Pressemeddelelse fra Mellemfolkeligt Samvirke
Danske u-landsorganisationer samler ind til genopbygning af Mellemamerika
Fire danske u-landsorganisationer er nu gået sammen om at samle penge ind til genopbygningen af Mellemamerika efter orkanen Mitch. De fire organisationer er Ulandsorganisationen Ibis, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp og SiD. Mellemamerika Komiteen er også interesseret i at deltage og det samme gælder International Børnesolidaritet.
10. november 1998Organisationerne understreger, at de indsamlede midler skal bidrage til at genstarte den udviklingsproces, der med orkanen er sat år tilbage i tid. Genopbygningen vil ske i tæt samarbejde med de lokale organisationer i Mellemamerika, som de danske u-landsorganisationer i forvejen samarbejder med. Indsamlingen vil bl.a. gå til at genopføre skoler og brønde, arbejderboliger og indsatser mod jorderosion og støtte til småbønder.
Indsamlingen er landsdækkende, og organisationerne forventer at kunne involvere mange lokale indsamlere.
Bidrag kan ske på:
Giro: 804-3353
Tlf: 90 23 95 00 – et opkald koster 50 kr. Beløbet trækkes til indsamlingen via telefonregningen.
Flere oplysninger ved henvendelse til:
Ulandsorganisationen Ibis – Anders Tybjerg / Vagn Berthelsen. Telefon 3535 8788 / 4036 0173.
Mellemfolkeligt Samvirke – Mette Kjær. Telefon 7731 0000.
Folkekirkens Nødhjælp – Thomas Ravn-Pedersen. Telefon 3315 2800.
SiD – Søren Hougård. Telefon 2160 2068.



