Massearrestationer i Nepal forud for demonstration
Nepals konge er presset. De royalistiske myndigheder i Nepal arresterede torsdag d. 19. januar mere end 66 politikere og menneskerettighedsaktivister. Arrestationerne kommer dagen før en stordemonstration i hovedstaden Katmandu
Af Line Wolf Nielsen19. januar 2006
|
|
Fra en demonstration i november 2005, hvor en sanmmenslutning af 2600 NGOer i Nepal gik på gaden i protest mod regeringens nye NGO-retningslinjer. Foto: Dip Magar
|
Torsdag morgen den 19. januar kunne borgerne i Nepals hovedstad Katmandu stå op til et afbrudt mobiltelefonnet og nyheden om massearrestationer af menneskerettighedsforkæmpere, journalister og politisk aktive. I alt 66 navngivne personer er blevet arresteret i løbet af natten og i de tidlige morgentimer, men der er meldinger om, at op mod 200 mennesker er blevet tilbageholdt. Arrestationerne kommer forud for en stor demonstration fredag, der skulle åbne hovedstadens og myndighedernes øjne for den voksende folkelige opbakning til de politiske partiers alliance og arbejdet for at få indført demokrati. En opbakning, der var meget synlig i provinsbyen Janakpur, hvor 150.000 mennesker mødte op til et politisk stormøde den 12. januar.
Ifølge Mellemfolkeligt Samvirkes partner menneskerettighedsorganisationen HURON er Krishna Pahadi, der er tidligere formand for Amnesty i Nepal og som besøgte Danmark sidste år, blandt de arresterede. Også Dr. Devendra Raj Panday, der er talsmand for en stor civilsamfundsbevægelse for fred og demokrati – og blandt arrangørerne af demonstrationen – er blevet arresteret.
Situationen i Nepal er spidset til de seneste uger; efter at fire måneders fred brat sluttede, da udløbsdatoen for maoisternes våbenhvile oprandt den 2. januar 2006. Prachanda, maoistbevægelsens leder, forklarede dengang, at bevægelsen ikke længere ville ignorere hærens angreb og derfor ønskede at genoptage den væbnede kamp. Siden er lokale og regionale regeringskontorer systematisk blevet bombet og ødelagt. I Katmandu, hvor der ellers normalt ikke er mange synlige maoistaktiviteter, har der også været bombesprængninger og direkte angreb på flere politistationer. I weekenden mistede 12 politifolk livet, da maoisterne angreb tre forskellige check-points i udkanten af Katmandu-dalen.
Som en konsekvens af at Nepals ti år lange konflikt nu også kan mærkes i hovedstaden, udstedte det nepalesiske indenrigsministerium mandag et natligt udgangsforbud og forbød samtidig alle stormøder og demonstrationer inden for den ringvej, der omkranser byens centrum.
Ingen dialog med kongen
Forbudet mod demonstrationer i hovedstaden kom ikke som en overraskelse og skal ses i lyset af den annoncerede demonstration fredag. Forbudet og arrestationerne til trods ser det dog fortsat ud til, at de politiske partier vælger at gennemføre mødet. Den danske ambassade i Kathmandu vurderer, at ”der er en betydelig risiko for, at det kan komme til voldelige konfrontationer mellem ordensmagten og demonstranter,” som det hedder i den seneste rejsevejledning.
Samtidig med at kongen har indført natligt udgangsforbud og forbud mod at demonstrere, har han dog også sendt partierne en invitation til dialog. En invitation partierne ikke har lyst til at åbne og svare positivt på.
”Der er ingen pointe i at tale med denne grundlovsstridige, ikke-repræsentative regering,” lyder meldingen fra partiernes forskellige talsmænd.
Madhav Kumar Nepal, der er formand for Nepals næststørste parti UML, udtalte torsdag morgen til lokale medier, at “regeringen er blevet skør og er med de seneste handlinger godt i gang med at grave sin egen grav.”
En særlig paragraf i den nepalesiske lovgivning tillader myndighederne at tilbageholde folk i op til 90 dage i særlige tilfælde. Torsdag eftermiddag havde i hvert fald en af toplederne fra Nepali Congres, Narahari Acharya fået at vide, at han ville blive tilbageholdt i 90 dage.
Partierne og maoisternes samarbejde
Nepals syv største partier indledte i november et samarbejde med den maoistiske oprørsbevægelse. Både partier og maoister ønsker at afskaffe monarkiet og genetablere fuldt demokrati og har også forpligtiget sig til at danne en fælles midlertidig regering, der skal afvikle monarkiet og gennemføre valg til en ny grundlovsforsamling.
Alliancen har presset den nepalesiske konge, der siden februar sidste år selv har regeret sit land. Kongen har forsøgt at svare igen ved at udskrive valg til bykommunerne - et valg, der skal finde sted den 8. februar. De syv største politiske partier boykotter valget ved ikke at opstille nogle kandidater og opfordrer folk til ikke at stemme. Maoisterne har valgt at fokusere på at de-stabilisere kongen og hans regime – også med vold. Forskellige menneskerettighedsorganisationer, herunder FNs menneskerettighedsmonitorerings kontor OHCHR, har kraftigt opfordret maoisterne til ikke at angribe kandidater og valgsteder.
Hvorvidt alliancen mellem maoister og partier kan bringe en ende på Nepals konflikt er uvis. Politiske iagttagere fra forskellige ambassader og internationale organisationer i Kathmandu er generelt ikke særligt optimistiske. I stedet håber man, at de positive forandringer vil vokse frem fra civilsamfundsorganisationerne, der under den fire måneder lange våbenhvile har kunne arbejde mere frit for fred, demokrati og menneskerettigheder.
Fortsat plads til udviklingsarbejde
Civilsamfundsorganisationerne nyder generelt en større troværdighed end de korruptionsplagede partier gør – og civilsamfundets krav om demokrati og respekt for menneskerettigheder har derfor haft mere autoritet og folkelig opbakning. Det faktum, at partierne nu er i stand til at tiltrække 150.000 mennesker til deres stormøder, er dog et tegn på, at folk bakker op om partiernes alliance og er desillusionerede over kongens udemokratiske ledelse.
Maoisterne er opsatte på at bevare den goodwill, man vandt ved at tage initiativ til våbenhvilen tilbage i september sidste år. Optrapningen af den væbnede konflikt til trods, er det derfor fortsat muligt for Nepals mange NGOer at arbejde med langsigtet udvikling. Tidligere tiders krav om registrering af NGOer og pengebidrag til maoistbevægelsen er forstummet.
Selv om arbejdet med at bekæmpe Nepals fattigdom og ulighed fortsat er muligt, har Mellemfolkeligt Samvirke i Nepal dog alligevel besluttet, at de danske udviklingsarbejdere som bor og arbejder i de mest udsatte områder udenfor hovedstaden, trækkes ind fra deres udstationeringer. Udviklingsarbejderne skal blive i Katmandu frem til det kommende valg er overstået og indtil situationen er mindre spændt og uforudsigelig. Også andre internationale organisationer med personale uden for Katmandu-dalen trækker folk ind fra de mest udsatte områder.
Line Wolf Nielsen er udsendt journalist og udviklingsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Nepal



