MS: Udnævn en dansk globaliseringsminister!

Uddrag af MS' formand Bent Nicolajsens beretning til foreningens årlige repræsentantskabsmøde, der afvikles den 24.-25. april på Borups Højskole.

Står det til MS, er statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke færdig med at omorganisere regeringen oven på gårsdagens udskiftning af forsvarsministeren. Det fremgik med stor tydelighed af formand Bent Nicolajsens beretning til foreningens årlige repræsentantskabsmøde, der afvikles den 24.-25. april på Borups Højskole.

- Jeg tror, det vil være afgørende, at Danmark igen får en bistandsminister eller endnu bedre en minister for global udvikling, som vil kunne forfægte de fattige landes dagsorden i regeringen og de mange internationale fora, hvor Danmark er med. Ligesom miljøet dels har sit eget ministerium og dels er et tværgående hensyn, er det helt afgørende, at global udvikling får tilsvarende opmærksomhed.

- Vi er en lille kreds af borgere, som sammen med en endnu mindre gruppe af ildsjæle på Christiansborg forsøger at holde liv i en folkelig og politisk debat om den danske udviklingsbistand. Men det kan ikke i længden svare sig at bruge meget krudt på under 1 % af BNP, hvis de resterende 99 % trækker den forkerte vej, sagde Bent Nicolajsen.

I sin beretning henviste MS’ formand til blandt andet EU’s handels- og landbrugspolitik og sammenbruddet i handelsforhandlingerne i WTO i 2003. Men Bent Nicolajsen illustrerede også, at miljøhensyn og forsigtighedsprincip i Nord nogle gange kan kollidere med at forfægte de fattige landes interesser.

- Med henvisning til forsigtighedsprincippet og risikoen for et årligt tab af 0,7 menneskeliv ud af en EU-befolkning på 500 millioner, holdes afrikanske jordnødder ude fra det europæiske marked, og Afrika mister eksportindtægter på knap seks milliarder kroner. Svarende til mere end halvdelen af den danske udviklingsbistand.

- Så længe miljøhensyn i vores del af verden får lov at stå alene, kan de godt komme til at stå i vejen for udviklingshensyn i andre dele af verden. Forsigtighedsprincippet må derfor suppleres med et udviklingsprincip. Vi en vant til at tænke: Er denne lovgivning og dette initiativ til skade eller gavn for miljøet? Tilsvarende vil det være på sin plads at spørge: Er det her til gavn eller skade for fattige folk i fattige lande, påpegede Bent Nicolajsen.

Yderligere oplysninger: Bent Nicolajsen, telefon 51 35 99 93