Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

Præsidenten skal tages på ordet

Manuel Zelaya, nytiltrådt præsident i Honduras, lovede folkelig deltagelse i sin kampagne. Det minder vælgerne ham om

Manul Zelaya kom ikke godt fra start.
Manul Zelaya kom ikke godt fra start.
Af Eva Rasmussen

27. januar 2006

27. januar indtog den liberale Manuel Zelaya præsidentposten i det mellemamerikanske land Honduras. Han blev med et knebent flertal valgt på løfter om bred folkelig deltagelse i det politiske liv – ”borgermagt” kaldte han det i valgkampens hede - åbenhed i forvaltningen, gratis skolegang, billigere benzin og nul skattestigninger. ”Og det skal han holdes fast på”, mener Carlos Ruíz, Mellemfolkeligt Samvirkes programmedarbejder i Honduras. 

”Med alle sine løfter forærede Manuel Zelaya de folkelige organisationer et godt våben i kampen for at få noget at skulle have sagt”, slår Carlos Ruíz fast. ”Det har han allerede fået en forsmag på. Præsidentskiftet faldt sammen med det nye skoleårs start, og da der som sædvanligt blev opkrævet et indmeldingsgebyr, rejste der sig en solid forældreprotest.”  

”Jeg tror, at løftet om at indføre ”borgermagt” får lærere, bønder, læger, etniske grupper og mange andre til at holde et vågent øje med den politiske udvikling, og det skal Mellemfolkeligt Samvirke støtte dem i”, mener Carlos Ruíz. ”På nationalt og internationalt plan har vi adgang til information, som ikke altid når ud til landsbyerne. Vi skal bakke samarbejdsorganisationerne op i deres bestræbelser på at formidle og bruge den.” 

Forberedelse

I landkommunen Yamaranguila, hvor MS arbejder sammen med Komiteen for Udvikling og Indfødte Folks Rettigheder, COPRODEDPIY, forberedte man sig før valget på at holde grundigt øje med udviklingen. Komiteen indkaldte til tre stormøder, et om DR-CAFTA, frihandelsaftalen mellem Den Dominikanske Republik, USA og Mellemamerika, et om landets fattigdomsstrategi, der fastlægger, hvor gældseftergivelsen skal investeres, og endelig et, hvor kandidater til præsidentposten, Kongressen og borgmesterposten præsenterede deres visioner for fremtiden og endte med at skrive under på en udviklingspagt med lokalbefolkningen. ”Folk fra Yamaranguila stillede gode sprøgsmål. Det var tydeligt, at de vidste mere om DR-CAFTA og fattigdomsstrategien end politikerne”, fortæller Carlos Ruíz.

<p>&nbsp;Carlos Ru&iacute;z: &rdquo;Folk vil ikke finde sig i, hvis alt bare er ved det gamle.&rdquo;</p>

 Carlos Ruíz: ”Folk vil ikke finde sig i, hvis alt bare er ved det gamle.”

Den afgående regering har vist en vis åbenhed omkring fattigdomsstrategien. Dens hjemmeside fortæller, hvor meget der er afsat til hver kommune. Problemet er bare, at mange landkommuner ikke har adgang til nettet samt, at dem der har det, som f.eks Yamaranguila ikke vidste noget om hjemmesiden. ”Det er der imidlertid rådet bod på”, fortæller Carlos Ruíz. ”COPRODEDPIY har holdt kurser i, hvordan man søger og bruger siden, og María Lina Perez, der er ansvarlig for komiteens kønspolitiske arbejde, har forklaret landsbyernes kvindegrupper, hvordan de kan få del i pengene. Investeringerne vil blive fulgt nøje, og i hvert fald i Yamaranguila vil regeringen ikke komme godt om ved at erstatte de statslige overførsler til kommunen med gældslettelsespengene. Fem grupper har allerede udarbejdet projektforslag, så den nye borgmester har ingen undskyldninger for dårlige investeringer.”

Dårlig start

Manuel Zelaya kom efter Carlos Ruízs mening dårligt fra start. Efter i måneder at have snakket om ”borgermagt” og åbenhed fordelte han minister- og andre indflydelsesrige poster blandt familie og venner. For at få det til at ligne en ny måde at regere på, indkaldte kan CVer fra alle, men det gjorde ikke processen til andet og mere end traditionael klientisme.  

I flere dage så det ud som om, at formanden for den lovgivende forsamling, Kongressen, for første gang i Honduras historie ikke ville komme fra regeringspartiet. På et nervepirrende tidspunkt stod det lige mellem to blokke, men så indgik de to store partier, de liberale og nationalisterne en studehandel, hvor de delte magte imellem sig, således at regeringspartiet fik formandsposten, og det afgående regeringsarti, nationalisterne, to pladser i præsidiet. Det lille venstreorienterede parti Demokratisk Enhed gik noget skrammet ud af forløbet. Partiet havde til manges overraskelse forsøgt at danne alliance med nationalistene. ”Partiets kongresmedlemmer lod sig bruge politisk”, mener mange medlemmer. 

”Jeg tror, vi kan vente politisk turbulens”, siger Carlos Ruíz. ”Manuel Zelaya vandt på et løfte om åbenhed og medbestemmelse. Folk vil ikke finde sig i, hvis alt bare er ved det gamle.”