Artikel fra MS-revy 6/89

Seminar om kvinder og bæredygtig udvikling

Den vestlige udviklingsmodel er som trampende elefanter, mente den indiske økonom Kamla Bhasin på et seminar for nylig om kvinder og bæredygtig udvikling.

Af Dina Vanell og Gitte Berg

28. november 1989

Verdens miljøproblem er et direkte resultat af den profit- og magt­orienterede udviklingsmodel. Sådan sagde den indiske økonom og koordinator for FAO, Kamla Bhasin, på et seminar den 27.-29. oktober arrangeret af u-landsgruppen i Dansk Kvindesamfund.

Seminarets tema var kvinder, miljø og bæredygtig udvikling. Det blev Kamla Bashin og det tidligere norske Stortingsmedlem Berit Ås, der blev seminarets trækplastre og inspiratorer. De to kvinder blev et bæredygtigt eksempel på Kamla Bashins ord om, at hjerne uden følelse aldrig vil bevæge os overhovedet. Vi kan alle være meget kloge, men bliver klogskab ikke forbundet med følel­se, bevæger vi os ikke. Hvis vi ikke græder, vil intet blive forandret.

Og Kamla Bashin, som selv skriver sange for ikke helt at blive tappet for kræfter af analyser og ord, gav sig til at synge en af sine in­diske sange.

Trampende elefanter

Kamla Bashin kasserer hele den vestlige udviklingsmodel, som vi bruger, og som u-landenes regeringer oftest repræsenterer. Den er som en elefant, der tramper fremad forblindet af et eneste mål. Bag sig efterlader den afrevne grene og nedtrampet græs og sine kæmpe elefantkager, som vi så giver os til at undersøge og analy­sere - mens elefanten tramper videre. Vi skal stoppe elefanten og dens videre march fremad!

Kamla Bashin slås for en udviklingsmodel, hvor nøgleordet er sam­menhæng, helhed. Ikke noget med at splitte op i sektorer og specialer. Ikke noget med at kontrollere og tæmme naturen til at yde, hvad mennesker har brug for. Men en ide om balance, sam­menhæng mellem naturen og mennesket, hvor processen i udvik­lingen er afgø­rende for resultatet og en del af det.

Det skal være slut med almisser til udviklingslandene og hele den bistand, der binder dem i gæld, så der i dag går flere penge fra u-landene til i-landene end omvendt.

- I stedet for at sende os penge, sagde hun, skal I bruge jeres res­sourcer i jeres eget land og få standset den politik, der udtøm­mer u-landene for deres ressourcer og eksporterer jeres miljøpro­blemer til os. Det er livet, der er helligt og ikke udviklingen, økono­mien og markedsmekanismerne. Der er tale om en hel anden værdi af liv og en ny definition af udvikling og fremskridt.

Hård kritik af Brundtland-rapporten

Berit Ås gav Brundtland-rapporten en hård kritik. Den er et konven­tionelt politisk dokument, sagde hun,  skrevet i en ramme for top­politikere og bygget op efter et "cafeteria-princip" med noget for enhver smag - i frygt for at kritisere eller støde myndigheder og er­hvervsliv.

Men trods kritikken er rapporten nødvendig. Når luftfor­ureningen for 80 pct. vedkommende er forårsaget af in­dustrialise­ringen, er det os, der er de ansvarlige. Derfor skal vi holde op med at tage ud og lappe på den tredje verdens proble­mer, men begyn­de med at gøre arbejdet hos os selv. I dén sam­menhæng er rap­porten væsentlig.

Noget af det mest overraskende i rapporten er manglen på sam­menhæng mellem grundholdning og løsningsforslag. Og værre: der mangler en analyse af de faktorer, som har givet os den udvik­ling, kommissionen advarer imod. Skal bære­dygtig udvikling kunne opnås, er et afgørende spørgsmål: Hvilke økonomiske og sociale strukturer har skabt den situation, som verden står i i dag? Hvem er de vigtigste bærere af de nuværende skævheder? Hvilke mod­kræfter findes der, og hvad er deres  handlingspotentiale? Disse spørgsmål tager rappor­ten ikke op, sagde hun.

Samtlige indledere fastholdt, at årsagen til vore økologiske pro­blemer og fælles katastrofale situation er, at helhedssynet på livet er tabt. Det, som Lone Dybkjær kaldte "den kvindelige måde at leve og forstå livet på", er nu erstattet af specialer og sektorer, der opdeler livet.

Vi må ikke tro, vi kommer ud af problemet ved at give u-lands­hjælp eller tage ud for at forandre den fattige verden. Det er hos os selv, forandringen skal ske. Førstehjælpen består i en total foran­dring i tankemåde og livsstil. Det er den "nødhjælp", vi kræver, sagde Kamla Bashin:

- Skån os for jeres velgørenhed og lapperier. Det er kun de penge, vi kan bruge til sammen at bekæmpe vores fælles miljøproblem, vi vil have del i.

En bæredygtig udvikling er harmoni med naturen. Den værner om mangfoldigheden, bygger på ligestilling og ligeværdigt samarbejde og tilfredsstiller alle menneskers basale behov. En bæredygtig udvikling er utænkelig, uden at kvinder spiller en afgørende rolle i udformningen af den.

Dina Vanell er forkvinde for MS' kvindepolitiske udvalg
Gitte Berg er ansat som kvindekonsulent i MS