Husk det globale ansvar!

Mellemfolkeligt Samvirke er kritisk overfor den nye regerings udviklings-, udlændinge- og miljøudspil

29. november 2001

"Jeg er bekymret for, om Danmark kan fastholde sin markante internationale profil på udviklings- og miljøområdet, og om vi har viljen til at se flygtninge og indvandrere i et bredere udviklings- og sikkerhedspolitisk perspektiv. Husk det globale ansvar!" lyder opfordringen til den nye regering fra Mellemfolkeligt Samvirkes formand, Bent Nicolajsen.

Mellemfolkeligt Samvirke byder den nye regering velkommen. Der er elementer i regeringsgrundlaget vedrørende de områder, som MS især beskæftiger sig med, som vi kan tilslutte os. Der er enkelte konkrete forslag på udviklings- og integrationsområdet, som peger i den rigtige retning. Men der er også forslag, som vi må tage afstand fra.

Der er ikke mange lyspunkter i det grundlag, regeringen har fremlagt for integrations- og udlændingepolitikken. Det ligger både i praksis og signalværdi i forlængelse af valgkampens fremmedfrygt, hvor der blev fokuseret på etniske minoriteter som syndebukke. Dog glæder MS sig over, at regeringen anser arbejdsmarkedet som et vigtigt led i integrationen, og at regeringen udviser åbenhed, når det gælder anerkendelsen af udenlandske kvalifikationer.

I forbindelse med regeringens udviklingspolitik anser MS forslaget om en særlig "Menneskerettighedsenhed" i Udenrigsministeriet som positivt. Men vi er usikre på, om det egentlige formål er at etablere en kontrolinstans, som primært skal bruges til at standse bistanden til bestemte lande. Derudover er vi bekymrede for, om den foreslåede gennemgang af udviklings- og miljøbistanden reelt ikke er andet end et besparelseskatalog.

MS hilser Per Stig Møller velkommen som ny udenrigsminister og ser frem til en konstruktiv dialog om udviklingspolitikken. Men vi finder det dybt beklageligt, at posten som udviklingsminister er blevet nedlagt. Vi er overbeviste om, at det vil svække Danmarks internationale rolle, da udviklingslandene i dag er vigtige aktører i de internationale forhandlinger.

For yderligere oplysninger:

Bent Nicolajsen, formand for Mellemfolkeligt Samvirke, mobil 51359993
Mellemfolkeligt Samvirke, Borgergade 14, 1300 København K, www.ms.dk

Se Mellemfolkeligt Samvirkes uddybende kommentarer nedenfor:

Husk det globale ansvar
"Jeg er bekymret for om Danmark kan fastholde sin markante internationale profil på udviklings- og miljøområdet, og om vi har viljen til at se flygtninge og indvandrere i et bredere udviklings- og sikkerhedspolitisk perspektiv. Husk det globale ansvar," lyder opfordringen til den nye regering fra Mellemfolkeligt Samvirkes formand, Bent Nicolajsen. Når det gælder udlændingepolitikken, frygter Bent Nicolajsen at skulle igennem den samme turbulens som i forbindelse med den tidligere regerings forslag til integrationsydelse.

Regeringsoplægget er på mange måder præget af de nye udfordringer, globaliseringen fører med sig, og det er baseret på en god og fornuftig analyse af de globale udfordringer. Det er meget positivt, at regeringen vil prioritere de globale processer og konferencer i det kommende år højt og dermed anerkender, at udviklingen af en mere retfærdig og bæredygtig verden er et fælles ansvar. Danmark skal fortsat tage sit globale medansvar alvorligt, men der er flere elementer i grundlaget, der ikke klart signalerer dette til omverdenen.

Regeringens udspil på udlændingeområdet er i høj grad udtryk for en naiv tro på, at Danmark kan isolere sig fra den globale fattigdom og de begivenheder i omverdenen, der er medvirkende til stigende internationale flygtningestrømme og migration.

Danmark er hidtil med rette blevet betragtet som progressivt og førende på en række områder – ikke mindst miljø- og bistandspolitik – og det bør vi fortsat være, specielt i en tid hvor andre lande lader kortsigtede interesser overskygge de langsigtede mål. Signalværdien af regeringens tiltag er derfor utrolig vigtig, og trods Danmarks beskedne størrelse er der ingen tvivl om, at tilbageskridt vil blive bemærket og benyttet af andre regeringer til at legitimere tilsvarende skridt.

På vejen ind i et år med flere vigtige globale processer og møder – WTO runde, Financing for Development, fødevaretopmøde og topmøde om bæredygtig udvikling – er det vigtigere end nogensinde, at Danmark klart signalerer vilje til at medvirke til en ny global pagt, som for alvor søger at inddrage udviklingslandene i verdenssamfundet. Det er et af de væsentligste midler til at bekæmpe terrorismen, og det er derfor dybt beklageligt, at regeringsgrundlaget ikke klart demonstrerer, at Danmark er rede til at gå foran ved fortsat at sætte et godt eksempel.

1. Udviklingspolitikken

Afsnittet om regeringens udviklingspolitik afviger ikke på noget afgørende punkt fra den linje, som er nedfældet i den nye Danida-strategi Partnerskab 2000. Bistandspolitikken perspektiveres fornuftigt i forhold til fx handelspolitik og investeringer; bæredygtig udvikling gennem fattigdomsorienteret økonomisk vækst fastholdes som den centrale målsætning; behovet for nationale fattigdomsstrategier som platform for donorernes indsats understreges; og de kommende FN-konferencer om finansiering og miljø prioriteres højt.

MS er tilfreds med, at linjen i Partnerskab 2000 fastholdes. Det betragter vi som en anerkendelse af, at den nye strategi bygger på en solid opsamling af erfaringer fra flere årtiers bistandsindsats både i Danmark og internationalt, og at den er udformet gennem en omfattende dialog mellem alle relevante aktører både i Danmark og i samarbejdslandene. På fire punkter er vi imidlertid enten bekymrede, uenige eller usikre:

For det første er der ikke i regeringsgrundlaget en tilstrækkelig klar forpligtelse i forhold til FN og FN’s organisationer. Der peges på behovet for, at reformprocessen i FN fortsættes, og at FN’s rolle i kampen mod terrorisme styrkes. Men det er uklart, om regeringen fortsat vil give FN den finansielle styrke, som er forudsætningen for, at FN kan spille den centrale rolle, som man peger på.
For det andet hilser vi forslaget om en særlig ’Menneskerettighedsenhed’ i Udenrigsministeriet velkommen. Men vi er – til trods for de bløde formuleringer om god regeringsførelse, menneskerettigheder og demokrati – usikre på, om det egentlige formål er at etablere en firkantet kontrolinstans eller ’domstol’, som primært skal bruges til at standse bistanden til bestemte lande. Det er væsentligt, at der udvikles faste kriterier, der kan sikre ensartet og fair vurdering at de enkelte lande.
For det tredje er vi bekymrede for, om den foreslåede gennemgang af udviklings- og miljøbistanden reelt ikke er andet end et besparelseskatalog. Regeringsgrundlaget peger på begivenhederne efter den 11. september som årsag til at foretage en sådan gennemgang, hvilket giver mening. Men konklusionen efter en sådan gennemgang kunne meget vel være, at der netop er brug for alle de penge, den ene procent udløser. Faktisk lægger regeringsgrundlagets sobre gennemgang af problemerne i u-landene mere op til en kvalitativ forbedring af bistandsarbejdet end til en kvantitativ nedskæring.
Derfor virker det ikke troværdigt, at regeringen på forhånd har bundet sig til en besparelse på 1,5 milliarder. Som MS tidligere har påpeget er tidspunktet det dårligst tænkelige. Lige nu er der bevægelse blandt de øvrige EU-lande, og derfor er det ekstra vigtigt, at Danmark fastholder sin høje profil.

Ovenstående skal ses som en kritik af regeringsgrundlaget og er ikke udtryk for en kritik af valget af Per Stig Møller. Vi ønsker ham velkommen som ny udenrigsminister og ser frem til en konstruktiv dialog om ovenstående punkter – samt mere generelt om Danmarks placering og rolle i globaliseringen.

Det skal derfor heller ikke betragtes som en kritik af Per Stig Møller, når vi tillader os at kritisere beslutningen om at nedlægge posten som udviklingsminister. Vi er overbeviste om, at dette vil svække Danmarks internationale rolle. Såvel Storbritannien som Tyskland, som yder procentvist langt mindre i bistand, har valgt at have markante personer som udviklingsministre. Det samme gælder verdens næststørste bistandsdonor, Norge, med en borgerlig regering.

Forklaringen er ganske enkel: Udviklingslandene er i dag vigtige aktører i de internationale forhandlinger, og via bistanden har man mulighed for at påvirke disse landes positioner. Der afholdes i dag et utal af internationale møder, som kræver tætte kontakter til udviklingslandene og deres ledere. Det kræver en ministers fulde opmærksomhed, og det lader sig ganske enkelt ikke gøre sammen med de mange andre krævende opgaver, en udenrigsminister skal løse.

2. Udlændingepolitikken

MS ser desværre ikke mange lyspunkter i det grundlag, regeringen har fremlagt for integrations- og udlændingepolitikken. Det ligger både i praksis og signalværdi i forlængelse af valgkampens fremmedfrygt, med en fokusering på etniske minoriteter som syndebukke.

Det er meget beklageligt. MS har i sit daglige integrationsarbejde oplevet, at det ingenlunde er blevet lettere at være etnisk minoritet i Danmark i de sidste måneder og uger. Det gælder på arbejdsmarkedet, i lokalsamfundene, i pigeklubber og –netværk, i ungearbejdet mv., hvor MS medvirker i dokumentations- og formidlingsarbejdet såvel som i integrationsprocesserne.

Men der er som sagt nogle få lyspunkter, udover selve ideen om at samle de forskellige områder i ét ministerium. Vi vil især pege på:

At regeringen opfatter arbejdsmarkedet som et vigtigt led i integrationen i det danske samfund. MS ser frem til konkretisering af handlingsprogrammet "Indvandrere i arbejde", og vi finder det positivt, at regeringen vil sætte ind på at fjerne de barrierer, der forhindrer flygtninge og indvandrere i at deltage på det danske arbejdsmarked.
At regeringen udviser større åbenhed, når det gælder anerkendelsen af udenlandske kvalifikationer. I dag befinder ca. 11.000 borgere i Danmark sig i et uddannelsesmæssigt "ingenmandsland". Det handler om personer, der har udenlandske uddannelser, og som vi møder som bus-og taxachauffører. Det er på høje tid, at vi får nogle redskaber til at anvende de ressourcer, som disse borgere kan berige Danmark med.

Men disse positive udspil er ikke tilstrækkelige til at opveje den bekymring, som tonen i regeringens oplæg giver anledning til. En mere detaljeret vurdering må naturligvis afvente udformningen af konkrete lovforslag, men der er grund til at pege på følgende:

Regeringens ønske om at begrænse antallet af "de-facto" flygtninge er problematisk, eftersom Danmark stadig vil skulle rette sig efter andre internationale konventioner – fx torturkonventionen.
En bestemmelse om, at der først skal gives permanent opholdstilladelse til udlændinge efter syv års ophold i Danmark, vil vanskeliggøre en i forvejen svær integration for indvandrere og flygtninge. Det kan bidrage til at forstærke opdelingen mellem "os og dem".
Strammere regler for tildeling af statsborgerskab risikerer også at skabe dybere kløfter mellem danskere og de etniske minoriteter. Hvornår taler man et så godt dansk, at man kvalificerer sig til dansk statsborgerskab? Og hvem skal bedømme det?
Forslaget om optjeningsprincip for modtagelsen af kontanthjælp vil især ramme de etniske minoriteter. En markant forringelse af den økonomiske situation for de indvandrere, som ikke straks vil kunne indgå på arbejdsmarkedet, og som kan føre til sociale problemer og skade integrationen.
Endelig kan det undre, at den nye regering – stik imod at dansk og international forskning fremhæver modersmålsundervisningen som central for tosprogede børns udvikling, samt internationale erklæringer om værdien af modersmålsundervisning - vil afskaffe modersmålsundervisningen.

Hvad overskriften omkring stramning af familiesammenføringsreglerne dækker over, er fortsat uklart. Det fremgår således ikke, hvorvidt der lægges op til en generel etnisk sortering i forbindelse med tildeling af tilladelser, sådan som det har været fremført i valgkampen.

Del på Facebook