Budskabet fra vrede bønder er klar: “NO, NO to WTO”

Danske aktivister bliver udfordret i Hong Kong. Mange fattige bønder i de fattigste lande ser WTO som et spil mellem liv eller død – derfor lyder der er NEJ til WTO fra parken, hvor aktivisterne samles. Fra dansk side mener vi, at WTO kan gøre det meget bedre, men vi siger stadig ja. Det skaber konflikt.

Et par stoppesteder væk fra det officielle WTO møde er Victoria Park samlingspunkt for NGO-aktivister uden adgang til det formelle NGO-forum. Her er et massivt opbud af bønder fra hele verden samt både kvindegrupper, miljøaktivister og fagbevægelse repræsenteret. Trommerne bestemmer rytmen, bannerne vejrer, anti-WTO paroler og slogans bliver råbt i flæng. ”Derail WTO”, ”Down Down WTO”, ”Junk WTO”, ”Sink WTO” står der skrevet på diverse bannere og positionspapirer. De hårde paroler udstråler en tydelig og intens modvilje mod WTO og en fælles mission om at afbryde mødet. ”No deal is better than a bad deal” er ændret til slet og ret ”NO deal” og på kasketter, tørklæder og badges optræder eksempelvis bønder med knyttede næver og ”WTO kills farmers”. Når vi danske aktivister fra MS stadig fastholder, at WTO er stedet hvor vilkårene for verdenshandel kan forandres til det bedre, bliver vi mødt med hånlig modvilje.

I Victoria Park mener mange af aktivisterne fra syd, at WTO mest handler om fri handel, økonomisk vækst og hvordan man kan gøre den samlede kage større – ikke om hvordan kagen skæres ud. Det kan på den baggrund forekomme legitimt, at bønderne hæver deres bannere i protest: ”People not profit”. De fortæller os om en hverdag, hvor globale landbrugsaftaler har forværret situationen for småbønderne og kun store industrilandbrug vinder på en forbedret markedsadgang og øgede eksportmuligheder.

De koreanske bønder mener det alvorligt. Der er ikke antydningen af smil. Foto: Lasse Markus

Aktivisterne i parken har ikke adgang til forhandlingsbordet, men må benytte andre midler for at blive hørt. De marcherer, råber deres paroler og holder møder – enkelte er endda hoppet i havnen udenfor den store konferencebygning. ”Globalize the struggle, globalize the hope”, lyder det. Det er det, det handler om for aktivisterne i Victoria park. Netværksopbygning og forskellige forsøg på at udtrykke folkelig modstand mod WTO. Men ændrer det noget?   

Med vores danske øjne er det sund fornuft at opretholde en organisation som WTO, i modsætning til at lade jungleloven herske - men vi har også råd til fortsat at nære håb om, at WTO faktisk vil imødekomme kravene fra verdens fattige. De bønder, der dræber sig selv med plantegift, fordi de ikke kan brødføde deres familier, har ikke haft råd til at bevare håbet. Deri ligger forskellen mellem en dansk handelsaktivist og en bonde fra Korea og derfor siger de nej til WTO, mens vi stadig siger ja. Vores holdning til WTO bliver udfordret i mødet med disse desperate bønder og deres kamp for bedre levevilkår, som vi også gerne vil gøre til vores, får et nyt perspektiv.

Som velmenende danske aktivister giver det stof til eftertanke, når vi i kampen for at sikre fattiges vilkår i WTO bliver mødt af de samme fattige med reaktioner som denne: ”Are you this kind of Western activists who believe that market access will solve our problems? Free trade in agriculture is damaging our livelihoods and handing it over to big corporations. And you support this?” Faktisk står vores politik i direkte modstrid til den generelle stemning i Victoria Park. Vi har tilsyneladende ikke formået at forklare vores position tydeligt nok for de aktivister, der mener at WTO udelukkende er af det onde og derfor en organisation, der bare skal stoppes. Det føles mærkeligt, at dem vi kæmper for, på flere måder arbejder for noget andet end os. Som f.eks. fastholdelse af landbrugsstøtte og indskrænkelser af verdenshandelen. Vi i Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for bortskaffelse af den handelsforvridende del af landbrugsstøtten og øget adgang til verdensmarkedet, også for udviklingslandene.

Aktivister fra nord og syd arbejder ud fra forskellige tilgange og forskellige grundsyn på verden, dog har vi fattigdomsbekæmpelse som fælles mål. Men en ting kan vi ikke komme uden om; danske aktivister har råd til den dag i morgen at holde op med at bekymre sig om, hvorvidt verdenshandlen er retfærdig eller ej. Finde sig en anden værdig sag at kæmpe for.

Det har bønderne fra Sydkorea ikke.