Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Valg i Honduras 2005

Kvinder og politik

”Vi skal ikke bare stemme, men også bestemme”, mener Lina María Perez, der var kandidat til viceborgmesterposten i en honduransk landkommune ved valget søndag 27. november

<p>Lina María Perez. Foto: Eva Rasmussen</p>

Lina María Perez. Foto: Eva Rasmussen

Af Eva Rasmussen

29. november 2005

”Kvinder skal ikke bare stemme, men også bestemme.” Det mener Lina María Perez, der var kandidat til posten som viceborgmester for Democratisk Enhed, UD (et lille parti til venstre for midten) i den honduranske landkommune Yamaranguila. Hun blev ikke valgt, men det får hende ikke til at trække sig ud af det politiske liv.

”I Honduras fik kvinder valgret i 1950, og den har vi pligt til at bruge. En valglov, som for første gang blev afprøvet søndag 27. november, giver os mere end retten til at stemme. Den kræver, at 30 pct. af alle kandidater til den lovgivende forsamling, Kongressen, er kvinder. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det blev imidlertid udelukkende respekteret af mit parti UD, og et andet minoritetsparti. Jeg sagde ja til at stille op for UD, fordi det er det eneste parti, der ikke konsekvent har placeret kvinder på inferiøre og traditionelle poster”, fortælle Lina María Perez.

Oplysning

Valgloven giver mere rum for honduranske kvinder, men den er ikke blevet respekteret. Hverken på landsplan eller i Yamaranguila. Feministiske organisationer har klaget til indenrigsministeriet og menneskerettighedsombudsmanden, men det er der ikke kommet noget ud af. Andre har rejst problemet over for det Øverste Valgtribunal, der mener, at der var for kort varsel til at partierne kunne leve op til kravet. Valgtribunalet i Yamaranguila har ikke modtaget én klage, på trods af, at der er meget langt mellem valgsteder, hvor det er muligt at sætte kryds ved en kvinde.

”Oplysning, oplysning, oplysning, indtil både mænd og kvinder bliver mere bevidste. Det er opskriften på at få mere indflydelse”, Lina María Perez slår hånden i et imaginært bord, mens vi snakker sammen uden for et af valgstederne i Yamaranguila.

”Bevidsthed er først skridt, men vi skal også mere konsekvent stille forslag og presse på for at føre dem igennem”, siger hun.

Lina Maria er aktiv i to lokale organisationer, som MS arbejder sammen med. Hun er ansvarlig for kønspolitikken i COPRODEDPIY, Komiten til forsvar for indfødte folks rettigheder i Yamaraguila, der blandt andet har skaffet fattige kvinder en plads i det lokale erhvervsliv, og hvor det er lykkedes for kvinderne at erobre flertallet i bestyrelsen. Og så er hun kasserer i den departamentale kvindeorganisation Las Hormigas, myrerne, der arbejder mod vold mod kvinder og børn.

<p>Carmen Oreano. Foto: Eva Rasmussen</p>

Carmen Oreano. Foto: Eva Rasmussen

Ægteskabet holdt

Også på hjemmefronten har den poltiske bevidstgørelse været instrumentet til at få tingene til at hænge sammen. Lina María er 36, gift med en mand, der som udgangspunkt ikke syntes, kvinder skulle blande sig i poltik, og mor til fire drenge.

”Jeg har arbejdet lidt hårdt for at få min mand til at indse, at vi er nødt til at blande os. Vores ægteskab holder. Først accepterede han, nu støtter han mig. Og vores drenge synes ikke det er flovt eller unaturligt at tage opvasken eller vaske en t-shirt.”

Kvinder gør en forskel

Når båndoptageren er fremme på et valgsted, er der altid publikum på. Carmen Oreano er en af dem. Hun er 29, meget gravid og mor til fem, og så er hun enig med Lina María: ”Kvinder gør en forskel. Vi har andre værdier end mænd, og vi blive nødt til at kæmpe for vores rettigheder.”