Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Pressemeddelelse fra Mellemfolkeligt Samvirke

MS rapporterer fra racismekonferencen - følg med på MS’ hjemmeside

NGO åbning af verdenskonferencen

30. august 2001

3-4000 græsrødder fra hele verden har tirsdag åbnet FNs 3. internationale konference om racisme med en kæmpe fest i multietniske Durban, Sydafrika. De kommende fire dage vil blive præget af hårde forhandlinger om en sluterklæring, som de ikke-statslige organisationer kan opfordre stats- og regeringschefer til at arbejde videre med. Den officielle konference om racisme, diskrimination og fremmedhad begynder fredag og slutter den 7. september i Durban.

Afrikanske musikere og dansere fik sammen med Sanggruppen fra Vesterbro Ungdomsgård deltagerne til at svinge i takt med deres engagerede optræden på byens cricket stadion.

FNs menneskerettighedskommissær Mary Robinson henviste til FNs erklæring om, at alle er lige:

- Men sådan er det ikke i praksis. Millioner kender ikke deres rettigheder, lever i fattigdom og isolation. Vi må bryde stilheden og deres følelse af at være usynlige.

Mary Robinson håber, at græsrødderne de kommende dage kan udforme forslag til en handlingsplan og en måde til at overvåge, om regeringerne lever op til deres løfter efter konferencen.

MS følger i samarbejde med FN forbundet - taler, møder og debatter i Durban og viderebringer budskaberne på hjemmesiden www.ms.dk

For yderligere information kontakt konsulent Simon Christensen eller afdelingsleder Minoritetsafdelingen 77 31 00 00

Med venlig hilsen

MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE