Valgapati i Nicaragua

Nicaraguanerne vælger præsident og parlamentsmedlemmer i november 2006. De to autonome regioner ved Nicaraguas Atlanterhavskyst tyvstarter med valg af regionale råd i marts. MS-partneren Ipade forventer lav valgdeltagelse.

Mange unge fra Atlanterhavskysten vil gå til stemmeurnerne den femte marts – hvis bare de får orden i deres ID-papirer.  Foto: Erika Brenner.

”Apati og lange afstande til valgstederne er hovedårsagerne til at højest 40% vil komme til at stemme i de autonome regioner”, vurderer Isabel Álvarez, koordinator for Ipade i Bluefields, hovdstaden i den sydlige autonome region.

Ipade overvågede for nylig verificeringen af de stemmeberettigede i de autonome regioner og bare 13% blev bekræftet. Verificeringen handler om at kontrollere, at folk findes på valglisterne, at de har deres ID-papirer i orden og dermed kan stemme. En fjerdedel af de stemmeberettigede mødte op, men af dem blev kun ca. halvdelen godkendt. Resten havde enten ikke papirerne i orden – eller også var de ikke opført på listerne. De, der ikke mødte op, udeblev fordi de manglede interesse, fordi afstandene er lange og transporten dyr – eller fordi de ikke havde kendskab til verificeringen:
”Det Øverste Valgråd (CSE) informerede ikke godt nok og tidligt nok om proceduren. Desuden gik de politiske partier fra dør til dør og tjekkede, at folk var på listerne og dét troede mange var tilstrækkeligt”,  vurderer Álvarez.

Hun observerede, at de unge og kvinderne var de mest interesserede i at finde ud af, om de optrådte på listerne. På den ene side benyttede de lejligheden til at få orden i deres papirer; mindst 10 000 i de autonome regioner menes ikke at have ID-papirer . På den anden side er der kommet nye kandidater til, og det giver folk håb, skønner  Álvarez.

Hun mener, at man groft kan dele vælgerne op i to grupper: de ”traditionelle” som stemmer på dem, de altid har stemt på, og de unge og de uddannede, som vil se en ændring. De sætter deres lid til nye, friske kandidater, mener Álvarez.

Men mange er apatiske, de har mistet håbet: ”Folk har for mange gange set politikerne komme med løfter for bagefter at svigte”, siger Álvarez. Dette gælder for de regionale politikere fra Atlanterhavskysten, de nationale politikere fra Stillehavskysten og de lokale ledere. Álvarez henviser til en undersøgelse, som Ipade lavede tidligere på året. Ifølge den mente en stor majoritet, at de hverken var repræsenteret af regeringen, byrådene eller de regionale råd. Ikke desto mindre mente 80%, at der var håb om højere beskæftigelse og bedre økonomi.

Derfor håber Álvarez , at flere end 40% – den typiske stemmeprocent i de autonome regioner  - finder vejen til  valgbordene i marts. Her vil Ipade og andre civilsamfundsorganisationer være på plads for at overvåge, at alt foregår som det skal.

Men hun er ikke sikker på, at der bliver en total dækning af valgstederne. Tidligere år er folk i nogle landsbyer blevet truet til at stemme på et bestemt parti – og så kan det være for farligt at sende valgobservatører ud, beklager Álvarez.

Valgene i de autonome regioner har mange odds mod sig.