Trommedans og McDonalds
Åbning af Solidaritet 2000 og opvarmning til Images of the World Lørdag d. 17. juni, kl. 13.30–17.30 i Pumpehuset, Studiestræde 52, Kbh.
16. juni 2000Mellemfolkeligt Samvirke og Images of The World vil med fest og farver, debat, musik, drag queen og dans sætte nyt lys på solidaritet, kultur og globalisering. Det handler om kulturrettigheder, TRIPS, copyright, markedsadgang og MacDonaldisering.
Vigga Bro og Jan Sonnergaard fortæller om kunstneres og kunstens vilkår i globaliseringens århundrede. Derefter spiller det afrikanske danseorkester Tchando, og OTB, Danmarks største drag queen, leverer en kommentar fra en helt anden kultur.
Dagens paneldebat sætter internationale regler og deres indflydelse på kulturen i fokus. Panelet består af: Max Ooft, COICA, Surinam; Lambert Okrah, Institute for Cultural Affairs, Ghana; og Ole Reitov, Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU).
Morten Skriver indleder debatten med et oplæg om copyright, markedsadgang og beskyttelse af intellektuelle rettigheder.
Olaf Gerlach Hansen, CKU, og Christian Friis Bach, Mellemfolkeligt Samvirke, samler op på diskussionen.
Teatertruppen M’Beû fra Mozambique slutter dagen med en imponerende trommedans.
Arrangementet er gratis og foregår på engelsk.
Med venlig hilsen
MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE
Hvis du ønsker interviews med deltagere eller yderligere oplysninger, kontakt i MS:
Christian Friis Bach, Formand, e-mail: cfb@kvl.dk, tlf: 48181819
Bjørn Førde, Generalsekretær, e-mail: forde@ms-dan.dk, tlf: 77310031
Berit Asmussen, Politikmedarbejder, e-mail: berit@ms-dan.dk, tlf: 77310082
Jan Kjær, Informationsmedarbejder, e-mail: jan@ms-dan.dk, tlf: 77310078, mobil 26703681
Martin Lidegaard, Informationschef, e-mail: ml@ms-dan.dk, tlf: 77310080
Solidaritet2000 er Mellemfolkeligt Samvirkes største arrangement nogen sinde. Ideen med projektet er at skabe en værdibaseret debat og dialog omkring begrebet solidaritet, og herigennem lægge fundamentet for MS' arbejde i det 21 århundrede. Projektets omdrejningspunkt er syv aktivitetsdage fra den 17-24. juni, hvor gæster fra hele verden og repræsentanter fra hele MS-systemet samles i København. MS samarbejder under Solidaritet2000 med en lang række organisationer og medier i Danmark. Åbningen af ugens arrangementer fokuserer på globalisering, solidaritet og kultur – emner som vil blive uddybet under Images of the World Festivalen, der finder sted i København, Århus, Odense og Aalborg fra d. 4. august - 30. september.



