Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

Læsermøde om fattigdom og udviklingsmål

Der er lagt op til en interessant aften, når Frederiksborg Amtsavis holder læsermøde om FN’s 8 mål for en bedre verden. Berit Asmussen, centerleder i Lyngby-Taarbæks frivilligcenter og medlem af Mellemfolkeligt Samvirkes bestyrelse bidrager med den personlige vinkel efter 3 års ophold i Malawi i Afrika.

Hjalte en af Berits tre sønner - som var med mor og far i Malawi
Hjalte en af Berits tre sønner - som var med mor og far i Malawi
Anne Mette Nordfalk

15. marts 2006

”Det handler om at hjælpe på alle niveauer og ikke kun på det ministerielle. Det gælder om at være helt ude lokalt og hjælpe menneske til menneske, sådan som mange NGO’er gør, for eksempel Mellemfolkeligt Samvirke”, siger Berit Asmussen til Frederiksborg Amtsavis.

Berit Asmussen arbejdede under sit ophold i Malawi som konsulent for bl.a. FN og lært en masse om hvordan man begår sig i et af verdens fattigste samfund, hvor store dele af befolkningen lever på ganske få måltider om dagen, få kan læse og skrive og hver 3. gravide kvinde er hiv-smittet. Men hvor varmen og gæstfriheden er en del af hverdagen.

Berit Asmussen oplevede blandt andet at føde sit 3. barn på det lokale hospital, hvor faren for infektioner er overhængende ”folk her dør af at komme på hospitalet, og de dør af at lade være” som Berit formulerer det. Om de 8 FN mål siger Berit til Frederiksberg Amts Avis: ”Vi er meget meget langt fra de mål, og jeg kan slet ikke se, hvordan de skal kunne nås inden 2015”.

Deltag og hør mere både fra den personlige og den overordnede ministerielle vinkel tilsat et stænk af humor. Arrangementet er gratis, dog skal tilmelding ske enten pr. e-mail: abonnement@db-faa.dk eller pr. brev til Serviceafdelingen, Frederiksborg amts Avis Slotsgade 1, 3400 Hillerød.

De 8 FN mål:

  • Halvere den ekstreme fattigdom
  • Sikre skolegang for alle piger og drenge
  • Sikre kvinder ligestilling
  • Nedbringe børnedødeligheden
  • Nedbringe dødeligheden blandt gravide/fødende
  • Stoppe spredningen af HIV/AIDS og malaria
  • Sikre et bæredygtigt miljø
  • Skabe et globalt partnerskab for udvikling