Skuffende WTO-møde for de fattigste u-lande

De mindst udviklede lande løb ind i endnu en skuffelse under det netop afholdt højniveau-møde i WTO.

De mindst udviklede lande (de såkaldte LDC'ere) løb ind i endnu en skuffelse under det netop afholdt højniveau-møde i Verdenshandelsorganistionen, WTO. Mødet skulle forbedre de fattigste landes markedsadgang, vedtage et integreret program for handels-relateret teknisk bistand, og igangsætte rundbordssamtaler med de enkelte LDC'ere for at sikre en koordineret indsats. Men der kom meget få konkrete resultater ud af mødet.'

Mødet fastholdt visionen om at give LDC'erne, der står for mindre end 0,5% af den samlede verdenshandel, helt fri adgang til andre landes markeder. Men der var meget få konkrete resultater.

EU-landenes tilbud bestod i at tilbyde de ni LDC-lande, som ikke er dækket af Lomé-konventionen, samme markedsadgang som der tilbydes landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Dette tilbud har dog meget lidt konkret indhold, da disse LDC-lande allerede i dag tilbydes en markedsadgang på det europæiske marked, der er meget tæt på forholdene under Lomé-aftalen. For de 39 LDC-lande, der er med i Lomé-aftalen, var der ingen nye initiativer.

Modstanderne i EU mod øget markedsadgang var de sydeuropæiske lande med Italien og Spanien i spidsen. Mødet viste endnu engang, hvordan den europæiske landbrugspolitik er en spændetrøje for Europas ansvarlighed overfor verdens fattigste lande.

Det var positivt, at en række ulande som Marokko, Sydkorea, Singapore, Mauritius, Indien, Sydafrika, Thailand, Malaysia, Egypten og Tyrkiet viste ansvarlighed overfor de fattigste ulande og annoncerede, at de vil give LDC'erne særligt gunstige betingelser på deres markeder.

Når det gjaldt den tekniske bistand var der ingen markante initiativer, selv om forsøget på at koordinere indsatsen mellem WTO, Verdensbanken, UNCTAD, ITC, IMF og UNDP er velkomment. Den igangsatte proces mod integrerede og bedre koordinerede programmer er ligeledes positiv.

Mødet illustrerede endnu engang det demokratiske underskud i WTO. De kritiske afsnit i rapporten fra mødet blev fastlagt i forhandlinger mellem primært EU og USA uden at inddrage de mindre lande - end ikke LDC'ere blev inddraget i tilstrækkelig grad, selv om de var genstand for hele mødet.

Mødet repræsenterede et lille gennembrud for deltagelsen af folkelige organisationer i WTO. Det lykkedes for første gang folkelige organisationer at give korte indlæg under rundbordssamtalerne. Der var dog et stort spring til forholdene for private virksomheder, som var inviteret til direkte at tale i paneldebatterne. Mødet giver ikke desto mindre et solidt grundlag for at presse for yderligere åbninger i det lukkede WTO system.

Danmark ydede på mødet en aktiv og konstruktiv indsats - både når det gjaldt markedsadgangen til det europæiske marked og løfterne om teknisk bistand.

Mødet var samlet set en skuffelse og kan meget nemt blive endnu et eksempel på planer og løfter uden konkret handling. FN's handlingsplan for LDC'rne i 1990'erne, vedtaget i 1990, indeholder en række af de samme anbefalinger og desuden løfter om øget bistand. Disse anbefalinger er langt fra gennemført, og bistanden til LDC'erne er siden faldet (i real værdi). Bistanden til LDC'erne udgjorde i 1995 kun 0,06% af de rige landes BNP (mod 0,09% i 1992), og mod en vedtaget målsætning på 0,20%.

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Christian Friis Bach, formand for Mellemfolkeligt Samvirke,
tlf. 35 32 44 01

Christian Friis Bach deltog på mødet i den danske delegation som repræsentant for danske miljø- og udviklingsorganisationer i 92-gruppen og Nord/Syd Koalitionen.