Hvis kvinder kunne bestemme - hvad mener de yngre?

Vi har spurgt en række kvinder mellem 19 og 30 år fra Mellemfolkeligt Samvirkes partnere, hvad de ville gøre, hvis de fik mere indflydelse:

Redigeret af Anne Mette Nordfalk

08. marts 2006

Har du en mening om, hvad der skulle laves om, hvis du kunne bestemme? 

Saraswati Subedi, 20 år – Nepal:  

"Hvis jeg kunne, så ville jeg bruge min indflydelse til at stoppe børneægteskaber. Her hvor jeg bor, er der mange familier, der gifter piger bort, når de er omkring fem år. Pigerne flytter ind hos mandens familie, når de er 14-15 år gamle.

Folk ved ikke bedre, men vi er ved at indsamle data, der viser, at disse kvinder ofte dør meget unge; nogle skal arbejde meget hårdt, selvom de måske er ni måneder henne i en graviditet.

Jeg vil gerne fortælle familierne og pigerne, at de selv har ret til at bestemme over deres liv og jeg vil også sørge for, at alle piger sendes i skole."

Saraswati Subedi er ugift og formand for en lokal lyttergruppe, der er tilknyttet Radio Lumbini, som er partner med Mellemfolkeligt Samvirke. Lyttergruppen har 13 medlemmer og er en ud af i alt 40 grupper, der hjælper radioen med feedback og ideer - men også selv tager initiativ til projekter.

Cecilia Sales Geronia, 19 - Guatemala:

”Jeg vil gennemføre det, som Mama Maquien arbejder for, at kvinder – især maya-kvinder- får et stykke jord, så de kan sikre sig, at de har mad på bordet, og måske oven i købet kan sælge noget. Det kræver en ændret lovgivning samt en bevidstgørelse af mænd.”

Cecilia er koordinator i foreningen Mama Maquien, som arbejder for maya-kvinders rettigheder.

Upendo Kibiki, 25 år -Tanzania:

”Jeg ville få alle børn væk fra gaden, sørge for at de boede i et ordentligt hjem og fik uddannelse. Og jeg ville sikre kvinder et bedre liv ved at få stoppet vold mod kvinder i hjemmet og give dem kontrol over egen indtægt og indflydelse på familiens økonomi.”

Upendo er ugift og programassistent i Youth Action Volounteers, som arbejder med unge og sundhed. Blandt andet gennem oplysningsarbejde på skoler og på gaden om fx prævention og aids, samt med lobby-arbejde for bedre lovgivning og oplysningsarbejde.

Shilpa Pradhananga, 25 år  - Nepal:  

"Hvis jeg havde mere indflydelse, ville jeg stoppe Nepals konflikt. Jeg ville føre fredsforhandlinger med maoisterne og også bede kongen om at fokusere på at finde en løsning. Jeg ved, det ikke er realistisk, men det er, hvad jeg ønsker.  

På grund af ufreden er det meget svært at skabe positive forandringer for kvinder i Nepal. Kvinderne uden for de største byer mangler uddannelse og viden om deres egne rettigheder og jeg ville gerne gøre endnu mere for at styrke dem og fortælle, at mænd altså ikke tilhører en overlegen race, der er bedre til at træffe beslutninger end kvinder selv er.”

Shilpa Pradhananga er gift og venter sit første barn. Hun er programmedarbejder hos Beyond Beijing - en paraplyorganisation der arbejder med kapacitetsopbygning af kvinder og samarbejder med Mellemfolkeligt Samvirke.

Launrinda Samuel Jalumana, 26 år – Mozambique:

”Jeg ville gerne have, at alle kvinder havde bedre adgang til arbejde. Selv kvinder, der studerer, får ofte ikke adgang til gode stillinger. Jeg ville gerne have, at kvinderne fik mulighed for at udtrykke, hvad de føler, og demonstrere hvad de er i stand til at udføre.

Man kunne lave en slags kampagne for at bevidstgøre og uddanne hjemmegående kvinder, der ikke arbejder eller studerer, så de får kendskab til, hvad der sker i deres land.

Jeg kunne også godt tænke mig at få flere kvindelige ledere i Mozambique. Lovene siger, at kvinder og mænd har de samme rettigheder, men i det virkelige liv er mændene bedre stillet end kvinder, fordi man holder fast i nogle traditionelle forestillinger om, at mænd er stærkere og mere magtfulde end kvinderne. "

Launrinda er enlig mor til tre børn. Hun arbejder som skuespillerinde for Mellemfolkeligt Samvirkes partnerorganisation Nivenyee ved at optræde i en teatertrup, som oplyser om hiv/aids. Nivenyee er en sammenslutning af hiv-positive og sympatisører, der arbejder for hiv-smittedes rettigheder og for at forebygge spredningen af hiv/aids.

Tapiwa Munyati, 25 år - Zimbabwe:

”Jeg vil støtte kvindernes kamp mod vold og undertrykkelse ved at fremme en større bevidsthed blandt mænd omkring disse problemer. Det er for mig at se den eneste reelle vej til større ligestilling og respekt mellem kønnene, hvis mændene er del af processen, og det er kun på den måde vi kan få skabt et samfund, hvor jeg, som mand også kan føle mig godt tilpas.”

Tapiwa Munyati er som den eneste adspurgte her på siden mand og arbejder som programmedarbejder for Padare, som er en anti-sexistisk organisation for mænd, der ønsker at modvirke negative stereotyper om mænd og kvinder og fremme større respekt og forståelse.

Mariam Alimi, 26 år – Afghanistan:

”Det første jeg ville gøre, var at ændre den afghanske undervisnings strategi. Jeg ville bygge skoler i afsides områder og sørge for fred og sikkerhed så folk holdt op med at ødelægge skoler

Jeg ville også lære mere om mennesker der gør den slags negative ting og ud fra det prove at forklare dem, hvor vigtigt uddannelse er for deres sønner og døtre.

Hvis det stod i min magt ville jeg også højne børns og kvinders rettigheder og ingen skulle dø af fattigdom.”

Mariam, er fra Kunduz i det nordlige Afghanistan. Mariam og hendes familie flygtede til  Pakistan i 1992 og vendte tilbage til Kabul i 2002. Mariam arbejder som journalist and administrative medarbejder hos DACAAR.

Aisha Siddiqi 27 år – Afghanistan:

“Først ville jeg introducere kvinder til deres rettigheder, for dem kender de ikke her I landet. Så ville jeg forbedre kapacitetsopbygning for kvinder og arbejde for lighed mellem kønene her i Afghanistan

Derefter ville jeg forbedre landsbyboernes mentalitet, så de lod deres døtre gøre deres skolegang færdig og jeg ville bygge skoler til dem.

Jeg ville også lave love der gav kvinder adgang til alle sociale og officielle møder og til arbejde i regeringsinstitutioner.” 

Aisha er fra Kabul. Hendes familie flygtede til Pakistan i 1980. Aisha kom tilbage til Kabul i 2005. Hun arbejder som administrative medarbejder hos DACAAR.

Margaret Chinowaita, 28 år - Zimbabwe:

”Hvis kvinder havde kontrol over deres egen seksualitet, ville mange liv kunne reddes fra HIV og AIDS. Men det har de færreste kvinder i Zimbabwe. Manden bestemmer, hvornår man dyrker sex, og om der bruges kondom eller ej. Derudover tvinger kulturelle normer kvinder til at gifte sig i en tidlig alder og ofte med mænd som er ældre, hvilket stiller dem endnu svagere.

I Women and Aids support network arbejder vi for, at kvinder får større kontrol over deres egen sexualitet og kan beskytte sig mod HIV. Ellers når vi ikke langt i kampen”.

Margaret arbejder som informationsmedarbejder for Women and Aids Support Network.

Cecilia Francisco Saide, 28 år – Mozambique:

”Hvis jeg havde mulighed for det, ville jeg prøve at få repræsenteret alle kvinderne i Mozambique. Alene kan jeg ikke foretage mig noget. Derfor ville jeg samle mig med andre kvinder for at diskutere vores problemer og udvikle en fælles plan for, hvad man kunne gøre.

Jeg ville gerne have, der var bedre forståelse mellem folk i samfundet. Der er mangel på arbejde og studiemuligheder for kvinder. Man burde forklare mændene, at piger skal have adgang til uddannelse, for hvis man forhindrer uddannelse for piger, forhindrer man også andre ting.  

Uddannelse kan forbedre livet for kvinderne. Der er mange kvinder, der lever alene med deres børn. Det ville jeg gerne ændre. Jeg ville også gerne ændre kvindernes mentalitet, så de bedre kan klare sig selv.”

Cecilia lever sammen med sin kæreste og har 3 børn. Hun arbejder som skuespillerinde for Mellemfolkeligt Samvirkes partnerorganisation Nivenyee ved at optræde i en teatertrup, som oplyser om hiv/aids. Nivenyee er en sammenslutning af hiv-positive og sympatisører, der arbejder for hiv-smittedes rettigheder og for at forebygge spredningen af hiv/aids.

Maria Fahmy, 28 år – Danmark:

”Jeg vil hellere tale om mennesker end at fokusere på køn. Hvis jeg fik mere indflydelse, ville jeg gøre verden mere lydhør over for de mennesker der lider under mangel på frihed og selvbestemmelse. 

Vi glemmer nogle gange, at der rent faktisk er hele folkeslag som lever med daglig ydmygelse og krænkelse af deres rettigheder. Den ydmygelse, som de udsættes for er ingen tilfældighed, men desværre tit og ofte et resultat af, at andre bevidst vælger at tilsidesætte deres ret til et værdigt liv.  

Hvis jeg havde mere indflydelse, ville jeg bruge den til at sætte fokus på de leveforhold som Palæstinenserne lever under: brudene på folkeretten, menneskerettighedskrænkelserne og den humantærer krise. 

Jeg ville gerne have indflydelse til at kunne give marginaliserede folk mulighed for at komme til orde og give dem de nødvendige værktøjer, som kunne muliggøre, at de rent faktisk bliver hørt. Jeg ville samtidigt gøre folk mere åbne og villige til aktivt at lytte til, hvad andre har at sige. Forståelse for og værdsættelse af forskellighed er vigtig.

Maria er single og programkoordinator i Mellemfolkeligt Samvirke med Mellemøsten og Nordafrika som fokusområde.