Uganda kan blive rollemodel for Afrikas civilsamfund
Det rykker i Uganda, hvor folk siger og tør mere end før og nu forlanger gennemsigtighed af lokale myndigheder og af deres egne bestyrelser
|
|
Valgkamp i Adjumani. Foto Pernille Bærendtsen
|
23. februar 2006
Kampagnerne op til Ugandas første flerpartivalg i mere end 20 år synger på sidste vers. I dag, den 23. februar, er der præsident- og parlamentsvalg, og den 28. februar er der valg til lokale råd.
Meningsmålinger og fremmødet ved valgmøder peger på et snævert opløb. Vinderen af præsidentvalget skal have 51 procent af stemmerne, ellers skal der omvalg til, og det bliver helt afgørende, hvor mange stemmer de tre outsider-kandidater kan tiltrække.
Det eneste sikre er, at valget uanset udfaldet vil blive fulgt op af beskyldninger om uregelmæssigheder og svindel. Med beskidte kneb, gensidig chikane, uunderbyggede beskyldninger og personlige angreb - mest af alt anholdelsen af og retssagen mod den ledende oppositionskandidat Kizza Besigye - har kampagnerne ikke været noget kønt syn. Alligevel har valgkampen været bemærkelsesværdig fredelig indtil i sidste uge, hvor der var sammenstød mellem politi og oppositionssympatisører.
Valgkampen har i høj grad udspillet sig i højesteret under retssagerne mod Besigye, hvor Ugandas dommerstand har gjort sit til at forholde sig upartisk. Det har til tider holdt hårdt, men indtil videre har de holdt stand - godt hjulpet af medierne, der har sikret, at det hele er sket for åbent tæppe. Medierne har dog også selv været med til rygtedannelser og til at skabe mistro.
Danmark har i mange år ydet store bidrag til opbygning af demokratiske institutioner og til forberedelsen af valgene i Uganda. Også Mellemfolkeligt Samvirke og vores samarbejdspartnere har gennem flere år oplyst og undervist om demokratiske værdier og principper. Lokale grupper er blevet engageret i beslutninger om udvikling i deres eget område og i landet som helhed. Vi har set mange positive resultater, men valgkampen har tydeligt vist, at der er langt igen.
Uanset hvad udfaldet af valgene bliver, er der fortsat stort behov for at støtte demokratisering i Uganda. Institutionerne er på plads, valghandlingen er organiseret på en rimelig måde, der er aktive medier, og mange ugandere er aktivt involveret. Men der er fortsat dyb mistro hos mange til resultatet - hvad det så end bliver - og til politikere og administration.
Der er brug for et langt større folkeligt engagement imellem valgene, så de valgte repræsentanter kan blive stillet til ansvar for deres løfter og handlinger. Reel demokratisk indflydelse kan kun skabes gennem aktiv involvering af fattige og underprivilegerede mennesker. Valg alene gør det ikke. Reelt demokrati skabes mellem valgene.
Trods 20 år med præsident Museveni og de facto et-parti system, er Uganda på mange måder en rollemodel for civilsamfunds opblomstring i Afrika. Alverdens grupperinger har været tilladt under 'bevægelsen'. Som tiden er gået, tør de mere og mere, og der er et særdeles åbent debatmiljø i Uganda. Det er i høj grad mediernes fortjeneste, men så sandelig også civilsamfundets.
For Mellemfolkeligt Samvirke er det tydeligt, at det rykker i Uganda. Folk siger og tør mere. De forlanger gennemsigtighed af lokale myndigheder og af deres egne bestyrelser. Åbenheden er stor. Det samme gælder troen på, at civilsamfundets rolle er væsentlig i forhold til at bygge et demokrati op. Rigtig meget bliver sagt og gjort, om end mange mener, der skal siges og gøres endnu mere. Men sikkert er det, at Danida og danske organisationers arbejde ikke er spildt.
Eventuelle uregelmæssigheder må ikke føre til reduceret støtte fra Danmark. Tværtimod. Der er nået så meget i Uganda, at det vil være spild at stoppe nu. Der er brug for støtte til udvikling af civilsamfundet. Der skal sikres adgang til information og skabes folkelig deltagelse, så det bliver uganderne selv og ikke eksterne kræfter, der videreudvikler demokratiet frem mod de næste valg.



