Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Pressemeddelelse fra Mellemfolkeligt Samvirke

Norsk kronprins åbner dansk internetspil

Under stor mediebevågenhed åbnede den norske Kronprins Haakon kl. 11 i dag internetspillet Global Island på Roa videregående skole i Norge. Global Island er udviklet af Mellemfolkeligt Samvirke for FN´s udviklingsprogram (UNDP) til unge i Norge, Sverige og Danmark.

14. maj 2004

Kronprins Haakon ønsker som goodwill ambassadør for FN’s udviklingsprogram at sætte fokus på 2015-målene, som blev vedtaget af verdens topledere i september 2000. De otte mål skal sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling og skabe øget velstand for befolkningerne i de underudviklede lande inden år 2015.

Kronprins Haakon valgte at fokusere på 2 af målene, nemlig at sikre grundlæggende uddannelse til alle og standse udbredelsen af HIV/AIDS.

Kronprinsen så, at eleverne fra Roa gik i cyberspace sammen med 700 andre unge fra Norge Sverige og Danmark. I løbet af to ugers spil skal elevene være medlemmer i øens parlament, forberede taler og stemme på forslag til, hvordan 2015-målene kan nås, og fattigdommen på øen halveres.

”Det er ikke kun i Danmark, at den kongelige familie er godt stof. Alene i dag var der foromtale af kronprins Haakons besøg på Global Island i mindst 43 norske dagblade”, siger redaktør Per Hoff, der er ansvarsvarlig for internetspillet i Mellemfolkeligt Samvirke.

Se mere på www.globalisland.nu

For yderligere oplysninger

Veslemøy Salvesen, UNDP Norge, 0047 22 12 27 27, mobil, 0047 99 56 85 84

Per Hoff, ansvarlig redaktør for Global Island i Mellemfolkeligt Samvirke, 77310047

Niels Elbæk, chef for Oplysningsafdelingen 77310044

Mellemfolkeligt Samvirke, Borgergade 14, 1300 København K, www.ms.dk

De globale 2015-mål findes på www.2015.dk