Hvis kvinder skulle bestemme - de lidt ældre

Vi har spurgt en række kvinder mellem 30 og 54 år fra Mellemfolkeligt Samvirke og partnere, hvad de ville gøre, hvis de fik mere indflydelse.

Redigeret af Anne Mette Nordfalk

08. marts 2006

Har du en mening om, hvad der skulle laves om, hvis du kunne bestemme? 

Så send den snarest muligt og gerne med billede til vores nyhedsredaktør Jan Kjær: jan@ms.dk  - Vi bringer indsendte indlæg i nærmeste fremtid.

Binda Pandey, 39 år – Nepal:

" Her hedder kvindesagens front Angsha og Bangsha - fast ejendom og borgerrettigheder. Jeg ville ændre den diskriminerende attitude overfor kvinder, som findes i Nepals lovgivning og i mænds og kvinders hoveder. Vi har sådan nogle patriarkalske værdier, hvor mænd træffer alle beslutninger - også på kvinders vegne.

Kvinder bør sikres adgang til indflydelse på alle niveauer; fra politisk ledelse til det personlige niveau. Et nyt netværk blandt de - alt for få - kvindelige topledere i de syv største politiske partier bliver lanceret netop på Kvindernes Internationale Kampdag i år - og her har vi fået en stærk platform, der kan arbejde på tværs af partiskel og promovere kvinders rettigheder.

" Det er vigtigt med rollemodeller og at både folkelige organisationer og politiske partier ikke kun lader det blive ved snakken." 

Binda er ugift og arbejder som næstformand i Nepals største fagforening GEFONT. Binda er medlem af MS Nepals rådgivende bestyrelse.

Maria das Dores, 36 år – Mozambique:

”Jeg ville promovere rettigheder og en rettighedsbaseret kultur i forhold til de mozambiquiske kvinder.  Det er ekstremt vigtigt for mange kvinder er nærmest fortabte i denne sammenhæng.

Man bør afholde oplysningskurser om de juridiske instrumenter, såsom den nye familielov og den nye forfatning. Størstedelen af de mozambiquiske kvinder er fx ikke viet i juridisk forstand. De lever i papirløse eller traditionelt indgåede ægteskaber, hvilket gør dem udsatte, for eksempel i tilfælde af deres ægtefælles død, fordi mandens familie ofte gør krav på det fælles bo.  

I den nye familielov har man taget hensyn til disse kvinders og deres børns status, så de er sikret legalt som i et normalt ægteskab.”

Maria er gift og har fire børn. Hun arbejder som jurist hos organisationen AMMCJ – en sammenslutning af kvindelige jurister i Mozambique, der arbejder for at sikre kvindernes rettigheder og som giver juridisk bistand til kvinder.

Shakilla Asad, 40 – Afghanistan:

“Jeg ville arbejde på, at forbedre afghanske kvinders liv. Jeg ville give kvinder bedre muligheder for at arbejde i stedet for at tigge. Jeg ville også stoppe tvangsægteskaber og trafficking af kvinder. Jeg ville forsøge at få mænd til at forstå at kvinder er værdifulde. Kvinden blev skabt af mandens ribben ikke af hans fod og derfor skal hun ikke trædes på. Kvinden blev ikke skabt af mandens hoved for at være en overordnet men for at være hans lige. For at lære mænd disse ting ville jeg lave tv-programmer, skrive bøger og lovgive”.

Shakilla forlod Afghanistan i 1989 og kom tilbage til Kabul i 2003. Hun arbejder som kvindeprojektkoordinator for DACAAR.

Julie Koch, 35 år – Danmark:

”Hvis jeg fik mere politisk indflydelse i Danmark, ville jeg sikre, at en større del af barselsorloven skulle reserveres til mænd. Det er den eneste måd, vi kan få ændret skævhederne i forhold til børnepasning og arbejdsmarkedsrelationer.

Der sidder langt flere mænd i chefstillinger. Og vi har stadigvæk ikke lige løn for lige arbejde i Danmark. Jeg ville finde måder at få ændret disse uligheder mellem kønnene.

I forhold til udviklingslandene ville jeg give øget støtte til stærke kvinder i stærke kvindeorganisationer, så de selv kan definere deres dagsorden. Og så ville jeg sikre, at alle Danidas papirer og politikker indarbejder kønsproblematikken".

Julie er mor til to og programkoordinator i Mellemfolkeligt Samvirke med køn og fattigdom som fokusområde.

Edith Baisi William, 31 år – Tanzania:

 ”Jeg ville gøre alt for at ændre det syn på kvinder, som jeg møder på alle niveauer i samfundet. At kvinder behandles som et stykke værktøj, ikke som et levende væsen. Selv små drenge har det syn på kvinder. Det at vi nu har dygtige kvindelige ministere hjælper, men det menneskesyn er stadig meget udbredt.”
Edith er gift og mor til 1 barn. Hun er programassistent i Teachers Resource Centre Coalition, som er en landsdækkende organisation for de mange lærercentre over hele Tanzania. De skal fungere som amtscentralerne gør i Danmark. Mellemfolkeligt Samvirke har i mange år støttet opbygningen af centrene.

Edith Villanueva, 54 - Honduras:

”Jeg er 54 og går i tredje klasse. Jeg ville ønske, at mange flere kvinder fik samme chance. Jeg har i flere år undervist i COMUCAP, men er tit kommet i vanskeligheder, fordi jeg ikke kunne læse og skrive. Det går fremad nu, og jeg vil gerne lære mere”. 

COMUCAP er en sammenslutningen af kvindelige bønder i La Paz, som arbejder med produktion og afsætning.  Det er blandt andet lykkedes de honduranske kvinder at få gang i at eksportere økologisk kaffe til Tyskland.

Cristina García Cachón, 32, Nicaragua:

”Jeg vil lave nogle love, der beskytter kvinder mod kønsbestemt vold og sikrer dem adgang til uddannelse og magt. Love som forbyder, at kvinders fysiske og følelsesmæssige integritet krænkes og som forsvarer minoriteternes rettigheder”.

Cristina arbejder for Nicaraguas største bondeorganisation  UNAG i  kommunikationsafdeling. UNAG er og den eneste organisation, der når ud i hver eneste afkrog af landet.

Netsai Mushonga, 38 år – Zimbabwe:

”Vi har ikke tid til at vente på, at kulturen ændrer sig. Ikke mindst på hjemmefronten, hvor vold og undertrykkelse er en del af mange kvinders dagligdag. Derfor vil vi presse regeringen til at indføre en lov, som beskytter kvinder mod vold og udnyttelse i hjemmet.

Det er vel indlysende, at en mand som slår sin kone halvt ihjel må kunne straffes lige så vel, som hvis han havde overfaldet sin nabo. Men hverken politi eller domstolene har klare retningslinjer at forholde sig til. Derfor har vi brug for en håndfast lovgivning på dette område”.

Netsai arbejder som koordinator for en koalition for kvindeorganisationer, der arbejder for fremme kvinders rettigheder i Zimbabwe.