Terrorbekæmpelse truer menneskerettigheder

U-landene presses af den vestlige verden til at deltage i bekæmpelsen af terror, og det truer nyvundne demokratiske rettigheder i Syd. Den danske regerings linje i spørgsmålet er uheldig, uklar og uden konsekvens

11. september 2001 har afgørende forandret Verden – i hvert fald set fra den rige verdens synsvinkel. Men det har også forandret arbejdsbetingelserne for de organisationer, der prøver at fastholde de grundlæggende rettigheder, som gennem FN’s menneskerettighedserklæring har spillet en betydelig rolle i det internationale samarbejde siden slutningen af 1940’erne.Og som nu er truet på grund af kampen mod terror.

Hvordan undgår vi, at menneskerettighedsorganisationerne bliver næste offer i kampen mod terrorisme? Debatten herom var Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) fødselsdagsgave til sig selv i anledning af organisationens 60-årsdag, der blev fejret ved et åbent arrangement d. 23/1 i København. Tro mod MS’ historie og formål blev spørgsmålet vinklet fra både Syd og Nord via oplæg af direktør for Kenya Human Rights Commission, Willy Mutunga, samt MS’ generalsekretær, Lars Udsholt.

Willy Mutunga perspektiverede sit indlæg ud fra det lovforslag om terrorismebekæmpelse, der blev fremlagt i Kenya sidste år, og som han mener er påtvunget landet af USA og Storbritannien – baseret direkte på disse landes egen lovgivning og med inspiration fra lovgivning under det sydafrikanske apartheidregime.

Mutunga tog stærkt afstand fra lovforslaget og vurderede, at det strider direkte mod både den gældende grundlov og udkastet til Kenyas nye grundlov. Efter hans opfattelse undergraver forslaget resultaterne af de kenyanske menneskerettighedsorganisationers arbejde de sidste ti år, og det kommer på et tidspunkt, hvor det netop er meget afgørende at konsolidere demokratiske rettigheder efter 25 års korrupt og udemokratisk styre med præsident Moi i spidsen.

Lars Udsholt advarede imod, at den øgede vægt på terrorbekæmpelse sker på bekostning af demokratiet, fordi det betyder en risiko for, at menneskerettighederne trædes under fode. Han roste den danske regering for Mellemøstudspillet for nylig, der netop vægter støtte til opbygningen af civilsamfund og demokrati som led i bekæmpelsen af terrorisme. Men han rejste tvivl om konsistensen i den danske regerings politik:

- Tidligere i denne måned udtalte udenrigsminister Per Stig Møller for eksempel, at Danmark burde være parat til at støtte den pakistanske præsident Musharaf, fordi han var garant for stabilitet. Det er med til at gøre MS bekymret for, hvordan man skal tolke regeringsudspillet "En verden til forskel". Her er der efter vores opfattelse en meget upræcis angivelse af, hvordan man bruger u-landsbistanden fremadrettet. Derfor er vi spændte på den høring, som Folketingets Udenrigsudvalg afholder den 2/2 om dansk udviklingsbistand.

- Vi synes, det er fint at bekæmpe terrorisme ved at understøtte progressive og demokratiske kræfter i Mellemøsten og Nordafrika. Men vi siger nej til at legitimere et dybt korrumperet regime som det pakistanske – også når det sker ud fra ønsket om at bekæmpe terror. En støtte til Musharaf kan ses som støtte til kræfter, der frem for at bekæmpe terrorismen netop nærer den. Det er jo ikke ubekendt, at det er den afgrundsdybe ulighed i mange u-lande, som er en væsentlig del af baggrunden for terrorismens opståen.

- Jeg kan næppe forestille mig, at der er opbakning til regeringens linje, og jeg synes, at regeringen skylder os et svar: Hvor går grænsen for, hvad man kan støtte i terrorismebekæmpelsens navn, spørger Lars Udsholt.

Yderligere oplysninger:

Generalsekretær Lars Udsholt, telefon 77 31 00 31, mobil 20 28 08 44.