Folkeligt, festligt - og forandret
- Møde om tænketankens resultater mandag den 19. juni kl. 19.30-21.30 på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24
17. juni 2000For et halvt år siden bad Mellemfolkeligt Samvirke en uafhængig tænketank om at svare på følgende spørgsmål:
* Er forenings-Danmark ved at afgå ved døden?
* Er de folkelige organisationer overhovedet folkelige?
*Er det et problem, at deres aktiviteter i u-landene støttes så massivt af staten?
Det har ført til syv provokerende anbefalinger, der på mødet præsenteres af tænketankens formand, forskningsprofessor Søren Christensen. Rapporten kommenteres af et panel med politikere, journalister og organisationsfolk.
Opmærksomheden henledes på den kommende udgave af Mandag Morgen, der rummer en udførlig gennemgang af den nye rapport.
Efter arrangementet vil der være mulighed for at overvære en times forestilling med den mozambikanske dansetrup M´Beû.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kontakt:
Søren Christensen, Forskningsprofessor på Handelshøjskolen og formand for tænketanken 3815 2818
Martin Lidegaard, Informationschef og sekretær for tænketanken, e-mail: ml@ms-dan.dk, tlf: 7731008
Christian Friis Bach, Formand, e-mail: cfb@kvl.dk, tlf: 48181819



