Tobinskat - den gode skat?
Mandag den 19. juni, 2000, KL. 17-19, Politikens Foredragssal. Mellemfolkelig Samvirke arrangerer i samarbejde med Politiken et debatmøde om indførelse af en global skat på valutatransaktioner.
17. juni 2000Muligheden for at indføre en global skat er på dagsordenen på det Sociale Topmøde +5, i Génève den 26-30 juni, og derfor er idéen mere aktuel end nogensinde før.
Nobelprisvinder og økonom James Tobin introducerede Tobinskatten tilbage i 1978 med det formål at mindske valutaspekulation.
De senere år har vi været vidne til store finansielle kriser, som især er knyttet til kortsigtede kapitalbevægelser. De sociale konsekvenser er synlige for enhver. Tobinskatten vil reducere valutaspekulationer, og sandsynligheden for fremtidige finansielle kriser bliver mindre.
En ny interessant faktor er, at overskuddet fra den globale skat kan benyttes til global fattigdomsbekæmpelse, blandt andet gennem miljø- og udviklingsprojekter.
Kritikere mener dog at initiativet er urealistisk, hvis blot nogle få nationer vælger at stå uden for.
Paneldeltagerne ved debatmødet er:
Pernille Frahm, MEP.
Bertil From, chef analytiker, Den Danske Bank.
Jesper Jespersen, Professor i økonomi, RUC.
Robin Round, Politisk analytiker, The Halifax Initiative, Canada.
Arrangementet er gratis og foregår på engelsk.
Venlig hilsen
Mellemfolkelig Samvirkes Økonomisk Globaliseringsgruppe
MS’ Økonomiske Globaliseringsgruppe er en gruppe af frivillige, der arbejder med en bred vifte af problemstillinger indenfor økonomisk globalisering, i øjeblikket primært med Tobinskatten
Arrangementet er en del Solidaritet 2000.
Hvis du ønsker interviews med deltagere eller yderligere oplysninger, kontakt i MS:
Britt Nøhr Jensen, MS’ Økonomisk Globaliseringsgruppe, e-mail: bnoehr@ms-dan.dk, tlf.: 26876704
Christian Friis Bach, Formand, e-mail: cfb@kvl.dk, tlf: 48181819
Bjørn Førde, Generalsekretær, e-mail: forde@ms-dan.dk, tlf: 77310031
Martin Lidegaard, Informationschef, e-mail: ml@ms-dan.dk, tlf: 77310080
Helle Døssing, Koordinator Solidaritet2000, e-mail: hd@ms-dan.dk, tlf.: 26876704



