mellem store og små danske udviklingsorganisationer – og Udenrigsministeren talte ved dagens pressemøde om, at de store NGOer har ’ondt i den folkelige forankring’. En sådan udtalelse er rent vrøvl. Det dokumenterer udenrigsministeriets egen rapport om "de danske NGOers’ folkelige forankring" da også til fulde. Danske udviklingsorganisationer har i omegnen af 300.000 medlemmer og bidragydere – ret beset mere end de politiske partier kan fremvise.
Mellemfolkeligt Samvirke finder det relevant, at Udenrigsministeriet stiller krav til organisationernes medlemstal, men billedet er mere mangfoldigt end som så. Ministeriet noterer da også selv i rapportens forord, at medlemstal kun er en lille flig af foreningernes folkelige forankring i det danske samfund. Og det hører med til billedet, at NGOernes samlede andel af dansk u-landsbistand udgør mindre end 9% af Danidas budget.
Regeringens nye plan er i det hele taget rig på dyre ord og store målsætninger. Samtidig er det tvivlsomt, hvor mange resultater der kan leveres ved brug af mantra som ’omfordeling’ og ’effektivisering’. Samlet flyttes der i udspillet rundt på mindre end 10% af midlerne. Når røgen har lagt sig, vil terrorbekæmpelse og demokratisering i Mellemøsten nok være blevet til en række konkrete indsatser. Men det er en anden slags fingeraftryk, regeringen ender med at sætte på dansk bistandspolitik.
Dansk bistand er blevet voldsomt beskåret gennem de seneste to år – i forhold til tidligere planer mangler der allerede i dag tre mia kr. Med det nye udspil vil denne manko vokse yderligere i de kommende år. Internationalt afsættes der flere midler til udviklingsbistand fra en række vestlige lande – men selv hvis løfterne om vækst også efterleves, vil det kun møjsommeligt bringe den internationale bistand tilbage på niveauet fra 90ernes begyndelse.
En indsats for udvikling og fattigdomsbekæmpelse kræver fortsat, at Danmark går i brechen for øget og bedre udviklingsbistand. Udspillet er i bogstaveligste forstand løfterigt og luftigt. Det vil kræve en omfattende indsats – politisk, økonomisk og operationelt – at omsætte løfterne til bæredygtige resultater.
For yderligere oplysninger
Bent Nicolajsen, formand, 51359993
Lars Udsholt, generalsekretær, 20280844
Mellemfolkeligt Samvirke, Borgergade 14, 1300 København K, www.ms.dk
Til orientering link til notat af journalist Jesper Heldgaard, der sætter regeringens bevillinger til udviklingsbistand i perspektiv:



