Kunst mod aids
Unge malere øger bevidstheden om, at hiv/aids er en realitet – også i Guatemala
|
|
Berta Chirix med sit bidrag til udstillingen ”Kunst mod aids”. Foto: Kirsten Madsen.
|
04. februar 2006
Selvom Guatemala, Belize og Honduras er de lande i Latinamerika, der har flest hiv/aids smittede i forhold til indbyggertallet, er bevidstheden om, at sygdommen er virkelighed meget lille. Iflg. lederen af Guatemalas statslige infektionsklinik er der aldrig nogen, der har bedt om at blive testet på hans klinik, som ligger i hovedstaden. Folk kommer i forbindelse med svær sygdom, hvor lægen så kan foreslå en hiv-test. Andre, der ikke er syge får svaret, hvis de er bloddonorer. Realiteten i Guatemala er, at 84.000 ud af en befolkning på ca. 13 mill. skønnes smittede.
Hvordan får man hiv/aids gjort til virkelighed for unge?
I den guatemalanske ungdomsorganisation ACJ, hvor jeg arbejder som korttidskooperant, besluttede vi at forsøge os med en event, der gjorde hiv-aids mere synlig for de unge – noget, som de blev nødt til at forholde sig til.
Vi havde sikret os, at en dansk grafiker Ole Morten Nygaard, der havde levet med sygdommen i 22 år, ville deltage og udstille nogle af sine arbejder, hvor han beskriver, hvordan han har oplevet at blive smittet, blive syg, overleve etc. Derudover medbragte han et aids-mindetæppe fra Danmark, syet af familier og venner til sygdommens ofre. Det handler om synliggørelse. Også i Guatemala har folk, der var tætte på aids-ofrene lavet et mindetæppe. Det fik vi lov til at låne til eventen.
Unge paa banen
I ACJ har vi nogle unge, der er gode til at male. De fik oliefarver og lærreder, og vi bad dem male det, de følte, når de hørte ordet aids. Det blev til en stærk udstilling med 10 store oliemalerier og derudover også en fotoserie. Vi kædede udstillingen sammen med en høring om hiv-smittedes rettigheder, hvor fire hiv-smittede panelister fortalte om deres virkelighed. Især gjorde det indtryk, da Carmen, en kvinde på 53, fortalte hvordan hun var blevet smittet af sin mand. Hun vidste, han var hende utro, men kunne ikke ændre på situationen, da han også var voldeligt. På den måde fik hun anskueliggjort forbindelsen mellem machismen og risikoen for hiv-smitte. “Mit liv som hiv-smittet er langt bedre, end da min mand levede” erklærede hun.
Flere gav udtryk for at det, der havde gjort så stort indtryk var, at hun var en kvinde, som ligeså godt kunne havde været deres mor.
Vi vil have flere unge til at male og ligeledes gentage udstillingen i andre byer, fordi vi faktisk mener, den bragte os et skridt videre mod målet: at bevidstgøre unge om faren for hiv/aids –også i Guatemala.
* Kirsten Madsen er korttids-kooperant i MS og arbejder med hiv/aids og reproduktiv sundhed i ungdomsorganisationen ACJ i Guatemala.



