Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Pressemeddelelse fra Mellemfolkeligt Samvirke

Bredt netværk mod vold (MS m.fl.)

Nu 34 organisationer med i netværket

09. oktober 2001

En bred kreds af folkelige organisationer slutter sig nu sammen for at forhindre vold, når Danmark har EUs formandsskab i anden halvdel af 2002. Ialt 34 organisationer, der repræsenterer et bredt udsnit af NGO’er, er blevet enige om at samles om følgende fælles erklæring, der er betingelsen for at være med i netværket:

"Vi, en bred kreds af NGO’er, folkelige bevægelser og grupper i Danmark, tager afstand fra og vil aktivt arbejde mod vold som politisk udtryksform. Vi vil arbejde for, at aktiviteterne op til, under og efter EU formandsskabet i Danmark efteråret 2002 bliver et halvår med mangfoldige og markante folkelige manifestationer, der foregår fredeligt og uden vold fra hverken demonstranternes eller myndighedernes side".

Netværket har ikke deltagelse af politiske partier med sæde i Folketing eller Københavns borgerrepræsentation og vil arbejde med følgende aktiviteter i forbindelse med Danmarks EU-formandskab i anden halvdel af 2002:

 Oprettelse af en fælles informationsservice, der skal omfatte 1. Oprettelse og vedligeholdelse af en fælles hjemmeside, 2. Udgivelse af programmer under formandsskabet og 3. et fælles informationskontor under topmødet i december. 
 Oprettelse af et alternativt NGO-forum i december 2002, hvor de enkelte organisationer selv er ansvarlige for deres egne aktiviteters finansiering, gæster, indhold og politiske budskaber, men hvor man forsøger at samle en stor del af aktiviteterne geografisk og koordinere dem tidsmæssigt, så der er mulighed for gensidig inspiration og udveksling, og så det bliver mere attraktivt for almindelige danskere at besøge et sådan NGO-forum. 
 Koordinering af én eller flere demonstrationer, herunder arbejde for at de foregår fredeligt og uden vold. 


Følgende organisationer har foreløbig tilsluttet sig:

Mellemfolkeligt Samvirke
Ibis
FN-Forbundet
Økologisk Råd
Internationale Socialister
Stop Unionen – København 2002
Internationale Socialisters Ungdom
Murersvendenes Fagforening København
Underdanmark
Socialistisk Folkepartis Ungdom
Socialistisk Ungdomsfront
Sydafrika Kontakt
Red Barnet
Care Danmark
Verdensnaturfonden
Øko-net
Danmarks Naturfredningsforening
Natur og Ungdom
Center for Konfliktløsning
Greenpeace
Ulandsforeningen Svalerne
ATTAC
Junibevægelsen
Organisationen for Vedvarende Energi
Folkebevægelsen mod EU
NOAH
DKP/ML
Socialpolitisk Forening
SiD
AIF - Arbejderbevægelsens Internationale Forum
Nyt Europa
Sex og samfund
Ældre vogter fred
Initiativet for et andet Europa

Yderligere informationer:

Informationsachef Jacob Andersen, MS, tlf. 7731 0080 eller 2461 6225, jaan@ms.dk  eller
Politikmedarbejder Lars Anderskouv, MS, tlf. 7731 0082, larsand@ms.dk

Læs også MS' indbydelse til dialog (7.8)